Tilmeld gratis prøvetræning

Passebækgård Golf Klub  har ingen aktive prøvetræninger i øjeblikket

Om Passebækgård Golf Klub

Klub CVR: 32177549

Passebækgård ligger i hjertet af et af Nordsjællands flotteste naturområder. Golfbanen er indpasset naturligt i de smukke omgivelser med lidt bakket terræn, med stor variation mellem hullerne og store flotte kuperede greens.

De ni huller måler omtrent 3000 meter fra gul tee og er par 36.
Golfbanen har åbent året rundt for såvel Pay & Play spillere som medlemmer.

Alle er velkommen uanset niveau.

Golftræning?
På Passebækgård har vi tilknyttet vores Pro, Claus Foss, som står til rådighed både til enkelttræning og holdtræning for voksne og børn.


Nye:
Vores mål er at skabe et miljø med plads til forskellighed, masser af tryghed, højt humør og udvikling.

Vores engagerede træner møder børnene hvor de er, ikke som gruppe men hver især. Børnene bliver stimuleret forskelligt med forståelse og respekt for deres evner og lyst.

Miljøet omkring Propeltroldene er uformelt, uden overflødige regler og med kun få retningslinjer af sikkerhedsmæssige årsager.

Udviklingen skal komme indefra, der skal være plads til at lave fejl, tempoet er individuelt, det vigtigst er at det skal være sjovt og let-forståeligt.

Propeltroldenes golftræning varer 1 time pr. gang. Her er vi typisk igennem 2-3 stationer med golfrelaterede øvelser og lege.

Det er muligt at komme til golf 3 gange om ugen:

Tirsdag kl. 16 30-17 30
Torsdag kl. 16 30-17 30
Søndag kl. 13-14

Der er ikke en forventning om, at alle propeltrolde kommer til træning alle tre gange hver uge. Måske går dit barn til anden sport/fritidsaktivitet, eller måske er lysten kun til to gange om ugen, det kan også være at det af praktiske årsager passer jeres familie bedst én eller to dage i ugen.
Men muligheden er der og I kan frit vælge mellem vores fællestræninger.

Som Propeltrold er du medlem af golfklubben og kan dermed benytte alle faciliteter på Passebækgård Golf når det passer dig.

Årskontingent: 1600 kr. inkl. træning.

OBS. I sommerperioden er træningstiderne ændret:
Tirsdag og torsdag kl. 17-18.
Starter tirsdag 4 juli - slutter torsdag 3. august.

For alle nye er der to ugers gratis prøvetræning inkl. låneudstyr, så man lige kan teste golfsporten inden man beslutter sig for, om man vil være medlem.

Passebækgård Golf Klub har træninger i følgende byer:

Klubben er en del af Gribskov kommune