Om klubben

Nibe HK kan tilbyde håndbold for alle. Alle aldre, og de fleste niveauer.
Vi har dame senior i serie 1, og herre senior i 3. division

Klubbens sportsgren

Håndbold

Vi er nogle af de bedste i verden til håndbold. Måske har du set en VM, EM eller OL kamp og tænkt: Hvor kan jeg spille håndbold? Hvordan bliver jeg god til håndbold? Hvornår kan jeg spille håndbold? Hvorfor er Danmark så gode til håndbold? Vi lover ikke at vi kan give svar på alle dine spørgsmål, men nogen af svarene kan du være sikker på at kunne finde på motivu.dk. 

Håndbold er i Danmark en yderst populær sport, som har et særligt tag i Jylland hvor man kan være sikker på, at enhver hal har minimum et håndboldhold. Håndbold er både hårdt og sjovt, men også et spil der skaber kammeratskab og udvikler ens sociale kompetencer. Mulighederne for at komme på håndboldtur med vennerne, vinde tuneringer og møde nye mennesker er med til at gøre håndbold ekstra sjovt. Håndboldens popularitet kan også ses på motivu.dk hvor vi fordelt rundt i landet har intet mindre end 68 gratis prøvetræninger du eller dit barn kan melde sig til. Men hvorfor skal du eller dit barn lige prøve kræfter med håndbold? 


Hopskud, harpiks og holdånd
Der kan ligge forskellige ting til grund for, at man har lyst til at spille håndbold. Man kan have set Mikkel Hansen, Mathias Gidsel eller Mie Højlund svæve gennem luften og klaske bolden i kassen og tænkt “Hold da fast, det vil jeg også gøre!”. Det kan også ske du har set de lette fløjspillere lege kispus med diverse målmand gennem skruebolde, lopbolde eller drej i luften. Måske har du set Sandra Toft eller Niklas Landin vinde kampe og medaljer som en enmandshær i målet og tænker du kan gøre det bedre? Hvorom alting er, så skorter det ikke på mulige idoler når det gælder håndbold i Danmark.

Hvis nu du bare ønsker at have det sjovt med håndbold, eller dyrke en sund motionsform, så er der bestemt også plads til dig i de forskellige klubber rundt om i landet. Her vil du komme til at møde passionerede trænere og frivillige, som brænder for at give dig en god oplevelse med håndbolden. Det kan være du skal lære om hvordan man tager det rette afsæt for at kunne fyre et godt hopskud af. Det kan ske du skal lære hvordan man laver en ordentlig radjenovic finte, hvilket er svære end det ser ud til at være, men til gengæld også føles som en snydekode når den sidder i skabet. Om ikke andet kommer du nok også til at stifte bekendtskab med harpiks hvis du bliver ved længe nok, og før du googler “hvordan fjerner man harpiks” så er der her et gratis råd: brun sæbe er eminent til at fjerne harpiks.


En sport for alle
En super sej ting ved håndbold er, at det er en sport rigtig mange kan være med til. Hvorfor? Fordi den er overraskende nem at samle op, og fordi alle typer og kropsformer kan spille en rolle. Er du eller dit barn en lille spirrivip så er fløj pladserne oplagte. Her handler det om at være lille og vågen, fremfor stor og doven. Har du eller dit barn højden med sig, så kan bagspiller være en rigtig god position. Her er højde en af de største fordele, da der skal mindre luft under dig, før du kan skyde bolden over forsvaret. Er man tilmed venstrehåndet så er du nærmest sikret en god fremtid med håndbold. Den generelle mangel på venstrehåndet sætter dem i høj kurs på en håndboldbane. Skulle man være den lidt større type med kraftige knogler og noget mere at rykke rundt på end andre, så er både keeper og stregspiller en eminent position for en. På stregen finder du en masse knokkelarbejde, skubberi og ikke mindst gode skrininger som skal sættes, så de forkælede bagspillere kan få mere plads. På målet handler det om at fylde så meget som muligt, og gerne være så intimiderende som muligt når man springer ud i modspiller der formaster sig til at springe ind i feltet. Netop målmandspositionen er en underligt størrelse, fordi man her kan få en plads nærmest uagtet kropsbygning. Det vigtigste er blot, at man hverken er bange for bolden eller for at slå sig. Samtidig får man en spandevis af smidighedstræning, og sportstape på hælene så man nemmere kan glide er endnu et gratis tip herfra. Skal man have flere tips til målmandsposten, så kan man passende finde Emil Tellerup på de sociale medier, han er bestemt ikke bange for at dele ud af sine erfaringer.


