Om Kyun Hyeong - Sydfyns Taekwondo Klub

Klub alias: STKD

Klub CVR: 44081954

Hvad er Taekwondo?

Taekwondo er en koreansk kampsport, som opstod for over 2000 år siden. Dengang brugte man Taekwondo til at forsvare sig mod angreb fra dyr og senere også mod angreb fra mennesker. Taekwondo har sidenhen udviklet sig til en international anerkendt sportsgren, og har således været med i de Olympiske Lege siden 1988.

Hvad koster det?

Første måned er gratis så du kan prøve hvordan det er.

Ninjakids koster 460kr. pr. barn halvårligt.
Unge- og voksenhold koster 680kr. pr. person halvårligt.


Hvordan starter jeg?

Du møder op til træning iklædt t-shirt og løstsiddende joggingbukser – ingen sko eller strømper.
Vi optager løbende nye medlemmer så du kan bare møde op. Som regel går der et par uger inden man finder ud af, om man vil være medlem. Når det sker, snakker du bare med en af trænerne om at blive indmeldt i klubben.


Hvem kan træne Taekwondo?

Taekwondo er for alle, der kan koncentrere sig og indordne sig under den særlige, lidt strenge men hyggelige disciplin, som vi har under træningen.

Er du under 10 år, kan du øve dig på NinjaKids
NinjaKids - Alle kan være ægte Taekwondo-ninjaer!
NinjaKids er for børn op til og med 9 år,


Er du 10 år, er du klar til Ungeholdet.

På voksenholdet skal man være mindst 15 år gammel.

Vi laver differentieret træning dvs. tilpasser træningen til de enkelte aldre og bæltegrader, så alle, begyndere som øvede, får masser ud af træningen, selvom vi har forskellige niveauer i taekwondo :-)

Klubbens historie:

Klubben er beliggende på Vester Skerninge Friskole, Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge lige mellem Svendborg og Faaborg.

Dan Koch-Hansen som er aktiv og ildsjæl inden for Taekwondo, er initiativtageren til stiftelsen af Kyun Hyeong - Sydfyns Taekwondo klub. Klubben er startet sammen med to venner Benjamin Buch og Miichael Hautop Nielsen, som sammen med Dan som formand dannede bestyrelsen ved stiftelsen af klubben.

Sydfyns Taekwondo Klub hedder også ”Kyun Hyeong” som er koreansk og betyder "balance". Altså at skabe balance i både det positive og negative der danner grundlag for vores hverdag og i livet.

I Sydfyns Taekwondo Klub står vi inde for disse værdier:
Positivitet, glæde, begejstring, empati og rummelighed.

Sydfyns Taekwondo Klub er medlem af Dansk Taekwondo Forbund



Klubben har følgende træningshold:

Ninja Kids om mandagen kl. 16:30 - 17:30, for børn i 0. klasse til og med 9 år. Hvor læring gennem leg er stærkt i fokus. Her anvendes "NinjaKids pensum" tilpasset børnene i denner aldersgruppe, som tager udgangspunkt 9. kup (gult bælte) i de øvrige holds pensum spredt ud over flere bæltegrader kaldet "mon-bælter". Dette har til formål at motivere børnene gennem del mål i form af flere, lidt lettere, bælteprøver og giver demed plads til leg og læring i undervisningen.

Unge/Voksenholdet, mandag og torsdag fra kl. 17.45 – 19.15. Unge 10+ og voksne 15+ træner lige nu sammen på et hold. Med et ønske om på sigt at dele holdet og dermed have et Unge og et Voksen hold hver for sig på sigt om torsdagen. Med fælles Unge/Voksen træning om mandagen. Dette giver plads til at målrette træningen alt efter om man er en del af Unge eller Voksen holdet.

Herudover afholdes både fællestræninger for klubben selv, samt fællestræninger med andre klubber, men udøvere fra andre klubber er også altid er velkomne til de ordinære træninger.


Trænere i klubben:
De faste instruktører er:

Cheftræner og Ninjakids træner - Benjamin Buch, 2. Dan

Træner - Miichael Hautop Nielsen, 2. Kup

Træner - Dan Koch-Hansen, 3. Kup

Ninjakids træner - Silja Koch-Hansen, 7 kup


Herudover vil klubben løbende få besøg af andre dygtige undervisere og gæsteinstruktører, der er med til at øge træningsniveauet gennem ny og inspirerende viden og træning fra andre klubber i landet.



--



Nedenfor findes beskrivelse af Sydfyns Taekwondo Klubs holdninger, til hvordan de sociale spilleregler skal være, samt beskrive vores forventninger til de aktive, forældre, instruktører og bestyrelsesmedlemmer.
Baggrunden er et ønske om at det skal være en fornøjelse for alle, at dyrke Taekwondo, samt være med til at forbygge drilleri, mobning, social udstødning samt overgreb og uberettigede anklager om overgreb.
For at nå dette ønske/mål er det vigtigt, at du, hvad enten du er aktiv, forældre, instruktør eller andet, hjælper til så godt du kan.

Taekwondo i Vester Skerninge

Kyun Hyeong - Sydfyns Taekwondo Klub har aktive taekwondo hold her: Vester Skerninge Friskole (Nyvej 7). Holdene træner mandage, onsdage og torsdage og er for piger/kvinder og drenge/mænd i alderen 5+ årige.

Kyun Hyeong - Sydfyns Taekwondo Klub har følgende taekwondo hold i Vester Skerninge.

Vester Skerninge Friskole (Nyvej 7):
Ninjakids 8-9 år | Mandage, kl. 16:30 - 17:30
Fællestræning | Mandage, kl. 17:45 - 19:15
Voksen Holdet 15+ | Torsdage, kl. 17:45 - 19:15
Ungeholdet 10-14 år | Torsdage, kl. 16:30 - 17:30
Ninjakids 5-7 år | Onsdage, kl. 16:30 - 17:30

Kyun Hyeong - Sydfyns Taekwondo Klub har træninger i følgende byer:

Klubben er en del af Svendborg kommune