Tilmeld gratis prøvetræning - Der er 4 åbne hold i Tai Chi og Qi Gong Foreningen

Lokation

Sportsgren

Klub

Køn og alder

Tidspunkt

Nulstil filtre

Om Tai Chi og Qi Gong Foreningen

Klub alias: TQF

Klub CVR: 10000000

Her begyndes med Tai Chi, efterfølgen kommer beskrivelse for Qi Gong. Der er fælles regler vedr. undervisningen, se længere nede.

TAI CHI er enkelt at udføre. Tai Chi er en selvforsvars- og kampsport, som er skjult i de bløde og langsomme bevægeler, som Tai Chi-formen består af. Du kan hoppe til en hurtig intro til Tai Chi her: https://kanal-1.dk/video/dit-gode-liv-3-den-mentale-sundhed/

Ellers kan du fortsætte her:
Der er 5 retninger indenfor Tai Chi. Jeg underviser i Yang-stilen. Tai Chi dyrkes i alle lande - også i Grønland. Træner du hos en underviser, der er elev hos en Tai Chi-mester, har du samtidig adgang til det verdensomspændende Tai-Chi-netværk af Tai Chi-udøvere. Du kan bl.a. deltage i camps afholdt forskellige steder i verden. Jeg har deltaget i camps i USA, Italien, Frankrig, Finland, Sverige og Danmark. Desuden har jeg trænet hos andre Tai Chi-mestre.

Fokus i den kropslige- og mentale træning er den energi vi indeholder. Vi blød- og smidiggøre kroppen, for at den energi - qi-en - vi alle besidder, kan tydeliggøres og mestres. Det er nemt, og alligevel ikke nemt, derfor skal der altid være en Tai Chi-mester, som din underviser (her mig) er elev hos. Det er på samme måde som i al anden sport, der arbejdes der også med den mentale tilgang til det, man udøver.

TAI-CHI-SYSTEMET BESTÅR AF: Langsom form/slowset, hurtig form/fast set, Familiestil Hurtig og Langsom og Kai he/Åbne-Lukke. Derefter er der våbenforme: Sabel/lang kniv, sværd og stokke. Desuden trænes partnerøvelser/Pushhands plus andre småforme. Der er rigeligt at forsøge sig med at mestre. Man begynder med Slowsettet, som er adgangsbilletten til de øvrige forme.

HVAD FÅR MAN UD AF AT TRÆNE TAI CHI? Først og fremmest en glæde og indre ro. Du får styrket din opmærksomhed og koncentration og en understøttelse af evnen til nærvær. Nogle deltagere opdager, at det de tidligere mente var vigtigt, ikke er det længere - og så smiler de!

I Tai Chi lærer man at give slip/give efter, både på de mentale spændinger såvel som på de fysiske spændinger. Den fysiske træning styrker din kropsbevidsthed og giver dig en bedre holdning. Din balanceevne understøttes, ligesom forståelsen for hvad der godt for kroppen udvides ved erfaringen gennem træningen.

Det, du lægger i træningen, får du igen. Tai Chi kan ikke tænkes, det skal gøres/trænes - igen og igen. På samme måde som de små børn gør det. Efterfølgen kan man naturligvis samtale om det.

Udover de faste efterårs- og forårshold, træner vi udendørs i Frederiksbergs forskellige haver om sommeren - de af os der vel at mærke ikke er på ferie. Vi har vores mad og drikkelse med, og det sociale samvær styrkes. Desuden tager vi på udflugter efter kursisternes forslag. Vi får set os omkring.

GENERELT OG FÆLLES FOR TAI CHI OG QI GONG: Man kommer naturligvis til tiden, melder afbud dagen inden . Mobilen er slukket. Har man glemt det, og den ringer 'koster' det flødeboller eller en småkage (gerne hjemmebagt) til næste gang.

Man kommer i tøj, der ikke strammer og flade indendørssko. Dufte må man bruge efter træningen (der er mennesker, der er duftoverfølsomme). Der ryges naturligvis ikke. Er man ryger, bedes man om at skifte til tøj, der ikke er tilrøget. Der meldes afbud til underviseren, senest dagen inden træningen. Det er vigtigt, at vi alle ved, hvem der kommer/ikke kommer den dag. Der er en umiddelbar omsorg i gruppen overfor dets deltagere.

Der samtales ikke mens, der undervises og/eller trænes. Det gør vi, når der er pause ,eller når der er plads til at stille spørgsmål. At det naturligvis er underviseren, der bestemmer, er ikke det samme som, at vi ikke kan tale om tingene.

Det er aldrig for sent at begynde på Tai Chi eller Qi Gong og alle kan deltage. Det anbefales, at man enten træner Tai Chi eller Qi Gong - ikke begge på samme tid. Det kan krop og hjerne ikke følge med til. Hvis du stadig hænger med, kan du læse mere på Foreningens hjemmeside: http://lotusspark.wordpress.com.
Tai Chi og Qi Gong Foreningen stiftedes i 2002.

Tai Chi og Qi Gong har en fælles forståelse for den energi, som vi fødes med. Uden (livs)energien er vi ikke til. Her arbejdes med at vedligeholde og udvikle denne energi. Hvis vi tænker at principperne for energien er at sammenligne med legoklodser, der kan sammensættes på x-forskellige måder, så har vi Tai Chi og Qi Gong som 2 modeller.

I QI GONG træner man mere afgrænset med kroppens energibanerne (meridianerne), og deres betydning for bl.a. vores organers funktion - også hjernen. Du kan her få en kort introduktion til den Qi Gong-form jeg underviser i: Biyunmetoden: https://www.youtube.com/watch?v=ewZBypbHm5c

Til forskel fra Tai Chi er der et væld af forskellige Qi Gong-metoder, der alle arbejder med de samme principper - blot sammensat forskelligt. Man vælger den Qi Gong-metode, man har det godt med. På et senere tidspunkt, kan man altid forsøge sig med andre metoder/forme.

i Qi Gong er bevægelserne mere stillestående eller komprimerede - man kan også sidde ned - hvorved effekten bliver mere dybtgående. Også her er det nødvendigt at åbne og blødgøre kroppen for at energistrømmene kan forløbe uhindret.

HVAD OPNÅR MAN VED AT TRÆNE QI GONG? Din kropsbevidsthed øges, immunsystemet styrkes, kroppens helende kraft understøttes. Tankerne falder til ro og kroppen opleves lettere.

Mange elever kommer med balanceproblemer, som undervisningen stille og roligt kan forbedres Efter 3 måneders træning, sammenligner vi med, hvordan det var, da vi begyndte, og hvordan det er nu? Der har altid været forbedringer hos eleverne. Undervisningen har også det mål, at man træner hjemme. Samværet i undervisningen understøtter udbyttet af din træning.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at se Foreningens hjemmeside: http://lotusspark.wordpress.com. Du er desuden velkommen til at kontakte mig på: 2169 1803 og/eller karin.nyberg8@icloud.com.

VI SES!



Tai Chi i Frederiksberg

Tai Chi og Qi Gong Foreningen har aktive tai chi hold her: Skolen på Duevej (Duevej 63). Holdene træner lørdage og er for piger/kvinder og drenge/mænd i alderen 20 - 80 årige.

Tai Chi og Qi Gong Foreningen har følgende tai chi hold i Frederiksberg.

Skolen på Duevej (Duevej 63):
Fri træning i Tai Chi (20-80 år) | Lørdage, kl. 11:00-13:00

Qi Gong i Frederiksberg

Tai Chi og Qi Gong Foreningen har aktive qi gong hold her: Kedelhallen (Nyelandsvej 75a+b). Holdene træner onsdage og er for piger/kvinder og drenge/mænd i alderen 20 - 85 årige.

Tai Chi og Qi Gong Foreningen har følgende qi gong hold i Frederiksberg.

Kedelhallen (Nyelandsvej 75a+b):
Prøvetræning Qi Gong for alle (30-80 år) | Onsdage, kl. 15:15-16:25
Prøvetræning Tai Chi (30-80 år) | Onsdage, kl. 15:15-16:30
Qi Gong efter Biyunmetoden | Onsdage, kl. 13:30-14:50

Tai Chi og Qi Gong Foreningen har træninger i følgende byer:

Klubben er en del af Frederiksberg kommune