3 foredrag med folkeuniversitetet tryout image
3 foredrag med folkeuniversitetet tryout image

3 foredrag med folkeuniversitetet

Club logo

Orange Dage i Aalborg

Tilmeld gratis prøvetime

3 foredrag med folkeuniversitetet
ledig plads ledige pladser
  • Man. 07.12.2026 kl. 16:00 - 21:30 (Iben Andersen)
/ /
Tilføj barn

Oplysninger om forælder

/ /

Alderen er udenfor aldersgruppen

  • Beskrivelse

    Vold i nære relationer – Bliv klogere på et tabuiseret samfundsproblem.
    (ved tilmelding giver du tilladelse til at vi deler dit navn med folkeuniversitetet)

    I gennemsnit dræbes én kvinde i Danmark hver måned af en nuværende eller tidligere partner og hvert år udsættes mere end 82.000 kvinder og 43.000 mænd for fysisk, psykisk, seksuel eller økonomisk vold fra en partner. Der er tale om et alvorligt, tabuiseret samfundsproblem, omgærdet af myter og misforståelser, og det kræver offentligheden og civilsamfundets opmærksomhed og ageren. Forskning påpeger, at forebyggelse fremmes gennem synliggørelse og italesættelse af problemet.

    Dette arrangement er en del af Orange Dage i Aalborg og består af 3 foredrag, som ud fra forskellige perspektiver belyser og debatterer, hvad der forstås ved vold, hvem er udsat, hvem er udøver og hvilke konsekvenser har vold for den udsatte og familien. Endelig er fokus, hvordan vold i nære relationer kan forebygges.

    P R O G R A M : (deltag i ét eller alle tre seancer)

    Kl. 16.00-17.45.

    Vold i nære relationer og mod kvinder har en anden karakter end eksempelvis gadevold og vold i kriminelle miljøer. For at bryde med og forebygge vold er det nødvendigt at have kendskab til de specifikke dynamikker, der gør volden i nære relationer mulig. Oplægget præsenterer viden, så voldsudsatte, pårørende og samfund kan genkende mønstre og handle på et oplyst grundlag og dermed mindske voldens ødelæggende virkning.

    Oplæg og dialog med Iben Steensbæk Andersen, M.Sc. og instruktør i Aalborg Selvforsvar og Ju-Jitsu Klub, hvor hun blandt andet underviser i selvforsvar for kvinder.

    Kl. 17.45-18.45. Spisepause. Deltagerne står selv for forplejning, der er muligheder i nærmiljøet.

    Kl. 18.45-19.45.
    Hvordan kan man elske nogen og samtidigt udsætte dem for vold? Og hvordan kan man forstå vold uden at acceptere volden eller negligere de følgevirkninger og konsekvenser, som volden har for dem, der er blevet udsat for den? Vi taler ofte om ofrene – om dem, der bliver udsat for vold. Men hvad så med dem, der udsætter deres nære pårørende for vold? Oplægget tager afsæt i Dialog mod Volds erfaringer med at arbejde med vold begået i nære relationer med et særligt fokus på dem, der har begået volden. Derudover en præsentation af Dialog mod Vold som indsats og et overblik over forskellige måder hvorpå vi kan forstå vold, tale om vold og arbejde med at stoppe volden med den, der udsætter andre for vold og dem, der er blevet udsat for den.

    Oplæg og dialog med cand.psych., klinisk psykolog Kristoffer Alberg og cand.psych., psykolog Anna Overvad-Sørensen, begge Dialog mod Vold, Aalborg.

    Kl. 20.00-21.00.
    Politiets forebyggende arbejde med vold i nære relationer og partnerdrab. Hvordan udvikler volden sig i disse år, og hvilken betydning har hverdagens brug af teknologier?

    Oplæg og dialog med konsulent Søren Mortensen, Specialiseret Team, Det Kriminalpræventive Sekretariat (DKS), Nordjyllands Politi.

  • Niveau

    Alle

Tilmeld prøvetime

Se alle åbne hold & aktiviteter

Orange Dage i Aalborg logo Orange Dage i Aalborg Se foreningens profil
    TRY OUT med Orange Dage i Aalborg
    25 ledige pladser

    TRY OUT med Orange Dage i Aalborg

    Orange Dage i Aalborg

    onsdag, 28. okt. kl. 17:00

    0+ årige

    Åbning af kampagnen - Orange dage i Aalborg 2026

    Åbning af kampagnen - Orange dage i Aalborg 2026

    Orange Dage i Aalborg

    onsdag, 25. nov. kl. 16:30

    0+ årige