Tilmeld gratis prøvetræning - Der er 0 åbne hold i Gigtskolen

Gigtskolen har ingen aktive prøvetræninger i øjeblikket

Om Gigtskolen

Klub CVR: 27563139

Små hensynstagende hold

Gigtskolen tilbyder hensyntagende træning for folk med en skavank.

Små hold med fokus på velvære

Vi tilbyder motion og bevægelse for dig med smerter, spændinger eller fysiske skavanker. Vores undervisning foregår på små hold med særligt tilrettelagt undervisning henvendt til deltagere plaget af fx gigt, osteoporose, fibromyalgi, ondt i ryggen eller smerter rundt omkring på kroppen.

På vores hold er der plads og mulighed for individuel vejledning til hver enkelt deltager.

Undervisere
Vores undervisere er typisk fysioterapeuter, psykomotoriske terapeuter.

Gigtskolen er tilknyttet DOF, Dansk Oplysnings Forbund.

HENSYNSTAGENDE HOLD
På Gigtskolens hold tilbyder vi holdundervisning for dig med smerter, spændinger eller fysiske skavanker.
Hensyntagende træning er undervisning på små hold, hvor der er tid og plads til at give hver enkelt deltager særlig opmærksomhed. På vores hold lærer du de bedste øvelser for netop din krop.

Lider du af en fysisk skavank såsom gigt, knogleskørhed, fibromyalgi, hypermobilitet eller ryg- og nakkesmerter, eller vil du styrke kroppen efter en operation? Så er vores hensyntagende hold måske noget for dig. Vores hold henvender sig til alle med fysiske skavanker, som har brug for specifik træning på små hold.

Har du svært ved at deltage på et alment hold? Hos os kommer du i gode hænder hos vores kvalificerede undervisere, som alle har erfaring med at undervise personer med udfordringer i bevægeapparatet. Vores undervisere er typisk fysioterapeuter, afspændings- eller bevægelsespædagoger, psykomotoriske terapeuter samt uddannede yoga- og pilates instruktører og Gotvedlærere.

Vi tilbyder forskellige former for hensyntagende træning, hvor du får styrket muskler, kondition og smidighed. Alle hold afsluttes med afspænding.

Med specifik hensyntagende træning kan du forbedre dit funktionsniveau og din livskvalitet.

Se oversigten over alle vores forskellige former for hensyntagende træning under hold og tilmelding. Vi tilbyder hensyntagende træning i Hovedstadsområdet og Nordsjælland. Find din kommune og se, hvad vi har at tilbyde i dit nærområde.

Har du spørgsmål til vores holdundervisning, er du altid velkommen til at henvende dig på mail kontor@gigtskolen.dk eller på tlf. 49 76 31 00 (man, tirs, tors 10-12).

LIDT BAGGRUND
Gigtskolen blev etableret som aftenskole i 1994 og er en non–profit organisation som fungerer med tilskud efter Folkeoplysningsloven.
Vi startede med 4 varmtvandshold på Rigshospitalet. I dag udbyder vi ca. 1500 hold om året i afspænding og bevægelse i Hovedstaden og Nordsjælland. Vi har årligt ca. 7000 deltagere.

Vores undervisere er hovedsagligt fysioterapeuter, psykomotoriske terapeuter samt uddannede yoga- og pilates instruktører. Vi har ca. 160 undervisere i vores regi.


MÅLSÆTNING
Vi ønsker at øge mulighederne for fysisk aktivitet for alle med en fysisk skavank, smerter eller nedsat mobilitet.

Vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker engagerede og kompetente medarbejdere og undervisere.

Vi ønsker at give kompetent, effektiv og udviklende undervisning.
Hvem kan deltage?
Gigtskolens hold er åbne for alle voksne, som på grund af en fysisk eller psykisk skavank har behov for særligt tilrettelagt undervisning.
Det kan være en midlertidig eller kronisk skavank fx ryg- og nakkeproblemer, hofte- eller knæskader, eller en decideret diagnose såsom gigt, osteoporose, sklerose eller Parkinson.

Vi tilbyder hensyntagende undervisning på små hold, hvor der er mulighed for, at give hver enkelt deltager særlig opmærksomhed. Du behøver ingen henvisning for at deltage hos os, da vi er en aftenskole. Men du skal have en fysisk eller psykisk skavank, som gør det svært at deltage på et almindeligt træningshold.

Da de fleste af vores hold er kategoriseret som handicaphold (små hensyntagende hold med særligt tilrettelagt undervisning), skal deltagerne skrive under på en tro- og loveerklæring. Ved at skrive under erklærer man, at man er handicappet i forhold til undervisningen dvs. at man har en skavank, af den ene eller anden art, som gør at man har brug for særligt tilrettelagt undervisning.

Underviseren vil fremlægge erklæringerne ved første mødegang.

For at deltage i undervisningen skal man generelt være selvhjulpen, men det er naturligvis tilladt at medbringe en hjælper, såfremt man har behov for dette, jf. Servicelovens § 94.

KURREJSER
Vi tilbyder også kurrejser.
Velvære, behandling, træning og rekreation
Nordic Health Clinic arrangerer i samarbejde med Gigtskolen kurrejser på Albir i Spanien samt til Krakow i Polen.
På kurrejserne tilbydes professionel behandling, daglig træning i vand samt afslapning i dejlige omgivelser.

Alle er velkommen til at deltage på vores kurrejser.

FOREDRAG OG DEBATTER
Vi afholder mange spændende og inspirerende arrangementer med aktuelle foredragsholdere, om emner fra sundhed, kost og motion til psykologi og livsstil.
Du kan tilmelde dig vores debatarrangementer via vores hjemmeside, ved at sende en e-mail eller ringe til os i telefontiden.

Gigtskolen har træninger i følgende byer:

Klubben er en del af Frederiksberg kommune