Frederikssund Volleyball Klub logo

Frederikssund Volleyball Klub

Tilmeld gratis prøvetræning

Om Frederikssund Volleyball Klub

Klub alias: FVK

Klub CVR: 11842844

Frederikssund Volleyball klub er i en rivende udvikling, som sætter det sociale højt, samtidig med at der skal spilles en masse volleball.

For ca. 5 -6 års siden var Frederikssund Volleyball Klub ved at lukke ned, da klubben kun havde 5 aktive voksenspillere. Ved hjælp af hårdt arbejde fra den sidende bestyrelse samt trænere, har klubben formået at vende denne udvikling, og i januar 2023 kunne klubben registrere 121 aktive medlemmer. Fra kun at kunne tilbyde volleyball for kun voksne spillere, kan vi nu tilbyde volleyball fra 3 år og hele vejen op.

Vi har følgende hold:

Ramasjang Familie Volleyball: 3-6 år med en forældre
Kids level 1-2: 1.-2, klasse
Kids level 3: 3. 4. klasse
Teen: 5.- 7. klasse
Ungdom 14-17: Alder 14 år til 17 år
Umix 23: 18- 24 år
Mix senior 1 + 2: over 25 år
Mix 3: Alle over 17 år som ønsker at spille hyggevolley 1 gang om ugen.

Klubben prøver at leve op til Volleyball Danmarks målsætning om "AT DER SKAL VÆRE PLADS TIL ALLE". Det vil sige, at vi værdsætter det sociale og en god stemning på banen højt samtidig med, at vores spillere gerne skulle blive bedre individuelle samt som hold.
Vores træner er dygtige, og de får alle tilbudt trænerkurser i løbet af en sæson, så de kan bliver opdateret. I 2019 vandt vores træner Sebastian Gröschner prisen som Årets træner i DGI Nordsjælland, da han var en af de største årsager til, at klubben overlevede og nu er i rigtig god udvikling.


I vores klub vil der på de fleste hold være mulighed for at komme ud at spille stævne, men der er ingen krav til, at man deltager i dette. De fleste stævner vil blive betalt af klubben, men der kan være enkelte stævner, hvor der kan være en lille egenbetaling.
Flere af vores spillere fra Teen og ungdomsholdene er begyndt at deltage i forskellige camps, som Volleyball Danmark afholder i løbet af året. Dette er med til at udvikle deres niveau, og derudover skaber det en masse nye venskaber på tværs af klubberne.
Som forældre i klubben forventes det, at man hjælper med kørsel til stævner, hvis ens eget barn deltager. Derudover kan klubben altid bruge ekstra hænder i forbindelse med hjemmebanestævner eller lignende,

Til træningerne skal spillerne have tøj med, som de kan bevæge sig i samt sko til at bruge i en indendørshal. Derudover anbefaler vi, at alle spillere også har en drikkedunk med. Til teenspillere og op kan det være en fordel også at have knæbeskyttere, men det er helt op til den enkelte. Det er ikke noget man behøver at have med, når man starter.

I løbet af efteråret deltager klubben i arrangementet Stjerne for en dag, som er et kommunalt arrangement, hvor skoler (0. til 3. klasse) fra lokalområde kan tilmelde sig en dag med masser af volleyball.

Alle vores hold træner 1-2 gange om ugen på Ådalskolen i hal 2, 3600 Frederikssund. Vi bruger programmet Holdsport til at oprette vores spillere på. På holdsport skal man tilmeld/afmelde sig træningerne, sålkedes at vores træner har mulighed for at tilpasse deres øvelser til det antal spiller der kommer til træniningen. Det er også på Holdsport man betaler sit kontingent. Når man er meldt ind i klubben på Holdsport vil der efter ca. 10 dage komme en opkrævning af kontingent - så det hele kører automatisk derinde fra. Det er også her I kan se om træningen er aflyst, eller om der er stævner eller andre arrangementer.
Frederikssund volleyball har også en Facebook side, som vi anbefaler jer at melde ind på den, så I kan følge med der også.

Frederikssund Volleyball Klub tilbyder tre gratis træninger, inden at man skal melde sig ind i klubben.

Vi glæder os til at byde jer velkommen i klubben og vise hvorfor det er, at vi er vilde med volleyball.

Volleyball i Frederikssund

Frederikssund Volleyball Klub har aktive volleyball hold her: Ådalens Skole Nord (Kornvænget 4). Holdene træner mandage og onsdage og er for piger/kvinder og drenge/mænd i alderen 3+ årige.

Frederikssund Volleyball Klub har følgende volleyball hold i Frederikssund.

Ådalens Skole Nord (Kornvænget 4):
Ramasjang Familievolley (3-6 år + 1 forældre) | Onsdage, kl. 16:15 - 17:15
Herre ungdom (HU) 14-17 år | Mandage, kl. 17:45 - 19:15
Kids level 1+2 | Mandage, kl. 16:15 - 17:15
Kids level 3 | Mandage, kl. 16:15 - 17:45
Hyggevolley - Mix 3 senior | Mandage, kl. 20:15 - 22:15
Herre ungdom (HU) 14-17 år | Onsdage, kl. 16:15 - 17:45
Teen | Mandage, kl. 16:15 - 17:45
Teen | Onsdage, kl. 16:45 - 18:15
Mix 2 - senior | Mandage, kl. 20:15 - 22:15
Mix 1 - senior | Mandage, kl. 17:45 - 19:45
Umix 23 | Mandage, kl. 19:15 - 21:15
Umix 23 | Onsdage, kl. 20:15 - 22:15
Mix 2 - senior | Onsdage, kl. 18:15 - 20:15
Mix 1 - senior | Onsdage, kl. 20:15 - 22:15

Frederikssund Volleyball Klub har træninger i følgende byer:

Klubben er en del af Frederikssund kommune