Om Idrætsforeningen Statskundskab Fodbold
Klub alias: IFSK
Klub CVR: 35301100
IFSK er en fodboldforening drevet af studerende på instituttet for Statskundskab på Aarhus Universitet. Foreningen startede i 1997 og er i dag bestående af ca. 150 medlemmer, hvoraf langt størstedelen (over 95%) er studerende ved Aarhus Universitet, mens alle medlemmer er i aldersgruppen 20-30 år. Medlemmerne er dedikerede, stolte og ansvarsfulde og står for alt fra bestyrelse til trænerposter. Udover at være en fodboldforening som sætter fokus på bevægelse og sportslige resultater, er vi også en social forening som medvirker til at skabe et stærkt socialt sammenhold. Vi er en mangfoldig klub som rummer alle - stjernerne, holdspillerne, bænkevarmerne og tilskuerne.
IFSK er for mange nye studerende en oplagt måde at udvide sit netværk og danne fællesskaber med andre, der står i samme situation som sig selv. Da det er en vigtig værdi for klubben at tiltrække og engagere nye studerende i foreningen, tilbyder vi et billigere kontingent til nye spillere, der hovedsageligt også er nye studerende. Med et kontingent kan man deltage i de to ugentlige træninger, i kampene for de 4 herrehold (for nu Serie 2, Serie 3, Serie 5 og 7-mands hold) og 2 damehold (for nu Serie 2 & 7-mands), samt i de sociale arrangementer, som klubben arrangerer. Et sådant ny-spiller-kontingent dækker den første halvsæson, og er derfor gældende i efterårssæsonen (fra studiestart 1/9 til sæsonens afslutning i november).
Idrætsforeningen Statskundskab Fodbold har træninger i følgende byer: