Esbjerg Rugby Klub tryout image
Esbjerg Rugby Klub tryout image
Esbjerg Rugby Klub tryout image
Tilmeld gratis prøvetræning

Super sport. Flinke klubmedlemmer og rigtig god atmosfære både til træninger og til sociale arrangementer. Som nybegynder er alle klubbens medlemmer rigtig søde til at hjælpe samt tilrettelægge træningerne bedst muligt for det individuelle niveau.

Mads Christoffersen

Tilmeld gratis prøvetræning - Der er 1 åbent hold i Esbjerg Rugby Klub

Om Esbjerg Rugby Klub

Klub alias: ERK

Klub CVR: 34137951

Esbjerg Rugby Klub
I Esbjerg Rugby Klub træner vi rugby og deltager i både 15-mands kampe og 7-mands turneringer og vi har både et kvinde- og et herrehold. Vi har en god tradition for at træne mænd og kvinder sammen så alle kender hinanden i klubben. Når der er hjemmekampe bruger vi vores flotte rugby-bane som ligger i Guldager, men når vi træner, så gør vi det typisk på baner inde Esbjerg. Pt træner vi i Veltofte Idrætspark, Esbjerg Ø hver torsdag. Vi er medlem af Dansk Rugby Union som arrangerer alle officielle kampe og turneringer.

Rugby
Vi synes rugby er super sjovt fordi der er så mange ting man kan: du må løbe med bolden, du må sparke til bolden, du må aflevere eller løbe ind i en tackle. Du må skubbe til folk i en klynge eller en maul, og du må løfte folk ved et indkast. Det er en meget alsidig sport hvor alle kan bidrage med noget unikt - og det er noget vi dyrker! Vi finder dine styrker og sætter dem i spil. Rugby er en rigtig team-sport hvor vi går meget op i at støtte hinanden, og du kan være sikker på at dine holdkammerater er der for at heppe og opmuntre dig, og vise dig at vi værdsætter hinandens succeser. I Esbjerg Rugby Klub går vi meget op i at sikre en positiv atmosfære hvor der er plads til alle der vil fællesskabet. Vi prioriterer at det skal være sjovt først og fremmest.
Mændene deltager oftest i 15-mands rugby kampe hvor der er mange tacklinger og skubben, og kvinderne deltager kun i 7s (7-personers rugby), som er en meget hurtig version hvor der løbes en del. 7s rugby er med i sommer OL.

Træninger
Vi er netop ved at opbygge et hold med nye voksne spillere, hvor der ikke kræves nogen forud-kendskab til sporten. Træningerne er bygget op sådan at vi har fokus på god opvarmning og styrke, og derefter teknik og regler og så krydrer vi det med en masse sjove øvelser. Øvelserne er bygget op hvor vi graduerer sværhedsgraden og du lærer derfor på det stadie hvor du er. Rugby er en kontaktsport, men du vil aldrig blive presset til noget du ikke er klar på, og vi lærer dig hvordan du går til det, så det bliver en god oplevelse for dig. Vi har fokus på at forbygge skader, og det er derfor vigtigt at du kan sige til og fra ved øvelserne,
Til træningerne vil du møde andre nye spillere og nogle mere rutinerede spillere. De er nogle meget passionerede mennesker der vil elske at fortælle alt om smarte tricks og sjove oplevelser. Flere af vores spillere er ikke danske, og derfor taler vi ofte engelsk til træningerne, men der er altid nogen der kan oversætte hvis der er behov for det.

Om vinteren har vi sommetider indendørstræninger i gymnastiksalen der ligger oven over vores klubhus.

Sociale arrangementer
Vi har et klublokale i Sædding hvor vi mødes engang imellem til sociale arrangementer. Efter kampe mødes vi ofte i klubhuset for at fejre kampen sammen. Derudover har vi traditionfyldte arrangementer med kangaroo court og diverse sociale og festlige aktiviteter (billard, dart, hammer og søm, terningspil osv) Vi er også meget åbne for forskellige arrangementer som vores medlemmer gerne vil holde, fx fællesspisninger, juleklip, fødselsdage o.lign. Derudover har vi en projekter så vi kan se kampe sammen.

Esbjerg Rugby Klubs historie
Esbjerg Rugby Klub blev grundlagt i 1986. Klubben har varieret i størrelse med mange vundne kampe som vores pokalskab viser. Der har både været mange expats og udenlandske studerende som kender sporten hjemmefra, og derfor varierer det hvor mange spillere vi har, da det ikke er en traditionel dansk sport.

Motto
"Smashing people since 1986"

Rugby i Esbjerg

Esbjerg Rugby Klub har aktive rugby hold her: Veldtofte Idrætspark (Sportsvej 17-19). Holdene træner torsdage og er for piger/kvinder og drenge/mænd i alderen 16+ årige.

Esbjerg Rugby Klub har følgende rugby hold i Esbjerg.

Veldtofte Idrætspark (Sportsvej 17-19):
Rugby for voksne | Torsdage, kl. 19:00-20:30

Esbjerg Rugby Klub har træninger i følgende byer:

Klubben er en del af Esbjerg kommune