Hvor kan jeg starte til håndbold?
Som nævnt tidligere, har vi i skrivende stund på Motivu 68 håndboldtræninger. Af klubber og lokationer kan her nævnes: Gentofte-Vangede, Vejle Håndbold klub, HK Rask Mølle, VLI Håndbold (Frederiksberg), Beder-Malling Idrætsklub, Ebberup Boldklub, Nibe Håndboldklub og Aalborg HK. Det meste af landet er således repræsenteret på motivu.dk, men med tiden vil der komme flere.


Kom nemt og godt i gang med håndbold
Hvis du efter at have læst dette, har mod på at starte til håndbold, så er motivu.dk det helt rette sted for dig. Vi har sørget for at sætte det hele i system for dig, så du nemt og hurtigt kan få et overblik over dine muligheder, og vælge den træning som passer bedst til din eller dit barns situation. Vi tilbyder altid en gratis prøvetræning så du kvit og frit kan prøve om håndbold er noget for dig eller dit barn.
For at gøre det hele nemmere, foregår alt online. Slut med at skulle finde telefonnumre eller mailadresser, nu kan du melde dig til via hjemmesiden. Det eneste du skal gøre, er at vælge det tidspunkt og den dato som passer dig bedst, og derefter udfylde kontakt information:
  • Navn
  • Efternavn
  • E-mail
  • Telefonnummer
  • Eventuelt dit barns fulde navn samt fødselsår

Man skal kravle før man kan gå, men man skal også kunne melde sig til en prøvetræning før man kan starte til noget. Det har vi hos Motivu gjort nemt, hurtigt og overskueligt. På alle træninger kan du se hvor mange ledige pladser der er tilbage. Skulle du have spørgsmål om træningen eller om foreningen generelt, så kontakt den respektive forening. Har du spørgsmål til hvordan du booker din første prøvetræning, så tøv ikke med at kontakte os på: kontakt@motivu.dk


God fornøjelse og held og lykke med din første træning!



Klubben er en del af

Aalborg kommune

Find din næste idræt i Aalborg Kommune!
Om du er barn eller voksen, kan du have et ønske om at prøve kræfter med gymnastik. Det kan være det helt rolige med fokus på leg, eller det kan ske du er blevet bidt af gymnastik feber fordi du har set OL. Det kan også ske at du bare har set misundeligt på de veltrænede kroppe som disse atleter har, men så kan du jo passende prøve kræfter med Crosstræning eller foreningsfitness. Skal der være fart over feltet, mudder/græs overalt og ikke mindst syngende tacklinger, så kan du prøve dig selv af til Australsk fodbold. Har du som mange andre stiftet bekendtskab med hockey i skolen, kan du nu dyrke det noget oftere til Floorball. Måske husker du de gamle squash reklamer eller har sunget med på “For duuuuuuu er min squash buddyyyyyyy”, men nu kan du selv få en squash buddy i Nørresundby. Det kan også ske at du har brugt mere tid foran skærmen til Bring it on, eller set hvordan Hayley, Brooke, Peyton og resten af Tree Hill Ravens dominerer til cheerleader tuneringen i One Tree Hill og tænkt at du i hvert fald kunne gøre det dem kunsten efter? Er du mere til hårde serve, gode slides og baghåndsslag, så kan du kaste dig over tennis. Ligger din passion indenfor kampsport og personlig udvikling, så kan du prøve kræfter med både Jiu-Jitsu og Aikido. Er du mere til vand end land, så kan du prøve kræfter med sejlsport. Er du mere til harpiks, hopskud og Radjenovich finten kan du give dig i kast med håndbold. Synes du det fedeste i verden er at løbe, så kan du melde dig ind i en løbe klub. Synes du det er federe at løbe med rulleskøjter på, har du mulighed for at tag en prøvetime i Roller Derby. Synes du spejder er fedt, men kan du også godt li’ vand, så kan det være du skal prøve kræfter med søspejder? Er du mere til ankle breakers, pumpfakes og hårde screeninger så kan du prøve kræfter med Basketball.

