Om klubben

Klub alias: FDF

FDF Eskilstrup giver børn og unge oplevelser for livet og et sted at være.

I FDF elsker vi at opleve sammen; børn, unge og voksne. Vi kan lege, grine, opleve og udfordre sammen. I FDF laver vi huler, bygger kuglebaner, laver mad over bål og leger sammen. Det er de voksne der sætter rammerne for fællesskabet, og deres ansvar at alle har det sjovt.
De forskellige hold i FDF Eskilstrup mødes én gang ugentligt og laver forskellige aktivteter, både ude og inde. Derudover mødes vi også i hele kredsen til forskellige fællesarrangementer, som f.eks. opstart, sommerfest, sommerlejr, kredsweekend og meget andet. Der er i løbet af året arrangementer for de enkelte hold, hele kredsen og arrangementer som er åbne for offentligheden.

Kom og lej med!

Klubbens sportsgren

Spejder & FDF

Her på Motivu.dk kan du både finde Det Danske Spejderkorps, KFUM-spejderne, Danske Baptisters Spejderkorps og FDF, hvad foreningerne hver især står for, kan findes under deres klubprofil her på siden. Overordnet handler det om personlig udvikling og at få nogle redskaber med, som du kan udnytte resten af livet. 
 

Hvad er forskellen på spejder og FDF?
 
De to foreninger er meget ens, både, når det gælder uniform, aktiviteter, mærker og interesser. Forskellen findes i formålet med det, de gør, og måden, de gør det på. Spejdere udspringer fra verdensspejderorganisationen, FDF er derimod et udelukkende dansk og kristent forbund. Det at være spejder kan hurtigt opsummeres i deres motto; “vær beredt”, det handler om at udvikle færdigheder og om at være ansvarsbevidst. Skal man derimod beskrive FDF, skal vi have fat i deres formål, som er at have noget på hjertet, være samfundsbevidst, samt at finde værdier i den kristne tro. 
 
Natur og kammeratskab 
 
Natur og friluftsliv er en stor del af det at være Spejder eller FDF’er, så man skal bestemt ikke være bange for at få jord under neglene og sove i telt. Man lærer både at respektere og bruge naturen, her indgår det at bygge et bål, sætte en teltplads op, snitte spyd til skumfiduser og meget mere. 
 
Spejder og FDF er ikke ligefrem en sportsgren, hvilket også betyder, at det ikke er konkurrence foreninger. I stedet handler det om, at ingen er gode til alting, men alle er gode til noget, og i flok kan man løse nærmest alle udfordringer, som kommer ens vej. Derfor er kammeratskab og venskab meget centralt i begge foreninger. 
 
Kom nemt og godt i gang med enten Spejder eller FDF
 
Hvis du efter at have læst dette har mod på at starte til Spejder eller FDF, så er motivu.dk det helt rette sted for dig. Vi har sørget for at sætte det hele i system for dig, så du nemt og hurtigt kan få et overblik over dine muligheder og vælge den træning som passer bedst til din eller dit barns situation. Vi tilbyder altid en gratis prøvetræning, så du kvit og frit, kan prøve om udfordringer, friluftsliv og nye kammeratskaber er noget for dig.
For at gøre det nemmere foregår alt online. Slut med at skulle finde telefonnumre eller mailadresser, nu kan du melde dig til via hjemmesiden. Alt, du skal gøre, er at vælge det tidspunkt og den dato som passer dig bedst, og derefter udfylde kontakt information:

  • Navn
  • Efternavn
  • E-mail
  • Telefonnummer
  • Eventuelt dit barns fulde navn samt fødselsår
Motivu er Nemt, hurtigt og overskueligt. På alle træninger kan du se hvor mange ledige pladser der er tilbage. Skulle du have spørgsmål om træningen eller om foreningen generelt, så kontakt den respektive forening. Har du spørgsmål til hvordan du booker din første prøvetræning, så tøv ikke med at kontakte os på: kontakt@motivu.dk
 
God fornøjelse og held og lykke med din første træning! 
 

 

Klubben er en del af

Guldborgsund kommune

Find din næste idræt i Guldborgsund Kommune!
Foreningerne i Guldborgsund Kommune glæder sig til at tage imod nye som gamle medlemmer, der leder efter et aktivt fællesskab. Både børn, unge, voksne og seniorer er velkomne i foreningerne til en gratis prøvetræning, og der tages højde for myndighedernes retningslinjer. Her på siden har vi samlet alle aktuelle ”åbne træninger”, så du kan se hvilke muligheder for idræt, der er for dig.

Sådan finder du hold som passer til dig
Du kan nøjes med at indtaste din (eller dit barns) alder, så vises alle de aktiviteter som matcher det ønskede alderstrin. Du kan også indtaste din adresse, hvorved du vil kunne se hvor langt der er til de respektive træninger. Vil du gerne nøjes med at se specifikke idrætsgrene, så kan du tilføje sportsgrene som kriterier. Endeligt har du også muligheden for at vælge specifikke ugedage eller tidsrum, hvor det passer bedst ind i din kalender. Hvis du eksempelvis har et barn på 4 år, så kan du hurtigt få et overblik over relevante træninger til en 4-årig indenfor 5 km. radius, som ligger på mandag og onsdag eftermiddage, som passer ind i din kalender.

Læs mere Luk