Default cover
Tåsinge forenede Boldklubber logo

Tåsinge forenede Boldklubber

Tilmeld gratis prøvetræning

Klubbens adresser og faciliteter

Tåsinge forenede Boldklubber har træninger i følgende byer:

Klubben er en del af

Svendborg kommune

Find din næste idræt i Svendborg Kommune!
Der er et væld af fede muligheder for at dyrke idræt i Svendborg Kommune. Er du til det højtflyvende og saltomortaler så kan kaste dig over springgymnastikken. Skal det være mere jordnært, men dog stadig med stor elegance kan du give dig i kast med gymnastik. Er du en vandhund som er tosset med hovedspring, leg i vandet eller træning i vandet, kan du crawle din vej til svømning, give den gas til aqua fitness eller blive en ung kombi af Hasselhoff til livredningskursus. Er du mere til præcision, kontrolleret vejrtrækning og noget der siger bang, kan du sigte efter at blive en god skytte til skydning med riffel og pistol. Om man er ung eller senior, kan man have et ønske om at være i god form. Det kan man sagtens komme i Svendborg, hvor der er alt fra grundtræning til OCR træning og crossfit. Manglen på muligheder kan i hvert fald ikke holde en tilbage. Er man mere til motion på cyklen, kan man både kaste sig over indendørs cykling og spinning. Er du mere til tunge vægte og fornemmelsen af at være Hulk, så har du mulighed for at opleve den fornemmelse til vægtløftning. For nogen kan det med vægte virke lidt for tungt, men så er det jo godt at man stadig kan give den gas med sin atletiske formåen til atletik. Skal det hellere være roligt, idyllisk og med højt humør, så kan du prøve dig selv af på golfbanen. Måske har du set viaplay serien røven af 4. division med Michael Sørensen, måske har du hørt den legendariske fortælling om Guldfuglen fra Tåsinge eller også har du stiftet bekendtskab med familien Troensegaard på fodboldbaner rundt omkring i landet. Fælles for alle, er at de er fodboldkoryfæer fra det sydfynske, og det kan du nu også blive.

I Svendborg Gymnastikforening har du mulighed for at give dig i kast med springgymnastik. Her er målet at have det sjovt, og lære nye tricks som udvikles på måtte og trampolin. Du kan både gå til tumling basis hvor du langsomt, men sikkert, bliver indført i magien som er springgymnastik samt springgymnastik for unge fra 10 år og opefter. Samme muligheder gør sig gældende i Oure Gudme Idrætsforening hvor de også tilbyder spring/rytme for piger. Er du en større vandhund end landkrabbe, så har du et væld af muligheder i Svendborg Kommune. Her kan du prøve de klassiske svømmediscipliner som brystsvømning og crawl, du kan give den en skalle til Aqua fitness, er dit barn mellem 4 og 6 år kan han/hun have det sjovt til Plaske/Legehold, er du voksen og bange for vandet kan du komme dig over det til Vandskræk Voksne hvor du selv vælger hvad målet med træningen er. Er du god i vandet, men har lyst til at prøve noget anderledes, så kan du give den gas som Hasselhoff til juniorlivredning. Her er målet at lære dig hvordan man kan redde menneskeliv i vandet. Du kan gå til svømning i Søløven Svømmeklub og Svendborg Svømmeklub. Har du set American Sniper en gang eller to for meget? Synes du at Jude Law er en halvdårlig skytte i Enemy at the Gates? Nu kan du teste dig selv til skydning med riffel og pistol hos både Lunde skytteforening og Ollerup skytteforening. Det kræver ingen forudgående kendskab til skydning, men du vil blive introduceret for sikkerhedsregler for håndtering af våben samt forskellige skydestillinger. En aktiv krop er en sund krop, men det at holde sig i form og dyrke motion hjælper også på det mentale. Er du seniorer i Svendborg Kommune har du rigelig med muligheder for både at holde dig fysisk aktiv, men også at have det sjovt med andre ligesindede. Du kan gå til frisk motion som er for dem der ønsker at få sig rørt på en god og sjov måde. Frisk motion foregår i Tåsinge Hallen, Svendborg Idrætshal, Skårup Hallen og Thurø Hallen. Skal der være mere fart over feltet kan du sætte kroppen i hare og melde dig til Turbo motion hvor intensiteten er højere end til frisk motion. Her er der fokus på balance, koordination og kreativitet samtidig med at man har det sjovt med de andre. Holder du mere af at være herrer i eget hus samtidig med at få svedt igennem, kan du melde dig til spinning på Johs. Jørgensenvej. Spinning instruktøren kommer til at styre intensiteten, men du styrer selv modstanden. Måske har du hørt om crossfit bølgen som har ramt kongeriget, men altid tænkt at det var noget være københavneri. Nu har du muligheden for selv at prøve kræfter med crossfit som er en times effektiv træning af kroppens store muskler. Du kan godt gøre dig klar til at få svedt igennem, men også at have det sjovt. Alle disse tilbud kan findes hos Svendborg Senior Idræt, som bygger på værdigrundlagene: Rummelighed, faglighed, kvalitet, ordentlighed, tillid, dialog og samarbejde. Der er ingen undskyldning for ikke at holde sig aktiv efter man runder de 60. 

