Om Parasport Aalborg

Klub alias: I.H. Aalborg

Klub CVR: 85814818

Parasport Aalborg har eksisteret siden 1972 og er landets største forening med parasport. Vi har ca. 20 forskellige idrætstilbud.

Med ca. 350 aktive medlemmer og omtrent 20 forskellige idrætstilbud kan foreningen byde på et rigt og spændende foreningsliv, hvor alle har en plads, hvad enten man dyrker idræt på motionsplan, idræt for sjov, idræt for helbredets skyld - eller eliteidræt.

Som aktiv medlem af Parasport Aalborg, kan man deltage i næsten alle de idrætsgrene, man har tid og lyst til for et kontingent (enkelte idrætsgrene er undtaget).
Vi har til næsten alle handicapgrupper og kun aldersgrænser på ganske få af vores sportsgrene og idrætter ellers så har størstedelen af vores sports og idrætstilbud ingen aldersgrænser og vi har sportsgrene / idrætsgrene som spænder bredt lige fra Happy Dance for Kidz og voksne med udviklingshandicap til Fodbold og Goalball og en masse indmellem såsom svømning, kørestolsbasket, badminton, bordtennis, løb,, racerunning, e-sport Powerchair football, håndboldt, kidz hop og spring og el-hockey.

Vi er altid klar med støtte, hjælp og opbakning til at starte nye initiativer op, såfremt der er et rimeligt antal interesserede. Ellers vil vi gerne hjælpe med at skabe kontakt til andre, der dyrker en bestemt idræts- eller sportsgren som i kan være en del af og sammen skabe et fælleskab med baggrund i Parasport Aalborg.

I forbindelse med idrætterne har vi gode og dygtige instruktører og hjælpere, men i enkelte idrætsgrene kan det blive nødvendigt at have egen hjælper med, der selvfølgelig ikke skal betale kontingent.
Har du brug for personlig hjælp, skal du selv have en hjælper med. I svømning har vi hjælp i omklædningsrummene og hjælpemidler, der gør det muligt for alle at komme i vandet.
Indenfor andre idrætsgrene stiller vi rekvisitter til rådighed.

Ønsker du at få mere at vide om de enkelte tilbud, kan du klikke dig ind på vores hjemmeside og læse om de forskellige idrætter, eller kontakte Parasport Aalborg. Du kan også starte med at downloade et skema over foreningens mange tilbud, og på den måde finde lige det der passer til dig...
Vi håber, du har fået lyst til at dyrke en eller flere idrætsgrene hos os og ønsker dig held og lykke.
Med sportslig hilsen
Parasport Aalbor

Parasport Aalborg har træninger i følgende byer:

Klubben er en del af Aalborg kommune