Om Næstved Tennis og Padel Klub

Klub alias: NTPK

Klub CVR: 28065418

Næstved Tennis og Padel Klub er for alle aldre og alle niveauer - alle er velkomne og vi finder de tilbud der passer dig.

Næstved Tennis og Padel Klub er Sydsjællands største tennisklub, og klubben råder over mange flotte baner fordelt på to anlæg, både indendørs og udendørs, på både kunstgræs og grus. Vi har fokus på bredden og vi har derfor træning for alle aldre lige fra Familietennis med børnene på 3 år til slagtræningsholdene med boldmaskinen med deltagere på over 80 år. Vi har flere træningshold til juniorerne uanset niveau, lige fra minitennis til eliteholdet, der fast hver uge undervises af vores dygtige trænerteam. Der er gratis hold for blandt andet ungseniorerne så de kommer ud og kan spille tennis med jævnaldrende fra klubben, hvor niveauet ikke er det vigtigste. Der er drop in fire gange om ugen, både hverdage og i weekender for alle klubbens aktive medlemmer, hvor der er rig mulighed for at spille med nye spillere. For de bedste og engagerede turneringsaktive spillere er vores cheftræner altid klar til at rådgive og hjælpe. Det er selvfølgelig aldrig for sent til at starte med tennissporten og vores tilbud voksenintroduktion er også populært for alle nybegyndere over 18 år.

Klubben er en del af Næstved kommune