Hos Svendborg Senior Idræt er der mulighed for at forældre eller bedsteforældre kan komme i form, men skulle du ikke helt have ramt de 60 år, har du også muligheder. Du kan blandt andet tag med til OCR træning hos Tåsinge Gymnastikforening, eller til crossgym i Ollerup Gymnastikforening. Både OCR træning og crossgym kræver at du ikke er bange for at bruge kroppen, eller have ondt i den dagen efter. Om du er ung eller… knap så ung, har du mulighed for at agere tempo monster i SG Atletik. Her kan du deltage i træning som konkurrenceløber både som junior og seniorer, give den gas med de andre veteran motionister eller give den gas med de andre børn og unge i de klassiske atletik discipliner såsom spring og sprint. SG Atletik danner rammer for Svendborgs løbe- og atletikudøvere. Alle aldre er repæsenteret i klubbens forskellige hold. Er du mere til indenfor end udenfor, og hjælper høj musik og dygtige trænere dig til lige at give den en skalle ekstra, så har Ollerup Gymnastikforening disciplinen for dig. Cykling indendørs eller Indoor Cycling er en høj intens motionsform som sætter gang i kredsløbet, men hvor du selv vælger hvor hårdt det skal være. Dette gør det til en eminent træningsform for alle aldre og baggrunde. Dette kombineret med uddannede Indoor Cycling instruktører skaber ganske simpelt en verdensklasse træningsform. Er du tosset med at løfte tungt, eller kunne du bare godt tænke dig at prøve kræfter med vægtløftning, har du mulighed for at gøre dette hos Svendborg Atlet Club. Her starter træningen med lidt gymnastik så man bliver varm i kroppen, før teknikken øves med lette vægtstænger. Derfra vil der løbende blive sat flere og flere kilo på. Alt det kræver af dig, er at du møder op i træningstøj, og så er du good to go. Efter træningen har du sågar mulighed for at komme i bad og sauna i klubben, så de ømme muskler kan få sig lidt ekstra varme. Ikke ulig vægtløftning og den konkurrence det er med en selv, kan du få samme oplevelse i Svendborg Golf Klub. Her er der prøvetræning for juniorer som kan prøve kræfter med det både fysiske og mentale spil som golf er. Du vil få træning så du kan blive endnu bedre og på sigt kan blive familiens overhovede på golfbanen. Svendborg Golf Klub har en stor og velfungerende juniorafdeling, som kombineret med ugentlige klubaftener gør golf til en meget social sport. Det er svært at sige Tåsinge uden at tilføje Forenede Boldklubber. Fodboldklubben som blev landskendt takket være Viaplay programmet Røven af 4. Division har skabt et væld af koryfæer i årenes løb. Nu har du mulighed for at blive en del af det fantastiske sammenhold som eksisterer i Tåsinge Forenede Boldklubber. Du kan nemlig melde dig til en prøvetræning hos deres Kvindesenior hold. Her er der fokus på at alle får noget ud af træningen, alt det kræver af dig, er at du møder op og giver den gas. Bagefter er der plads til det gode sociale som også er et kendetegn for Tåsinge Forenede Boldklubber. Der er således rigeligt med muligheder for at bevæge sig i Svendborg Kommune. Foreningerne i Svendborg Kommune glæder sig til at tage imod nye som gamle medlemmer, der leder efter et aktivt fællesskab. Både børn, unge, voksne og seniorer er velkomne i foreningerne til en gratis prøvetræning, og der tages højde for myndighedernes retningslinjer. Her på siden har vi samlet alle aktuelle ”åbne træninger”, så du kan se hvilke muligheder for idræt, der er for dig. 

Sådan finder du hold som passer til dig
Du kan nøjes med at indtaste din (eller dit barns) alder, så vises alle de aktiviteter som matcher det ønskede alderstrin. Du kan også indtaste din adresse, hvorved du vil kunne se hvor langt der er til de respektive træninger. Vil du gerne nøjes med at se specifikke idrætsgrene, så kan du tilføje sportsgrene som kriterier. Endeligt har du også muligheden for at vælge specifikke ugedage eller tidsrum, hvor det passer bedst ind i din kalender. Hvis du eksempelvis har et barn på 4 år, så kan du hurtigt få et overblik over relevante træninger til en 4-årig indenfor 5 km. radius, som ligger på mandag og onsdag eftermiddage, som passer ind i din kalender.
Læs mere Luk