Kofukan Karate Ballerup tryout image
Kofukan Karate Ballerup tryout image
Tilmeld gratis prøvetræning

Klubbens adresse

  • Kofukan Karate Ballerup

    Energivej 15, 1., 2750 Ballerup

Tilmeld gratis prøvetræning

Nulstil filtre

Der er 5 åbne hold i Kofukan Karate Ballerup klub

Om Kofukan Karate Ballerup

Klub CVR: 31352053

Vi er en moderne karateklub som holder stærkt fast i vores traditionelle karate-do baggrund i Shito-ryu Karate-do Kofukan International.

Vi er i dag den eneste klub i Danmark hvor der praktiseres Kofukan Karate og er således også honbu dojo (hovedklub) for Kofukan Karate i Danmark.

Vi har trænet Kofukan Karate i Ballerup Kommune siden 19xx hvor klubben blev oprettet.

Vi er medlem af Shito-ryu Karate-do Kofukan International samt Dansk Karate Forbund.

Vi er af den opfattelse, at karate-do først og fremmest trænes for at lære at kunne forsvare sig selv effektivt. Det lægger vi vægt på i vores daglige træning og det er dette grundlag som ligger til grund for vurdering af vores elevers progression når vi afholder gradueringer.

Konkurrencer er med til at udvikle udøverens fokus og teknik, men fokus på konkurrencer og turneringer bør aldrig komme forud for udvikling af udøverens traditionelle karate-do fundament.

Vi tilbyder hold for elever i alle aldersgrupper fra 6 år og holder åbent alle dage med undtagelse af søndage. Vi har både elever som kommer for motionens skyld samt elever der træner på eliteplan. Der er rigtig mange familier blandt vores medlemmer. Med vores familiehold er der også muligt for familier at træne sammen.

Træningen foregår på holdbasis og ledes af veluddannede instruktører som udover at være veluddannet indenfor karate også har gennemgået pædagogiske kurser i regi af Dansk Karate Forbund.

Med undtagelse af de mindste, træner vores elever minimum 2 gange om ugen, hvor 1-2 instruktører underviser i pensum til deres næste grad, og udfordrer dem til at flytte deres egne grænser. Træningen foregår i en social atmosfære, hvor eleverne arbejder sammen om at forstå teknikkerne, og hvor instruktørerne sørger for at møde den enkelte elev på det niveau vedkommende er på.

Mentalt arbejder vi med at lære vores elever:
- Etikette og respekt
- Selvkontrol, viljestyrke og udholdenhed
- Kreativitet og mod

Klubbens formål er, gennem træningen af karate, at udvikle medlemmernes fysiske og psykiske stabilitet og harmoni. I tråd med Kofukan International’s overordnede formål stræber vi mod at:
1. Udvikle god personlighed og en stærk karakter hos vores medlemmer
2. Beskytte korrekte teknikker og katas i vores træning
3. Fremme venskaber blandt medlemmerne – både i Danmark og international

Karate i Ballerup

Kofukan Karate Ballerup har aktive karate hold her: Kofukan Karate Ballerup (Energivej 15, 1.). Holdene træner mandage, tirsdage, onsdage, torsdage og lørdage og er for piger/kvinder og drenge/mænd i alderen 6+ årige.

Kofukan Karate Ballerup har følgende karate hold i Ballerup.

Kofukan Karate Ballerup (Energivej 15, 1.):
Karate - familie/voksen hold | Mandage, kl. 18:00-19:00
Karate - familie/voksen hold | Onsdage, kl. 18:00-19:00
Karate - børn/unge hold | Tirsdage, kl. 17:00-18:00
Karate - børn/unge hold | Torsdage, kl. 17:00-18:00
Karate - miniput hold | Lørdage, kl. 10:00-11:00

Kofukan Karate Ballerup har træninger i følgende byer:

Klubben er en del af Ballerup kommune