Om Taastrup Fægteklub (TAAF)

Klub alias: TAAF

Klub CVR: 37249580

Fægtning er en sport for alle. I Taastrup Fægteklub byder vi alle, både børn og voksne, begyndere og øvede, velkommen.

Hvis du har lyst til at finde ud af, om fægtning er den nye sport for dig, så kom og besøg os til en træning. Tag gerne venner, søskende eller forældre med, da vi træner alle aldre sammen.

Vi dyrker fægtedisciplinerne "kårde" og "sabel", og er en klub, der lægger vægt på det sociale og sammenholdet blandt medlemmerne. Derfor vandt vi også i 2020 Høje Taastrup Kommunes foreningspris!

Selv om vi er en nyere fægteklub, stiftet i 2015, så har vi faktisk allerede vundet flere Danmarksmesterskaber i børnerækkerne. Kom og vær med. Måske er du den vores næste Danmarksmester?

Uanset hvad så er det altid sjovt at fægte og lære sig nogle seje Zorro-moves, så kom og vær med. Vi lægger nemlig mest vægt på, at træningen er sjov - for skal man lære noget nyt, går det meget nemmere, hvis man har det sjovt samtidig.

Fægtning er en sport der udfordre både fysisk og mentalt. Når man træner fægtning bliver man samtidig trænet i koncentration, koordinering, balance og udholdenhed. Samtidig er det en individuel sport med en stærk holdånd.

Det kræver ingen forudsætninger for at starte, så er man helt ny, begynder eller øvet, så kan man uden problemer deltage og få noget ud af træningen. Der undervises på dansk og engelsk.

Husk at medbringe indendørssko, træningstøj og drikkedunk. Alt øvrigt udstyr kan du låne af klubben.

Pris: 150 pr. mdr. uanset alder.

Taastrup Fægteklub (TAAF) er en dansk fægteklub, der blev stiftet i 2015. Taastrup Fægteklub har lokaler på Ole Rømer Skolen, i den afdeling der tidligere hed Selsmoseskolen. Taastrupgårdsvej 3, 2630 Taastrup. Klubbens mål er at udbrede fægtning til alle interesserede. Klubben hører under Dansk Fægte-Forbund(DFF).

Taastrup Fægteklub blev stiftet af Dansk Fægte-Forbund i 2015 som et led i et klubudviklingsforløb, hvor 4 klubber blev stiftet på den Københavnske Vestegn. De første to klubber blev stiftet i 2014, mens Taastrup Fægteklub blev stiftet i 2015. De fire klubber var Rødovre fægteklub, der desværre lukkede igen i 2018, Glostrup Fægteklub, Albertslund Fægteklub og Taastrup Fægteklub.

I dag har Taastrup Fægteklub et tæt samarbejde med Roskilde Fægteklub, Albertslund Fægteklub og Slagelse Fægteklub, ligesom Taastrup Fægteklub indgår i samarbejde med Høje Taastrup Kommunes idrætskonsulenter omkring dels talentudvikling, men også om Socialpædagogiske tiltag overfor unge i Taastrupgård.

Fægtning i Taastrup

Taastrup Fægteklub (TAAF) har aktive fægtning hold her: Børne- og Kulturhus Taastrup (Taastrupgårdsvej 75). Holdene træner onsdage og fredage og er for piger/kvinder og drenge/mænd i alderen 7 - 77 årige.

Taastrup Fægteklub (TAAF) har følgende fægtning hold i Taastrup.

Børne- og Kulturhus Taastrup (Taastrupgårdsvej 75):
Fægtning for begyndere (7-77 år) | Onsdage, kl. 17:00 - 19:00
Fægtning for begyndere (7-77 år) | Fredage, kl. 17:00 - 19:00

Taastrup Fægteklub (TAAF) har træninger i følgende byer:

Klubben er en del af Høje-Taastrup kommune