Om Einherjerne
Klub CVR: 30010477
Einherjerne – Liverollespilsforeningen i Aarhus
Einherjerne er en aarhusiansk rollespilsforening med medlemmer fra hele Aarhus og oplandet omkring byen. Foreningen blev stiftet i 1996 og er dermed blandt de ældste aktive rollespilsforeninger i Danmark. Foreningens historie rækker dog endnu længere tilbage til Vilhelmsborg Eventyrtræf i slutningen af 80’erne og starten af 90’erne, hvor 100-130 deltagere mødtes til Kamp & Kage-scenarier.
Foreningen tæller i dag medlemmer i alle aldre – fra børn og unge, der tager deres første skridt ind i rollespilsverdenen, til voksne med familier og erfarne spillere, som har dyrket hobbyen i årtier. Den største gruppe af aktive ligger dog typisk i alderen 15–30 år.
Aktiviteter i Einherjerne
Einherjerne beskæftiger sig med mange forskellige former for rollespil og aktiviteter.
Liverollespil er foreningens største aktivitetsområde. Her arrangerer vi både en månedlig rollespilskampagne og enkeltstående scenarier, hvor deltagerne træder ind i levende fantasiverdener fyldt med drama, eventyr og kamp.
Kreative workshops
En vigtig del af foreningslivet i Einherjerne er de kreative værksteder. Her bygger vi våben, syr kostumer, laver rekvisitter og designer scenografi til vores arrangementer. Workshops fungerer både som forberedelse til scenarier og som et hyggeligt socialt samlingspunkt, hvor medlemmerne kan lære nye håndværksteknikker og udveksle idéer.
Brætspil
Einherjerne samler også medlemmer til brætspilsaftener, hvor alt fra klassiske strategispil til nyere titler kommer på bordet. Foreningen råder over en bred samling spil, og medlemmerne bidrager løbende med nye titler.
Bordrollespil
Foreningens medlemmer spiller også traditionelle bordrollespil som Dungeons & Dragons, Blades in the Dark og andre systemer.
Figurspil
Der spilles forskellige typer figurspil ugentlig i foreningen, bl.a. Warhammer Old World, A Song of Ice And Fire. eller Middle Earth Strategy Battle Game. Til dette har vi terræn og borde, så kampene kan udspille sig i detaljerede miniatureverdener.
Sociale arrangementer
Udover de mange spilrelaterede aktiviteter arrangerer vi også fællesture til andre rollespilsarrangementer, grillaftner og diverse sociale events.
Vores fokus
Einherjerne arbejder for at:
* Fremme kendskabet til liverollespil og beslægtede hobbyer i Aarhus og omegn.
* Skabe rammer for kreativ udfoldelse og fællesskab.
* Tilbyde sjove, udfordrende og inkluderende aktiviteter for både børn, unge og voksne.
Hvorfor vælge Einherjerne?
* Næsten 30 års erfaring med at skabe liverollespil og andre spilaktiviteter.
* En stor samling af scenografi og udstyr, der løfter spiloplevelserne.
* En forening, hvor alle kan få indflydelse og bidrage fra første dag.
* Et stærkt fællesskab drevet af frivillighed, kreativitet og glæden ved spil.
* Et bredt tilbud af aktiviteter, som gør at alle – fra børn til voksne – kan finde deres plads.
Einherjerne har træninger i følgende byer: