Gå-lunt-løb Rødovre er en løbeklub for dig, som synes motion også skal være sjovt og hyggeligt.
Du kan deltage i vores træning uanset din alder og dit mål med at træne. Nogle vil gerne lære at løbe, nogle vil bare gerne have ugentlig motion og nogle træner for at blive hurtigere eller løbe længere. Men vigtigst er, at motion skal være sjovt. Vi har udover flere løbehold også et fantastisk powerwalkhold.
Vi adskiller os fra mange andre løbeklubber ved ikke at inddele vores hold i tempo og ved at integrere styrke- og balanceøvelser i vores løbetræning. For os handler det mere om, at kroppen er i harmoni, end at vi er hurtige.
Vi løber fra Espelundens Idrætsanlæg, Korsdalsvej 100, Rødovre. Vi har hold to gange om ugen, onsdage fra 17.30 til 18.30 og lørdage fra 9.00 til 10.00. Man er altid velkommen til en prøvetræning eller to. Send en mail til
[email protected] og aftal nærmere.
Alle vores trænere er uddannede via DGI.