Roning - Roskole (forløb) tryout image

Roning - Roskole (forløb)

Club logo

Lyngby Roklub

  • Beskrivelse

    Roskole med koncentreret undervisning

    Lyngby Roklub afholder en gang årligt en roskole for nye potentielle medlemmer.

    Introen af roskolen består af:
    1) Introaften i Lyngby Roklub til roskolen hvor bl.a. roteknikken afprøves på land : Onsdag d. 23. april kl. 19 – 21
    2) Roweekend på vandet; Lørdag d. 26. april kl. 9 – 15* og søndag d. 27. april kl. 9 – 12
    * LR sørger for en let morgenmad til en start, sandwish til frokost og kage ved afslutningen af lørdagens strabasser

    Det er vigtigt, at du deltager BÅDE onsdag aften ag begge af weekendens dage + i træningsperioden; bestående af 2 ugentlige aftener frem til slutningen af maj. I træningsperioden roes der mandage og onsdage kl. 17.45.
    På roskolen ror vi i både af typen inrigger (som ses på billederne).
    Al undervisning udføres af klubbens frivillige instruktører - så du er i gode, sikre og trygge hænder.

    Når roskolen og træningsperioden er vel gennemført (og du er blevet "frigivet" = du behøver ikke længere at have en instruktør i båden), kan der skiftes til roning på andre hold i klubben.

    Tilmelding: lyngbyroklub.dk / via Motivu
    Pris: 400 kr. dækker hele roskolen og medlemskab frem til 1. juli 2025

    Alt det kræver er;
    - at du skal kunne svømme 300 meter
    - være indstillet på at bruge dine muskler
    - være i besiddelse af en fornuftig balance og vilje til at lære nyt

    Praktisk info.
    Der er både omklædningsrum og bad i roklubben.
    Medbring tøj, som du kan bevæge dig frit i - alm. sneakers (måske ikke alt for pæne og ikke for brede i sålen). Hav gerne flere lag tøj på, for så kan du tage tøj af, når du får varmen. Notér jer vejret - og klæd jer derefter. Hvis det regner, så er det en god idé også at have skiftetøj og håndklæde med.
    Medbring drikkedunk.

    Lyngby Roklub har redningsveste til alle.
    Sikkerhed betyder meget for os - omend det kun er kraftig vind og tordenvejr, som holder os fra at afholde roskolen.

    I Lyngby Roklub rummer både os som er til konkurrence roning, os der ror for motionens skyld og os som nyder alle de sociale aktiviteter som foregår i klubben året igennem.
    Blot for at nævne en enkelt glad aktivitet, så er der fællesspisning ved den månedlige grillaften efter endt roning til solnedgangen ved søen. En aften i smuk natur, unikt fællesskab og vanedannende, da vi er i et godt og stemningsfyldt selskab.

    Læs mere
  • Niveau

    Nybegyndere

  • Faciliteter & udstyr (inkluderet)

    - Bad
    - Omklædningsfaciliteter
    - Romaskiner
    - Robåde
    - Træningsudstyr

Tilmeld prøvetræning