Idræt og fælleskab for store og små

Idræt og fælleskab for store og små

Om Tved Gymnastik- og Idrætsforening

Klub alias: TG&I

Klub CVR: 30158482

OM FORENINGEN:
Tved Gymnastik- og Idrætsforening består af syv afdelinger: gymnastik, håndbold, motion, bordtennis, billard, amatørteater og skytterne. Alle afdelinger er fælles om ånden i TG&I: idræt og fællesskab for store og små.

TG&I har altid plads til nye ansigter og friske kræfter. Vores syv afdelinger byder på noget for enhver – uanset om du er hyggemotionist, konkurrencemenneske, eller bare søger fællesskabet. Tag et kig på vores hold, og tøv ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til at finde det rette hold.

FORENINGENS HISTORIE:
Historien om TG&I starter tilbage i 1866, da Tved Skyttekreds blev stiftet af sognets midtpunkt, pastor Danæus. Den første bestyrelse bestod af sognefogeden, en skibsreder, en gårdejer og en murermester, der alle var fremtrædende mænd i Tved. I 1873 fik Tved Skyttekreds, som en af de første i amtet, opført et øvelseshus på det sted, hvor Tved Forsamlingshus i dag ligger.

Skytter og gymnaster arbejdede sammen frem til 1933, hvor håndbold trængte sig på. Den 9. juni 1933 vedtog man så at have hver sin afdeling: Tved Skyttekreds og Tved Gymnastik- og Idrætsforening, der nu var en realitet. Fra cirka 1945 og 20 år frem udviklede foreningen sig. Foruden gymnastik og håndbold kom også bordtennis og dilettant. I 1970 begyndte planlægningen af Tvedhallen, og ved dens indvielse i 1972 kom badminton med. Siden kom billard i 1982, amatørteater i 1999 og motion i 2010. Ved generalforsamlingen i 2022 kunne TG&I endelig byde Skytterne velkommen i hovedbestyrelsen som fuldgyldigt medlem.

ØVRIGT:
Vi har en samværspolitik, fordi vi gerne vil værne om vores foreningskultur og beskytte vores trænere og medlemmer. Vi følger retningslinjer fra DGI, DIF og dansk lovgivning.

Springgymnastik i Svendborg

Tved Gymnastik- og Idrætsforening har aktive hold & aktiviteter her: Nymarkskolen - Svendborg (Marslevvej 1). Holdene er på torsdage og er for piger/kvinder og drenge/mænd i alderen 16+ årige.

Tved Gymnastik- og Idrætsforening har følgende hold & aktiviteter i Svendborg.

Nymarkskolen - Svendborg (Marslevvej 1):
Springmix | Torsdage, kl. 19:30-21:00

Tved Gymnastik- og Idrætsforening har træninger i følgende byer:

Klubben er en del af Svendborg kommune