Næsby Tennis tryout image
Tilmeld gratis prøvetræning

Klubbens adresse

  • Søren Eriksens Vej 6, Næsby, Odense, 5270 Odense N

Tilmeld gratis prøvetræning - Der er 1 åbent hold i Næsby Tennis

Om Næsby Tennis

Klub CVR: 43036653

Næsby Tennis er en klub hvor alle kan være med, - og vi er gode til at tage imod nye medlemmer!

Kom med i fællesskabet. Spil tennis i Næsby (i Odense Nord).
Vi har plads til alle - uanset alder og niveau.

Velkommen!
Vi har fået at vide af vore medlemmer, at vi er gode til at tage imod nye. Vi arbejder også meget bevidst med det og vi er såkaldt “Velkomstforening”. Læs DGI-artikel fra 2019 om Næsby Tennis her: https://www.dgi.dk/samarbejd/artikler/en-super-velkomst-til-laila
Det er de samme værdier vi har nu i 2023.

Vi hjælper hinanden - det giver fællesskab!
Vi laver fælles, sociale arrangementer i løbet af sæsonen - og vi hjælper hinanden, når vi har arrangementer. Det vil sige, at det medlemmerne, der er med til at stå for det praktiske. Det er en god vej ind i fællesskabet.
Fællesspisning for alle spillere og forældre til juniormedlemmer er meget populært, så det fortsætter vi med.

Tilbud om træning
Børn 3-6 år
Hver tirsdag kl. 16-17 har vi "Tennislegeland"/familietennis for de 3-6 årige sammen med en voksen (fx forældre/bedsteforældre) på en af banerne.

Børn/unge 7-16 år
Hver tirsdag og torsdag kl. 16-17 eller 17-18 er der træning for børn fra 7 år og opefter. (Hvert barn får 1 times træning pr. gang).

Voksne
a) “Voksenintro” er et særligt tilbud til voksne nybegyndere. For 500kr får du min. 8 timers introduktion til tennis. Det foregår onsdage kl. 18-19 fra den 8. maj 2024.
Hvis du derefter melder dig ind i tennisklubben får du en ketcher gratis!

b) Voksne motionister. Vi tilbyder træning for voksne motionister (med tennis-erfaring) onsdage fra kl 19-20 fra den 8. maj 2024. Træningen er inkluderet i kontingentet.

c) Turneringsspillere
Vi har en gruppe herreturneringsspillere, der selv træner/spiller tirsdage fra kl 19-20:30 fra den 7. maj 2024.

d) Tennis i dagtiden
Vi har flere ældre herrer, der spiller om formiddagen - til et lavere kontingent (mandag-fredag indtil kl 15).

Vi er opmærksomme på at der også i tennis kan være flere grunde til at være med
- Go fit (motion/sundhed)
- Go fun (hygge, smil)
- Go pro (blive bedre)
- Go together (fællesskabet)

I Næsby Tennis er det vigtigt med fællesskabet og at alle har det godt og glæder sig til at komme.
Når der er træning, så gør både trænere og spillere sig umage med at blive bedre.

Du kan sagtens spille tennis i Næsby, selv om du ikke har en makker. Vi hjælper dig med at finde andre at spille med.

Gæstespillere er velkomne!
Alle medlemmer må tage gæstespillere med på banerne (medlemmet betaler 50kr for 1 bane i en time).
Næsby Tennis samarbejder med Wannasport.dk, hvor Pay&Play-spillere kan booke og betale direkte igennem WannaSport.

Tennisanlægget i Næsby (Odense Nord) - ca. 3,5 km fra Odense Banegård
Vores anlæg består af 4 grusbaner beliggende bag ved Næsbyhallerne på Søren Eriksens Vej.
Der er kun ca. 3,5 km til Næsby fra Odense Banegård - med cykelsti det meste af vejen.

Vi har et lille klubhus og en overdækket terrasse - og så er der adgang til bad, omklædning og toilet i Næsbyhallerne lige ved siden af tennisbanerne.

Booking af baner
Det er nemt at booke baner i Næsby Tennis. Vi har et elektronisk bookingsystem, så det er nemt at sidde derhjemme og se hvornår der er ledige baner.
Pay&Play-spillere har via Wannasport.dk direkte adgang til at booke en bane og betale baneleje.

Kontakt Næsby Tennis
Du er velkommen til at tage fat i os i tennisudvalget telefonisk eller mail.
Du får fat i os her: http://n-i-f.dk/tennis-kontaktpersoner

Næsby Tennis er på Facebook
Vi bruger Facebook til at fortælle om tennislivet i Næsby. Tag et kig på vores Facebookside - så kan du vælge at følge os fremover: @naesbytennis
Vi bruger også Facebook-grupper til intern kommunikation (Juniorer, Voksen Motion, Voksen Intro).

Tennis i Odense

Næsby Tennis har aktive tennis hold her: (Søren Eriksens Vej 6, Næsby). Holdene træner tirsdage og er for piger/kvinder og drenge/mænd i alderen 3 - 6 årige.

Næsby Tennis har følgende tennis hold i Odense.

(Søren Eriksens Vej 6, Næsby):
Micro-/familietennis (3-6 år m/voksen) | Tirsdage, kl. 16:00-17:00

Næsby Tennis har træninger i følgende byer:

Klubben er en del af Odense kommune