Tilmeld gratis prøvetræning

Nulstil filtre

Der er 6 åbne hold i KFUM 3. Lyngby Gruppe klub

Om KFUM 3. Lyngby Gruppe

Klub CVR: 29465096

Spejder er for alle der vil være med i et forpligtende fællesskab, der tør udfordre!

Som spejder får du venner for livet, udfordringer til både hoved og krop og så lærer du at at klare dig selv i alle livets situationer.

Spejder handler om at lære at klare sig selv og om at udvikle sig som et helt menneske, der er i stand til at gøre en positiv forskel i sit eget og andres liv.
På den måde adskiller spejder sig fra mange andre fritidsinteresser.

Som spejder lærer du at tage ansvar for din egen personlige udvikling, at vise respekt for andre mennesker og være ansvarlig over for naturen og det samfund, du er en del af.

3. Lyngby Gruppe har omkring 100 medlemmer, fordelt i forskellige enheder efter alder. Vi har medlemmer fra 3 - 88 år. De enkelte enheder holder møde én gang om ugen, og holder derudover dags- eller weekendture; typisk omkring 4 om året.

Du kan læse mere om de enkelte enheder herunder:

Hos familiespejderne (3-6 årige) er tanken at børnene og familierne får en blød forsmag på hvad det vil sige at være spejder.

Vi hygger, udforsker og leger i fællesskab og deltager med hele familien i aktiviteterne. Hver sæson har et nyt tema. Det kan være Leg og sjov med sanserne, indianerne eller mad over bål. Alle aktiviteter foregår i et tempo hvor selv de helt små kan være med. En af de bedste aktiviteter er at lave bål og snobrød eller pandebrød.

Hos bæverne (0-1. Klasse) laver vi en masse sjov for og med børnene. I bæverenheden lægger vi stor vægt på det at være en god ven og lærer hvordan vi kan hjælpe hinanden.

Det skal være sjovt at gå til spejder, så alt hvad vi lærer, gør vi gennem leg. Ved de ugentlige spejdermøder er vores aktiviteter udviklet til at styrke børnene gennem fysisk aktivitet, tænkeopgaver og samarbejde i børnehøjde.

Som ulveunge (2-3. Klasse) og spejder laver vi en masse sjove aktiviteter hver uge. Vi er ude i alt slags vejr hvor vi tager knivbevis, snitter, laver bål, pionerer med rafer og tager en masse andre spændende mærker til uniformen.

Ingen er gode til alt, men alle er gode til noget, og som ulveunge skal vi lære at bruge hinandens styrker og hjælpe hinanden gennem forskellige udfordringer.

Hos juniorspejderne (4-6. Klasse) har vi et motto der siger, at du kan meget mere end du selv tror, og mindst dobbelt så meget som din mor og far tror.

Hos juniorspejderne udvikler vi praktiske og menneskelige færdigheder som kan bruges både på lejre og ude "i virkeligheden". Og vi ved at den bedste måde at lære på, er mens man har det sjovt.

Juniorspejderne har ansvaret for deres egne ting, for deres egen opførsel og for hinanden. Hos juniorspejderne foregår de fleste aktiviteter i patruljer, for på den måde lærer spejderne, at selv store udfordringer er til at klare, når bare man hjælpes ad.

Spejdertroppen (6-9. Klasse) er for alle. Spejderarbejdet skal frem for alt være sjovt, og de færdigheder, vi øver, skal give mening. Vi tror på at et godt og forpligtede fællesskab skaber rammerne for at spejderne udvikler sig, men frem for alt, at det giver mening for den enkelte spejder, og at han/hun føler, at de er en del af noget større.

Ved troppen forventer vi noget af vores spejdere, fordi vi ved at de kan mere end de selv tror, og vi hjælper dem til at udvikle deres kompetencer.

Hos seniorspejderne (9. Klasse - 17 år) er det primært spejderne der bestemmer hvad vi skal lave. Alle er med til både at planlægge og afholde møder for hinanden. Vi efterprøver og rykker grænser, springer ud i ekstreme udfordringer og tager chancer, for på den måde at lære os selv og hinanden bedre at kende. Hyggen har vi dog ikke lagt væk; der bliver både bagt kage og drukket kaffe.

Vi arbejder hos seniorspejderne med udvikling af eksisterende kompetencer, ikke kun spejderrelaterede, men også dagligdags- og menneskelige kompetencer. Et af vores store fokuspunkter er ansvar og medansvar for sig selv og hinanden.

I 3. Lyngby har vi en roverklan (unge og voksne over 18år), der hedder Klan Mammut. Her bestemmer og planlægger vi selv alle vores aktiviteter. Det betyder at klanens medlemmer selv har stor indflydelse på årets program. Sædvanligvis indeholder programmet både tunge spejderfærdigheder, kulturelle og sociale arrangementer, vandreture, weekendture og en helt masse sjov og ballade.

Så kom og vær med, så kan du også være med til at bestemme hvor sjovt vi skal have det.


Historien bag

3. Lyngby gruppe blev startet i september 1938, hvor en flok og en trop blev udskilt fra 2. Lyngby gruppe, således at gruppen første gang kunne registreres i Korpset pr. 1. januar 1939.

Udover navnet "3. Lyngby" hedder gruppen også ”Polarstammen”. I det hele taget er de fleste fantasinavne i gruppen taget fra polarcirklens egne. Således hedder ulveflokkene ”Polarulvene” juniortroppen ”Moskusokserne”, spejdertroppen
“Polarlyset”, troppens patruljer: Blårævene, Sneharer, sælerne og isbjørnene; stabspatruljen: Spækhuggerne, og Seniortroppen: Gråbjørnene.

Gruppen har et stort og dejligt spejderhus ved navn “Spejderhuset Isflagen” som ligger i Lyngby, ikke ret langt fra Lyngby Station og Engelsborgskolen. Adressen er Chr. X’s Allé 106A. Spejderhuset er der, hvor alle vores enheder holder de ugentlige møder.

Spejder & FDF i Lyngby

KFUM 3. Lyngby Gruppe har aktive spejder & fdf hold her: 3. Lyngby Gruppe, KFUM-Spejderne (Christian X's Alle 106A). Holdene træner mandage, tirsdage, onsdage og torsdage og er for piger/kvinder og drenge/mænd i alderen 5 - 50 årige.

KFUM 3. Lyngby Gruppe har følgende spejder & fdf hold i Lyngby.

3. Lyngby Gruppe, KFUM-Spejderne (Christian X's Alle 106A):
Bæverne (0. - 1. Klasse) | Onsdage, kl. 17:30-19:00
Roverne - Klan Mammut (18 år og opefter) | Torsdage, kl. 12:00-14:00
Ulvene (2. - 3. klasse) | Tirsdage, kl. 17:30-19:00
Juniorne (4. - 5. klasse) | Mandage, kl. 18:00-20:00
Troppen (6. - 8. klasse) | Onsdage, kl. 19:00-21:00
Seniorne (9. klasse - 17 år) | Onsdage, kl. 19:00-21:00

KFUM 3. Lyngby Gruppe har træninger i følgende byer:

Klubben er en del af Lyngby-Taarbæk kommune