Om Sporty Sisters
Klub CVR: 64360728
Sporty Sisters er trygge begynderfællesskaber for unge kvinder og FLINTA*-personer, der vil i gang med sport sammen med andre.
Over det næste halve år laver vi 6 fællesskaber i 6 forskellige aarhusianske sportsforeninger.
Her prøver holdet af begyndere en sport af gennem 3-4 prøvetræninger sammen med en instruktør og en fast fællesskabsfacilitator (Liv Sepstrup).
Her på siden kan du tilmelde dig de forskellige begynderforløb. Ind til videre har vi planlagt følgende aktiviteter:
🌀 Ultimate
🌕 Spikeball
🛹 Skateboarding
Beachvolley
Cross fit
Efter forløbet kan du fortsætte i klubben, hvis du får lyst 🧡
HISTORIEN BAG SPORTY SISTERS
2021
Sporty Sisters startede som et skoleprojekt, da jeg (Liv) gik på journalisthøjskolen i 2021. Sammen med min gruppe undersøgte jeg, hvordan vi kunne få unge tilbage til foreningsidrætten, da vi fandt ud af, at der er et stort frafald i ungdomsårene.
Gennem talrige interviews, fokusgrupper og en større spørgeskemaundersøgelse, fandt vi ud af, at mange gerne ville tilbage og dyrke sport i fællesskaber. Spørgsmålet var bare: Hvordan for vi dem tilbage til foreningsidrætten?
Mange havde nemlig blokeringer, når det kom til at starte op til en ny aktivitet. Især kvinderne bekymrede sig om:
- Jeg har ikke lyst til at tage afsted alene
- Jeg er bange for at være for dårlig til sporten
- Kommer jeg til at stå uden for fællesskabet?
På baggrund af kvindernes bekymringer udviklede vi forskellige koncepter, som kunne komme dem i møde. Ét af dem kaldte vi “Team Try It”. Konceptet gik ud på, at et hold af kvinder sammen skulle prøve fire forskellige sportsgrene over en måned.
2023
Jeg fandt ud af, at det blev for omfattende at planlægge træninger med fire forskellige foreningerne. Derfor lavede jeg konceptet mere simpelt: Én sportsgren, tre-fire prøvetræninger, 20 kvinder. Den første gang konceptet blev afprøvet var i min egen forening Roundnet Aarhus, hvor jeg døbte pilotprojektet “Kvindeholdet”.
Holdet blev en kæmpe succes! I oktober 2023 holdte jeg tre prøvetræninger for et hold seje kvinder. Efter træningerne var der altid tid til gode snakke og lidt pizza og sodavand - sponsoreret af KFUM’s Idrætsforbund. Da de tre uger var gået valgte 13 ud af de ialt 25 kvinder at melde sig ind i foreningen.
2024
Men jeg drømte om mere… Planen havde jo hele tiden været, at konceptet skulle inkludere forskellige sportsaktiviteter. Derfor brugte jeg den næste tid på at kontakte sportsforeninger i Aarhus for at finde ud af, om de var interesserede i projektet.
Det var der heldigvis en masse der var! Blandt andre Skateducate, Aarhus Ultimate og Aarhus Beachvolley Club var alle meget positive. Med deres interessetilkendegivelser i ryggen gik jeg i gang med at søge fonde med håbet om, at jeg en dag ville komme til at arbejde deltid som projektleder for det projekt, der nu gik under navnet “Sporty Sisters”.
I 2024 søgte jeg sammen med KFUM Idrætsforbund mere end 10 forskellige fonde, og fik til sidst hul igennem hos Velliv Foreningen, der støttede med 60.000kr. Det hårde arbejde havde båret frugt og det gav ny motivation. Vi manglede dog stadig 105.000kr. for at have fuld finansiering.
2025
Vi søgte endnu engang rundt i fondsverdenen med hjælp fra en dygtig fundraiser, Jonas Larsen, som i august 2025 fik hul igennem til Nordea Fonden. Og i oktober landede så de sidste midler fra Aarhus Kommunes Frirum Aarhus. Endelig. Sporty Sisters var en realitet.
1. december 2025: KICKOFF
Sporty Sisters bliver til virkelighed! Fra december 2025 og frem til sommeren 2026 kommer vi til at køre 6 skønne Sporty Sisters hold. Jeg kan ikke få armene ned over det her. Den lange rejse har været det hele værd, og vi er først lige begyndt.
Tak til mine samarbejdspartnere KFUM's Idrætsforbund, Nordea Fonden, Velliv Foreningen og Frirum Aarhus. Uden jer havde det ikke været muligt.
Sporty Sisters har træninger i følgende byer: