Om Shinson Hapkido Aarhus
Klub CVR: 25195175
Kampkunst med dybe rødder i Korea
Shinson Hapkido er kampkunst for alle. Det betyder at alle kan være med, få sved på panden, ømme muskler og et smil på ansigtet.
Gennem træning med udfordringer både for fysikken, hjernen og modet får du større ro i krop og sind. For både børn og voksne er det en mulighed for at få krop og hoved til at arbejde sammen. I Shinson Hapkido træner vi altid sammen og hjælper hinanden til at blive bedre fra træning til træning.
Man starter og slutter hver træning meditation, men målet er at man opnår indre ro og afslappet krop, så man både kan modstå stress og følelsesmæssig pres såvel som undgå ydre farer. "Mindfullness" handler i Shinson Hapkido ikke kun om at sidde stille og meditere, men om at opnå mindfullness i det man gør.
Kom og vær med til en anderledes kampkunst.
Hvad er det
Shinson Hapkido er Koreansk bevægelses- og kampkunst
Vi kombinerer Selvforsvar, sundhed, stunts, sjov og sved på panden. I Shinson Hapkido gælder det ikke om hvem der kan lave flest mål, svømme hurtigst, løbe hurtigst eller springe længst. Her tæller det, om du kan lave dine spark lidt bedre denne gang, dine slag lidt hurtigere, eller kaste din træningspartner lidt bedre end sidst.
Disse personlige mål er ikke afhængige af hvor meget andre træner, men hvor meget du selv lægger i din træning - uanset om du er barn eller voksen. Der sikres fremdrift i dine færdigheder ved at arbejde sig frem til bælte prøver. Shinson Hapkido handler om at forsvare sig bedst muligt, når det er nødvendigt. Det bedste forsvar er, ikke at være der, hvor angrebet finder sted. Men hvis man kommer i en situation, hvor det ikke er muligt at komme væk, så er det godt at være forberedt. Der er derfor forsvarsteknikker mod slag, spark knive og fald. Størstedelen af de trusler vi møder i hverdagen kommer dog ikke fra vold. Det kan være stillesiddende eller ensformigt arbejde, stress, for lidt motion eller de utallige andre udfordringer vi har i dagligdagen.
Dobokkens sorte farve symboliserer jorden hvor alting vokser fra. Bæltefarverne symboliserer årstidernes skiften fra vinter(hvid) - forår(gul, orange og grøn) - sommer(blå og rød) efterår (rød og brun) og tilbag til vinter(sort).
Træningen i Shinson Hapkido giver både værktøjer og overskud til at ændre vaner og modvirke livsstilssygdomme. Det er i virkeligheden den allervigtigste form for selvforsvar. Træningen omfatter mange forskellige aspekter som kondition, smidighed, selvtillid, balance, samarbejde, meditation og filosofi. I Shinson Hapkido er man ikke kun "Mindfull" når man mediterer. Man arbejder på at opnå en tilstand af mindfulness i bevægelse. Både når man er i ro og når pulsen er høj og sveden springer på panden. På den måde taber man aldrig opmærksomheden og kan forsvare sig mod alle uheld. Læs endnu mere på www.shinsonhapkido.dk/shinson-hapkido og www.shinsonhapkido.dk/teknikker
Shinson Hapkido er bevægelse for livet
Du kan også læse på den internationale Shinson Hapkido side www.shinsonhapkido.org
Voksenhold
Alle kan træne Shinson Hapkido. Så har du fået lyst til at træne kan du komme til prøvetræning kan du sende en mail via kontakt formularen
Se under træningstider hvornår der er træning.
Vi lægger vægt på at det skal være sjovt at træne så man går oftest fra træning i bedre humør end da man kom, og efter de første par måneder vil man opleve mere energi i hverdagen.
Hvad skal jeg have på?
Du skal have løst tøj på som du kan bevæge dig i og bare tæer. Dragten vi træner i kaldes en Dobok, og man behøver ikke købe en før man er sikker på at man gerne vil til graduering. Den sorte farve symboliserer jorden hvor alting vokser fra. Bæltefarverne symboliserer årstidernes skiften fra vinter forår sommer efterår og tilbage til vinter igen.
Kampsport i Aarhus
Shinson Hapkido Aarhus har aktive hold & aktiviteter her:
Gammelgårdsskolen (Carit Etlars Vej 31).
Holdene er på
torsdage
og er for
piger/kvinder og drenge/mænd
i alderen 16+ årige.
Shinson Hapkido Aarhus har følgende hold & aktiviteter i Aarhus.
Gammelgårdsskolen (Carit Etlars Vej 31):
Shinson Hapkido | Torsdage, kl. 19:30-21:00
Shinson Hapkido Aarhus har træninger i følgende byer: