Velkommen til CK Aarhus
CK Aarhus er en af Danmarks største cykle klubber med knap 400 ryttere, der kører landevej, gravel, cyklecross og banecykling.
På landevejen har vi 4-5 voksen træningshold og 1-2 B&U træningshold, så der er altid en gruppe der passer dit niveau og dine ambitioner.
På hjemmesiden finder du alt information om klubben og hvordan du evt. bliver medlem.
Træning:
I CK Aarhus Er der træning året rundt i de forskellige cykeldiscipliner. I sommerhalvåret ligger tyngden på landevejscykling, mens der i vinterhalvåret primært køres cykelcross, gravel og Zwift/spinning.
I sommerhalvåret er der fællestræning hver tirsdag og torsdag kl. 17.30 fra Aarhus Cyklebane på Jyllands Allé for voksne på Hold 1-4. For B&U vil der være 1 eller 2 hold afhængigt af fremmøde og niveau, Hvis du vil vide mere, er du altid velkommen til at kontakte trænerne længere nede.
I vinterhalvåret køres fællestræning søndag kl 9:30 for Hold 1-4 på Landevejen og på Gravel. Onsdag morgen kl 9:30 køres landevejstræning i Hold-3/4 tempo (køres også i sommerhalvåret). Onsdags aften kl. 18:00 køres onsdagscross i Hold 1-4 tempo.
I CK Aarhus lægger vi vægt på, at alle skal have en god oplevelse, og vi har derfor lavet følgende regler:
Vi overholder færdselsloven.
Turleder/træneren er ansvarlig for træningen - og bestemmer rute og hvordan, der køres. Der kan evt. udpeges en eller flere hjælpere.
Vi er hensynsfulde overfor hinanden og andre i trafikken.
Vi kører i to lige rækker.
Vi venter altid på toppen - eller kører ned og henter de bagerste.
Vi får alle med hjem.
Vi opfordrer alle til at køre med lys og ringeklokke.
Vi kører altid i klubtøj.
Kontakt - Træning
Voksne
Landevej
Hold 1 (30-34 km/t. konkurrencetræning) - Henrik Dann Andersen - 2032 2567
Hold 2 (30-32 km/t - øvede ryttere) - Erik Ladefoged - 2246 4664
Hold 3 (28-30 km/t) - Poul Erik Blus - 4134 3739
Hold 4 (25-27 km/t og begyndere) - Jørn Ove Holm - 2535 3008
Gravel - Christian Haldager - 3059 3323
OnsdagsCross -. Joachim Parbo - 6060 7055
Børn & Unge
Hans van Binsbergen mobil 5157 5002 eller
[email protected]
Hvis du er barn eller ung og gerne vil køre landevejscykling:
I CK Aarhus kan man starte til cykling det år man fylder 9 år. Børne- og ungdomsafdelingen er for piger og drenge i alderen 9 til 17 år.
Hvor langt og hvor hurtigt skal mit barn kunne cykle? Det er ikke vigtigt i starten – hvis dit barn er sikker på cyklen og kan lide at cykle, skal tempo og distance nok komme. Når man starter som ny rytter, skal man regne med at der går et stykke tid inden man har opbygget samme kondition og teknik, som dem der har trænet i længere tid.
Hvilket udstyr skal mit barn have? Det er vigtigt, at cyklen passer barnet. Hvis den er for stor eller for lang, går det ud over cykelglæden - og kan betyde at barnet bliver usikker og mister lysten. CK Aarhus har lånecykler til børn fra 8 år, så man kan starte på en lånecykel - og danne sig et indtryk af behovet.
Hvordan foregår træningen? Alle træninger starter ved Jyllands Alle 79. På landevejen inddeles børnene efter rutine og styrke, så ingen bliver tabt og alle får en god oplevelse. Til cyklecross /onsdagscross (september-februar) køres der på et område uden biler - og her blandes alle uanset niveau.
Forældrehjælp. Vi ønsker aktive forældre, der støtter op om træningen. Som forælder kan man deltage i træningen- og hælpe med det praktiske til særlige træningsdage og cykelløb.
Hvis du vil køre konkurrencer - licens:
At være licensrytter betyder, at har købt en licens til at køre cykelløb med løbsdommere efter cyklesportens regler fastsat af Danmarks Cykle Union eller UCI. Den giver adgang til, at man kan konkurrere i faste klasser og indkøre point - og rykke op eller ned, alt efter niveau.
Alle licensløb efter licensreglerne har et teknisk målområde med tidstagning, målstreg, dommer- og speakervogn.
Licenssystemet inddeler ryttere efter køn, alder og niveau fra begynder til professionel fra ung til senior/ mastersrytter
I CK Aarhus har vi ryttere på de fleste niveauer og de fleste aldersklasser
Fællesskabet
Til træning arbejder vores erfarne trænere på at skabe udfordrende og niveautilpassede træninger i et fællesskab, hvor alle kan køre med og udvikle sig - uanset ambitioner eller niveau.
Hvordan får man licens?
Man skal tegne licens via DCU, og deres hjemmeside.
Hvis du er motionist:
Vi har tre træningsdage på landevejen
Søndag starter træningen 9.30 og det er også om Søndagen vi kører de længste ture, for hold 3 og 4 inklusive Kaffe pause. Hvor langt vi kører varierer lidt i løbet af året, men generelt er det 3-4 timer.
Tirsdag og Torsdag kører vi kl. 17.30 typisk 2-2,5 timer.
Der er turleder på alle vores hold, der guider både hvor turen går hen og hvilken type træning der bliver kørt.
Voksne kan vælge mellem klubbens 4 hold:
Hold 1: 30-34 km/t: Konkurrence-orienteret træning for ambitiøse ryttere
Hold 2: 30-32 km/t. For den trænede (super)motionist, der også gerne vil udfordres
Hold 3: 27-30 km/t. For den let øvede rytter
Hold 4: 25-27 km/t. For begyndere og alle, som elsker at cykle