København Kyudojo Seishinkan

Kyūdō (弓道 eller きゅうどう – Buens Vej) , betragtes ofte som et at de reneste udtryk for kampkunst inden for Budo.
Japansk bueskydning har mange års historie bag sig, hvor de første langbuer kan dateres helt tilbage til år 300 f.K. Siden har den japanske buesport har udviklet sig med tidernes tendenser og i dag betragtes som kunst i forening af sind, krop og bue. Afskydningen af en pil sker gennem otte grundbevægelser kaldet shaho hassetsu, som er relativt let at tillære sig, men som man kan bruge et helt liv på at perfektionere.
Form er afgørende i Kyudo, man stiller sig ikke blot op til en skyde linie og begynder at skyde pile af sted.
Der er to hovedårsager til at der ofte går stykke tid før man får lov til at skyde sin første pil I kyudo insisterer man på at formen skal være på plads før man begynder at skyde. Problemet i at skyde med det samme er at man bevidst eller ubevidst korrigere efter hvor ens pile træffer når man skyder på et mål, og således vil man aldrig kunne få en ordentlig basis form, som udgør et solidt fundament for den gode skydning.

Den anden årsag er sikkerhed, ikke så meget pga. dem man træner med, men skytten selv. I kyudo trækker man buestrengen om bag øret, og man bruger heller ikke en armbeskytter, da buestregen ved korrekt teknik, drejer væk fra underarmen. – Så for at minimere risikoen for blå mærker og røde ører vil man gerne have et folks teknik er relativt udviklet før de begynder at slippe strengen.

Udover at selve skydningen skal udføres formmæssigt helt korrekt, er der en række forskellige kata (bevægelsesformer) som man benytter alt efter årsagen til skydningen. Det kan være en dybt ceremoniel skydning –en sharei, som ofte benyttes for at åbne eller slutte en begivenhed, men det kan også være en fejring af nytåret, markering af en dødsdag eller andre begivenheder som skal markeres.

Til daglig træning bruger man en række semi- ceremonielle former, som også brugs til f.eks. gradueringer eller forskellige typer konkurrence.

Graduering i Kyudo foregår efter Dan systemet som i al anden Budo, men der er ingen synlige markører på grader.
Forskellene mellem vestlig bueskydning og Kyudo er mange, både rent teknisk og
måske allertydeligst i tilgangen og målet med at praktisere bueskydning.
I Vestlig bueskydning er altings målestok om du rammer, og alt træning er fokuse-
ret omkring dette. I Kyudo er fokus på hvordan du rammer, og hvordan du opnår en række erkendelser, gennem din træning.
Det menes også, at japansk bueskydning kræver langt større kræfter da buen holdes langt over skulderhøjde. Det er sandt at man i Kyudo trækker buen over skuldrene, men det gøres langt mere balanceret med begge sider af kroppen end vestlig bueskydning. Man siger derfor ikke i Kyudo at man trækker buen men nærmere at man åbner den, da man både skubber med buehånden og trækker med den anden hånd gennem hele trækket.
København Kyudojo Seishinkan blev dannet i 2010 – og har som hovedformål at tilbyde træning og uddannelse i Kyudo og Budoens principper for folk i hovedstadsområdet. Derudover samarbejder vi med klubber indenlands og udenlands for at øge kendskabet til Kyudo.
Vi træner stilarten Shomen Bushakei – Men velkommer andre stilarter i vores klub.
Vi er stiftere af Dansk Kyudoforbund, som igen er medlem af det europæiske (EKF), internationale (IKYF) og japanske Kyudo Forbund (ANKF).
Derudover er vi medlem af DGI – kampidræt og Frederiksberg Idrætsunion (FIU) – og godkend som frivillige non profit forening under folkeoplysningsloven i Frederiksberg Kommune.
Hjertet i kyudo træningen er derfor de årligt tilbagevendende seminarer, hvor højt graduerede instruktører kommer til norden og lærer fra sig. Der er et stærkt samarbejde mellem de nordiske kyudo klubber. Foreløbigt afholdes der 1 dansk, 1 norsk, og 2 svenske seminarer årligt, og et europæisk hvor man vil kunne gå til graduering op til 6. dan.