Danmarks Kostumarium i Svendborg
Danmarks Kostumarium logo

Danmarks Kostumarium

Foreningens adresse

  • Frederiksø 16, 5700 Svendborg

Danmarks Kostumariums hold & aktiviteter

Danmarks Kostumarium har ingen aktive prøvetimer i øjeblikket

Om Danmarks Kostumarium

Klub CVR: 41887672

Et museum dedikeret til kostumedesign og -kunst. Sæson åbent fra påske - november. Vi holder til i den gamle værftskantine på Frederiksø i Svendborg. Den faste udstilling er Anne Marie Helgers Råberober og årets sæsonudstilling er Vild med Dans-kostumer. vi afholder kulturelle og faglige workshops og foredrag med omdrejningspunkt om teaterkunst, bekladning og skrædderfaget.
Hvem er vi?
Bag Kostumariet står foreningen Danmarks Kostumarium - ej blot til pynt. Foreningens bestyrelse driver museet og administrationen.
Sammen arbejder vi utrætteligt på at etablere og grundfæste Kostumariet og takket være den store arbejdsindsats, har vi fået de første generøse støttebeløb tildelt. Vores dygtige frivillige har hjulpet os uvurderligt med at sætte lokalerne i stand og med det daglige arbejde - det er virkelig enestående og dyrebart. Historien om Danmarks Kostumarium
Danmarks Kostumarium blev grundlagt i 2021 på initiativ af Thomas Sjølander og med afsæt i den folkekære skuespiller og aktivist Anne Marie Helgers unikke kostumesamling, kaldet Råberoberne.
Visionen var at skabe et sted, hvor Danmarks rige kostumekultur kunne bevares, deles og fejres – og hvor kostumets betydning for fortælling, identitet og kultur kunne udfoldes.

Museet blev opbygget som et kreativt og inkluderende rum, hvor publikum, fagfolk og studerende mødes omkring design, fortælling og kulturhistorie – formidlet gennem kostumet. For hvad ville Star Wars eller Game of Thrones være uden de kostumer, der straks fortæller os, hvem der er helte og skurke? Eller Matador og Badehotellet uden de dragter, der afslører karakterernes sociale status? Kostumet er med til at formidle det dramatiske budskab – både i scenekunsten og i vores hverdag – og det er netop denne formidling, som er omdrejningspunktet for Danmarks Kostumarium.

Siden åbningen har museet samarbejdet med teatre, kostumedesignere og kunstnere over hele landet og opbygget en af Danmarks mest betydningsfulde samlinger af scenekostumer. I centrum står Helgers ekstravagante kostumer, som udgør grundstammen i museets faste udstilling, men museet viser også kostumer fra kendte teater-, tv- og filmproduktioner.

I 2024 trådte Thomas Sjølander tilbage fra den daglige ledelse for at tage et fuldtidsarbejde i Jylland, men han er fortsat tilknyttet som sparringspartner. I 2025 ændrede museet struktur og drives nu med skiftende kuratorer og en fast administrativ medarbejder, der sikrer den daglige drift.

Danmarks Kostumarium er for alle, der deler begejstringen for det visuelle udtryk i fortælling – børn, unge og voksne. Vi arbejder for at skabe et levende og relevant museum, hvor kostumets kraft og fortællingens magi får lov at folde sig ud.
Frivillige på Danmarks Kostumarium
Danmarks Kostumarium drives i høj grad af et dedikeret frivilligteam på 25–30 personer, som varetager mange af museets daglige opgaver.
De fungerer som værter og rundvisere, passer caféen og hjælper med op- og nedtagning af udstillinger. Frivillighed har altid været en bærende del af museets drift, og den store indsats fra vores frivillige har afgørende betydning for både museet og gæsternes oplevelse.

Arbejdet som frivillig foregår i en uformel og social atmosfære, hvor ansvar, troværdighed og et godt kollegaskab går hånd i hånd med ønsket om at yde en fremragende service og skabe unikke oplevelser for de besøgende. Der kræves ingen særlige forudsætninger for at blive frivillig – vi sørger for grundig oplæring.

Ønsker du at høre mere om mulighederne, er du meget velkommen til at sende en e-mail til [email protected]

Frivilliggruppen
Deltag i det spændende arbejde omkring museet. Gruppen er drevet på frivillig basis, men blive belønnet med særlige privilegier og arrangementer. Udstilling: Bag om Dansen

Sæson 2026; Velkommen til Vild med Dans. Vi arbejder benhårdt på at gøre klar til årets hoved udstilling, der tager udgangspunkt i TV baskeren Vild med Dans. Drømmer du om dansegulv, glimmer, simili, diskokugle og fjerboa? Så glæd dig til vi åbner til et brag af en farverig fest.
Udstilling: Anne Marie Helgers råberober
Anne Marie Helgers private samling af fantastiske kostumer er vores faste udstilling.

I år fylder Anne Marie Helger 80 år og det fejrer vi med historiske nedslag. Hvilke kjoler har været skelsættende og portrætterer vigtige begivenheder?

Kostumerne er skabt af bl.a. af
Lars Andersen og Johanne Helger.
Bliv medlem!
Har du lyst til at være med til at præge denne spændende rejse, kan du tilmelde dig som frivillig og/eller vælge at blive medlem af foreningen.
Som medlem kan du først og fremmest deltage i generalforsamlinger, stille op til bestyrelses- og udvalgsarbejde og få medbestemmelse og indflydelse på Kostumariet. Derudover vil du, i høj grad også være med til at sikre vores beståen, ved at bidrage økonomisk til foreningen.


Medlemskab for kalenderåret 2026 koster kr. 250,- og giver:

Medbestemmelse og indflydelse i foreningen
Årskort til Kostumariet (kortet er personligt)
Rabat på udvalgte arrangementer
Adgang til pre-åbning på udvalgte udstillinger
Information om nyheder i Kostumariet
ostumariet holder vinterlukket og genåbner til påske 2026
April-maj +sep.-okt: Onsdag-søndag kl. 10-16. Man/tirsdag lukket

Juni, Juli, August: Tirsdag-søndag kl. 10-16. Mandag lukket

​​​

Entré:

Voksne: kr. 70

Børn under 12 år (i følge med voksne): gratis



Kontortid:

Museet har kontortid: Mandag, onsdag og fredag fra kl. 10-14. Telefonen besvares i hele museets åbningstid.



Rundvisning:

Hverdage før kl. 16: kr. 500 + kr. 70 pr. person.

Minimum 10 personer.



Hverdage efter kl. 16: kr. 750 + kr. 70 pr. person.

Minimum 10 personer.



Lørdage: kr. 750 + kr. 70 kr. pr. person.

Minimum 10 personer.



Adgangsforhold:

Kostumariet ligger på 2.sal og der er endnu ikke elevator i bygningen. Adgangsforholdene er derfor desværre ikke egnede til kørestolsbrugere eller svært gangbesværede - vi beklager meget!

Danmarks Kostumarium har træninger i følgende byer:

Klubben er en del af Svendborg kommune