AIG Aalborg - eller Aalborg Idrætsgymnastikforening - blev dannet i maj 1980. Siden da har foreningen vokset sig til en af landets største, og har i dag næsten 1000 medlemmer. Idrætsgymnastik, som af de fleste er kendt som redskabsgymnastik, kræver både styrke, smidighed og stor kropskontrol. Det er blandt andet med til at gøre idrætsgymnastik til en umådelig god sport for både krop og ens mentale helbred. AIG byder på Motivu på prøvetræninger i familiegymnastik som er for børn mellem 1-3 år. Her er fokus på kombinationen af leg og gymnastik hvilket styrker de basale motoriske færdigheder. For de lidt ældre børn er der børnegymnastik. Her er alderen 5-6 år, og fokus er på leg og forhindrigsbaner for børnene. Det forventes her at de kan modtage instruktioner og ikke har brug for mor og/eller far. Hvis man er mellem 6-8 år og har et brændende ønske om at prøve sig af med redskaber, så kan man tilmelde sig aspirantholdet. Her er fokus på de seks olympiske discipliner: gulv, bensving, ringe, hest, parallelle barre og reck. Aspirantholdet fungerer som en god introduktion til idrætsgymnastik og efter træning her får man mulighed for at fortsætte, eller blive henvist til et hold som passer en bedre. Udover børnehold kan AIG også byde på både ungdoms- og voksenhold indenfor idrætsgymnastik. Er du mere interesseret i “bare” at dyrke motion så tilbyder AIG også det. Her kan du prøve dig selv af til Crosstræning eller til mave/balle/lår med Gitte.

Du har måske bidt mærke i sporten på en ferie til storbritannien hvor den til tider køre på pubs, men nu kan du selv prøve kræfter med australsk fodbold herhjemme. Aalborg australsk fodboldklub, eller bare Aalborg Kangaroos er en af landets ældste australsk fodbold klubber. Alt det kræver at være med, er et par fodboldstøvler og tøj man kan bevæge sig i. Klubben hører til på Ny kærvej 2a, og træner om torsdagen.
I Aalborg Øst finder vi Danmarks ældste registrerede Floorball klub, Aalborg Flyers Floorball Club. Her kan du melde dig til en prøvetræning hos deres damehold for letøvede, og få en smag for Floorball. Klubben er dog mere end blot en Floorball Klub, da den også gør meget ud af det sociale, for som de selv skriver “Det skal være sjovt”. Så kom ud og prøv dig selv af med de andre, i en anderledes motionsform, som helt sikkert får sveden frem!

Er du mere til ketchersport og sved på panden, så kan du prøve kræfter med squash i Nørresundby Squash- og Tenniscenter. Foreningen tilbyder voksen begynder træning, juniortræning og ikke mindst træning KUN for kvinder. Squash er et højintenst spil, men når først man bliver bidt af det, kan det være svært at lægge ketcheren fra sig.

Teamwork, akrobatik og smidighed er i højsædet når du kaster dig over cheerleading. Det kan du prøve hos Royal Cheer Aalborg, der inviterer til en gratis prøvetime. Træningen består af både styrketræning, spring, stunts, pyramider og ikke mindst leg. Da det er en alsidig sport, kan du forvente at få hele kroppen trænet igennem. Da det handler om at have det sjovt, vil du også kunne forvente at der kommer lege, hvor man vil komme hinanden ved. Du kan træne med aldersgruppen 7-12 år eller 12-15 år.
Er du derimod mere en Clara Tauson end en Brooke Davis, kan du melde dig til en gratis prøvetræning i Vadum IF tennis. Vadum IF tilbyder træning til både børn og voksne. Fokus for Vadum IF er det sociale og det at dyrke motion sammen, mere end det er på performance træning. Vadum IF har en lavere kontingent sats end de fleste andre klubber, da de mener at budget ikke skal være definerende for, om man kan få lov at spille tennis. Dette kan dog kun lade sig gøre, grundet den fantastiske indsats deres frivillige lægger i
På Skydebanevej 1 i Aalborg finder vi Aalborg Selvforsvar & Ju-jitsu klub. Foreningen tilbyder træning i selvforsvar, Ju-jitsu, Aikido, Brasiliansk Jiu-jitsu, Iaido, Kyusho og selvforsvar for kvinder. På Motivu kan du melde dig til en gratis prøvetræning i Ju-Jitsu, brasiliansk jiu-jitsu og ikke mindst Aikido.
Er du mere til vind i sejlene og vand i håret, kan du komme til prøvetræning hos Sejlklubben limfjorden. På Motivu kan du melde dig til deres sejl og studér træning eller sejlsport for unge, hvor du kommer ud på J/70 sportsbåd. Sejladsen vil vare et par timer, alt efter besætningens ønsker og erfaring. Sejladsen vil foregå på Limfjorden.

Vil du kombinere sejlsport og naturliv, kan du komme til prøvetræning hos Aalborg Søspejdere. Her får du den fulde oplevelse af det at sejle og have båd, da du både kommer på vandet, men også er med til at klargøre båden i foråret. Selvom søspejdere er mere til vand end land, kan du godt forvente de klassiske spejder discipliner såsom båltænding og snobrød. 

Foretrækker du hal pomfritter, hopskud og harpiks, så kan det ske du skal give håndbold et skud. Du kan prøve kræfter med den sport vi danskere bryster os så meget af, hos både Aalborg HK og Nibe Håndboldklub. Hos Aalborg HK, som ligger centralt i byen, er der grundet mange studerende et sundt og fedt socialt liv holdene imellem. Aalborg HK har 3 herrehold og 6 damehold, så der er plads til alle niveauer. Hos Nibe håndboldklub kan de tilbyde hold til hele familien og alle niveauer. 

Vi bliver i hallen, men fjerner harpiksen og sætter kurve op. Hos Aalborg basket kan du nemlig melde dig til en prøvetræning igennem Motivu. Klubben er for folk som holder af sporten, men samtidig også gerne vil have nye bekendtskaber og måske spille kampe.

Er du mere til vind i håret hvad end det er sprint eller længere løb, så er Aalborg Øst Road Runners Club noget for dig. Klubben tilbyder både motionsløb og ungdomsatletik, så der er mulighed for at hele familien kan komme ud og bevæge sig. 

Er du til fart, teknik, taktik, samarbejde og hård kontakt, så har du en unik mulighed for at prøve kombinationen hos Aalborg Roller Derby. En jammer scorer point ved at kæmpe sig forbi modstanderholdets fire blockere. Hvis du ikke helt forstod hvad det betød, så kan du jo passende rulle forbi Aalbrog Roller Derby og få en bedre forklaring på hvad sporten går ud på, men når nu du er derude, så kan du jo ligeså godt træne med.
Foreningerne i Aalborg Kommune glæder sig til at tage imod nye som gamle medlemmer, der leder efter et aktivt fællesskab. Både børn, unge, voksne og seniorer er velkomne i foreningerne til en gratis prøvetræning, og der tages højde for myndighedernes retningslinjer. Her på siden har vi samlet alle aktuelle ”åbne træninger”, så du kan se hvilke muligheder for idræt, der er for dig. 

Sådan finder du hold som passer til dig
Du kan nøjes med at indtaste din (eller dit barns) alder, så vises alle de aktiviteter som matcher det ønskede alderstrin. Du kan også indtaste din adresse, hvorved du vil kunne se hvor langt der er til de respektive træninger. Vil du gerne nøjes med at se specifikke idrætsgrene, så kan du tilføje sportsgrene som kriterier. Endeligt har du også muligheden for at vælge specifikke ugedage eller tidsrum, hvor det passer bedst ind i din kalender. Hvis du eksempelvis har et barn på 4 år, så kan du hurtigt få et overblik over relevante træninger til en 4-årig indenfor 5 km. radius, som ligger på mandag og onsdag eftermiddage, som passer ind i din kalender.

Læs mere Luk