Om Svendborg Svømmeklub
Klub alias: ssk
Klub CVR: 25978919
Svendborg Svømmeklub har udviklet mange talentfulde unge svømmere gennem tiden.
I svømmeskolen lærer det enkelte barn færdighederne i vandet, og alle hold er inddelt i forskellige niveauer. - Besidder du et svømmetalent er du måske en kommende konkurrencesvømmer.
Konkurrencesvømning er en stor del af Svendborg Svømmeklub og opdeles i tre hold: K1, K2 og K3, hvor K3 er for de yngste og begyndende konkurrencesvømmere, K2 for de mere øvede og K1 for de mest erfarende. Vores trænere og instruktører samarbejder bl.a. med Svendborg Talentcenter & Svendborg Sportsakademi.
I Motionsafdelingen har vi hold, der henvender sig til unge (+16) samt voksne, som ønsker at træne mere alsidigt, f.eks. som supplement til anden sport eller et alternativ til fitnesscenteret. Det kan også være at du har et ønske om at starte på Triathlon men skal forbedre din svømning - eller bare generelt blive mere sikker i vandet. Det kan også være at du er tidligere k-svømmere eller supermotionist.
Vi har også Familiesvømning er en unik mulighed for at svømme med hele familien. Her kan børn, forældre og bedsteforældre melde sig til, og så står vi klar svømmeundervisning på tværs af alle aldre og behov hver lørdag morgen. Som barn kan blandt andet få undervisning ligesom i den normale svømmeskole, som voksen kan du genopfriske din svømmeteknik eller starte helt fra bunden - kort sagt er der mulighed for lidt af hvert for hele familien - det kan kun blive godt! Man tilmelder sig pr person, og har derefter mulighed for at at skiftes lidt internt i familien, så hvis det egentlig er for eksempel kun moren og et barn, der er tilmeldt, kan man sagtens sende faren afsted i stedet for moren så meget, man vil.
Livredning er også en markant del af Svendborg Svømmeklub, og henvender sig til børn og unge. I sommerferien oprettes camps, hvor børn kan prøve at være "livredder" næsten som i den kendte amerikanske drama serie "Baywatch".
Alle vores trænere og instruktører er uddannede og bliver løbende inspireret via interne og eksterne kurser. Yderligt gennemfører de årligt Dansk Svømmeunions Bassinprøve.
Talentudvikling
Svømning er en prioriteret sportsgren i aftalen mellem Team Danmark og Svendborg Kommune, hvor Svendborg Svømmeklub deltager i talentudviklingen og har medvirket i stiftelsen af det nye Svendborg Sportsakademi.
Svendborg Svømmeklub har træninger i følgende byer: