Om Tåsinge gymnastikforening
Klub alias: TGF
Klub CVR: 30267214
Foreningens formål er at tilbyde aktiviteter til folk i alle aldre. Vi arbejder for et godt sammenhold, hvor der er plads til alle.
På Tåsinge har vi gymnastikhold både for børn og voksne i Lundbyhallen, gymnastiksalene i Sundhøj og Tåsingehallen. Så har vi hockeyhold for voksne i Lundbyhallen, samt hold for både mænd og kvinder i både Lundby og Sundhøj. For alle hold gælder det at vi har det sjovt og at alle kan være med, og det gælder både for forældre/barn, pilates, Tåsingespringerne, hockey eller et af de mange andre tilbud vi har. Så kig forbi på vores hjemmeside eller på Facebook og se om der ikke er noget lige for dig. Alle er velkomne.
Vi afholder nogle arrangementer i løbet af sæsonen, som er åben for alle. Disse arrangementer fremgår af vores facebookside: https://www.facebook.com/TaasingeGymnastikforening
Samt vores hjemmeside: www.taasingegymnastik.com
Tåsinge gymnastikforening drives af en frivillig bestyrelse.
Holdene ledes af engagerede instruktører, med god hjælp fra søde hjælpeinstruktører.
Ny sæson starter i uge 36. Der er nu åben for tilmelding her på hjemmesiden
På hjemmesiden under Hold, finder du en oversigt over alle holdene.
Alle hold kører som udgangspunkt til og med uge 13.
Det er muligt at tilmelde sig alle hold, men vi gør opmærksom på at tilmelding er bindende. Er du i tvivl, om du skal gå på holdet, så benyt dig af de to gratis prøvegange, som vi tilbyder, og tilmed dig herefter.
En af de arrangementer vi har, der er åben for alle, er familielørdag:
Kom til åben familie lørdag med Tåsinge Gymnastik forening 🤸🏼♂️🎉🕺🏼
Tag hele familien med i Lundbyhallen til nogle timers leg, sjov og samvær.
Der vil være mulighed for både børn og voksne at lege og have det sjovt på vores redskabsbane, diverse boldspil og lege med vores hjælpere. Mens børnene leger kan de voksne snuse lidt til vores forskellige hold som tilbydes i TGF. Holdene vil blive repræsenteret på forskellige lørdage 💪🏼
Der vil være mulighed for at købe lidt drikkelse og snacks. Egen mad og drikkelse kan medbringes.
Der vil være en voksen og nogle unge hjælpere tilstede, hvis nogle skal have hjælp til redskaberne.
Det koster 20 kr pr. person.
Fra kl. 9.30-11.30
Det vil være i Lundbyhallen første lørdag i mdr. fra September 2025 til og med december 2025.
Obs. Al leg sker på eget ansvar.
Vi glæder os til at se jer i hallen.
Lørdag i uge 42 afholdes der loppemarked i Tåsingehallen. Der vil være mulighed for at booke en stand, så man kan få solgt ud af gemmerne. Læs mere på vores hjemmeside.
Den sidste lørdag i november afholder vi juletræsfest. Dette arrangement er ligeledes åben for alle, men det kræver tilmelding, for at deltage. Hold øje med hjemmesiden eller Facebook for, hvornår billetsalget åbner.
Vi tilbyder forskellige former for rabatordninger. Disse kan der læses nærmere om via dette link: www.taasingegymnastik.com/rabat
Gymnastiksæsonen ender hvert år ud i en fantastisk lokalopvisning, hvor (næsten) alle foreningens hold viser noget af alt det, som de har lært i løbet af sæsonen. Det plejer at være en dag fuld af spænding og godt humør. Alle er velkommen som publikum til vores lokalopvisning.
Tåsinge gymnastikforening har træninger i følgende byer: