Om Kolding Roklub
Klub alias: KR
Klub CVR: 51549228
Kolding Roklub er i daglig tale kaldet Koldings smukkest beliggende sportsklub og betegnes helt enkelt PLADS TIL ALLE.
Klubben ligger direkte ned til Kolding fjord, med udsigt fra alle bygninger udover fjorden.
Med over 60 både fordelt på inriggere, coastal, scullere og masser af træningsmuligheder er der noget for alle.
Der dyrkes udover rosport, masser af socialt samvær og motionsrummet med 14 rospinningsmaskiner og fitnessudstyr med den smukkeste udsigt over Kolding fjord, kan benyttes af alle medlemmer hele året.
Der er masser af aktiviteter som kan nævnes som
Roning både alene eller på hold
Fællestræning med fast træner'
Rospinning på hold eller single - her er der op til 12 hold hver uge du kan tilmelde dig på.
eRoning på hold eller alene - her er der 6 hold du hver uge kan tilmelde dig på.
Klubben råder over 1200 m2 bygninger hvor der afholdes foredrag, julefrokoster, yoga, bordtennis, dart, bobspil og bare hyggeligt samvær. Af andre aktiviteter kan nævnes gåture, madaftener, Skt. hans bål, Strikkecafe, Fredags lounge.
I klubben spilles terningespil hver tirsdag og lørdag.
Ikke at glemme er de 2 saunaer som du altid kan benytte i forbindelse med træningen, eller hvis du blot er nede at Vinterbade fra de 2 trapper der er anlagt til vinterbadning. Mange benytter sig af dette tilbud uanset om de er medlem eller ej, og alle er velkomne.
For pensionister der gerne vil noget om formiddagen roes der fælles mandag-tirsdag-onsdag og torsdag.
Det daglige rofarvand vi benytter os af, har mere end 40 km kystlinje, så der er noget for enhver smag.
Inrigger bådene findes for 3 eller 5 personer og benyttes til både korte og langeture.
Coastal bådene er for 1-2 eller 5 personer og benyttes til ture og træning fra 3-4km til 20-25 km.
Scullerne er for 1-2 eller 4 personer og fungerer bedst i roligt vejr.
Når du kommer som ny og gerne vil på vandet, skal du kunne svømme min. 300 m. Vi instruerer dig så i 9 moduler i maj og september måned, så vi er sikre på du føler dig godt tilpas på vandet. Herefter kan du gå videre og blive Korttursstyrmand og når du får en vis erfaring så kan du blive Langtursstyrmand, Instruktør, Rospinningsinstruktør eller andet.
Når først du er Langtursstyrmand, så kan du besøge Danmarks 147 roklubber og være med i deres farvand. Det giver et unik indblik i den smukke natur og det fællesskab som prøver rosporten.
Hvis du er til fart og konkurrencer, så deltager du på vores træningshold hver tirsdag og torsdag aften, og går ud sammen med instruktøren og ligesindede.
At være medlem i en rokub er lidt specielt. Det kan være både en "enkeltpersons" sport hvis man bare helst vil alene afsted, men mange opdager rofamilien og deltager pludselig i de mange aktiviteter som de troede de aldrig ville gøre.
Du vil opdage Onsdagskaffen som hele året og hver onsdag aften serverer lidt mad, kaffe og godter til de mange som møder op. Uanset om du har trænet, eller bare lige har lyst til lidt samvær så er der smil og en sludder.
Selvfølgelig er der også pligter i en roklub. Akkurat som der er alle andre steder.
Klubbens udendørs aktiviteter starter med Standerstrygning den sidste lørdag i marts og slutter igen den sidste lørdag i Oktober. Så går vi alle indendørs og går i gang i romaskinerne, og fitness udstyret. Her deltager vi på de mange hold og hold konditionen ved lige.
Rosporten siges at være den sportsgren som benytter sig af flest muskelgrupper, men det kommer du helt automatisk til at opleve.
Som sagt er klubben kendetegnes ved PLADS TIL ALLE, men den bedste måde at opleve det på, er ved at dukke op og deltage på nogle af de mange holdtræninger.
SES VI?
Rospinning i Kolding
Kolding Roklub har aktive rospinning hold her:
(Gl. Strandvej 1).
Holdene træner
torsdage
og er for
piger/kvinder og drenge/mænd
i alderen 35 - 65 årige.
Kolding Roklub har følgende rospinning hold i Kolding.
(Gl. Strandvej 1):
E-rospinning for alle | Torsdage, kl. 18:00-18:50
Roning i Kolding
Kolding Roklub har aktive roning hold her:
(Gl. Strandvej 1).
Holdene træner
mandage
og er for
piger/kvinder og drenge/mænd
i alderen 18+ årige.
Kolding Roklub har følgende roning hold i Kolding.
(Gl. Strandvej 1):
Ro-kursus nye roere | Mandage, kl. 17:30-19:30
Kolding Roklub har træninger i følgende byer: