Om 1. Lyngby-Lundtofte

Klub alias: 1 LL

Klub CVR: 29500630

Bliv Spejder i 1. Lyngby-Lundtofte



Kunne du tænke dig at blive spejder? Eller kunne dine børn? Hvad er det, der er så særligt ved at være spejder?

Hvorfor blive spejder?
Der er mange gode grunde til at sende børnene til spejder. At være spejder ligner ikke nogen af de andre fritidsaktiviteter som man kan "gå til". Her har du en række gode grunde til at blive spejder.

• At være spejder er at mødes som ligeværdige kammerater. Her handler det ikke om at vinde eller om at være "bedst" - men bare om at være sig selv.
• Som spejder får man masser af frisk luft
• Masser af gode naturoplevelser
• Nye venner i lokalområdet - og man lærer hinanden at kende på en anden måde end i skolen
• Man lærer om naturen og samfundet ved at være der selv - og ikke bare ved at læse en bog eller lytte til en lærer
• Spejderliv er at lære respekt for andre, demokrati, ansvar og kammeratskab - og at leve hvad man lærer.
• Spejderliv er at tage på lejr, synge sammen omkring bålet, sove i telt, tage på tur i skoven, se på dyrespor, bygge ting af rafter og reb og masser af andre sjove aktiviteter

Hvem kan blive spejder?
I princippet kan alle blive KFUM-Spejdere. Børn skal dog være 7 år/gå i 1. klasse før de kan "starte til spejder".

Vi holder møder i Baunen på Carlshøjvej 91 i Kgs. Lyngby eller på Troldehøj, Kulsviervej 89, i Lundtofte. Kom og vær med til spændende aktiviteter med sjove kammerater!

Her kan du se de forskellige aldersfordelingerne:

Ulve : 1-3 klasse

Juniorer : 4-5 klasse

Trop : 6-8 klasse

Seniorer : 9-10 klasse

Klan fra 18 år

Spejder & FDF i Lyngby

1. Lyngby-Lundtofte har aktive spejder & fdf hold her: (Carlshøjvej 91A). Holdene træner tirsdage og torsdage og er for piger/kvinder og drenge/mænd i alderen 7 - 17 årige.

1. Lyngby-Lundtofte har følgende spejder & fdf hold i Lyngby.

(Carlshøjvej 91A):
Ulve (1-3. klasse) | Tirsdage, kl. 18:00 - 19:30
Trop (6-8. klasse) | Torsdage, kl. 18:00 - 20:00
Trop (9-10. klasse) | Torsdage, kl. 18:00 - 20:00

1. Lyngby-Lundtofte har træninger i følgende byer:

Klubben er en del af

Lyngby-Taarbæk kommune

Find din næste idræt i Lyngby-Taarbæk Kommune! 
Skal du være den næste Christian Eriksen, Mikkel Damsgaard eller Frederik Gytkjær? Hvis du er mere til outdoor livet og det at lære mange praktiske ting kan det ske du skal prøve spejder? Måske synes du bare Kickboxning virker som det fedeste i verden? Eller har du altid drømt om at være den bedste i klassen til floorball? Måske har OL i Japan givet dig blod på tanden, og du vil være den næste OL deltager i Atletik. Mulighederne er mange i Lyngby-Taarbæk Kommune!

Lyngby-Taarbæk er måske bedst kendt for det professionelle fodboldhold Lyngby BK som til daglig spiller i første 1. Division, men som så sent som i 2017 vandt bronzemedaljerne i Superligaen. Lyngby BK er dog ikke den eneste klub i Kgs. Lyngby. Her har klubben Lundtofte Boldklub også hjemme. Klubben er rig på historie, men endnu rigere på dygtige frivillige som ønsker at give dig eller dit barn en god indgang til fodbold.
Lidt nord for Lyngby finder vi Virum, hvor FDF Virum har hjemme. Her er hygge, fællesskab og respekt i højsædet og med en tro på at alle har noget at bidrage med er det et behageligt sted at være. FDF Virum er ikke spejdere, men mange af de ting de laver, minder om det spejderne laver. FDF Virum er fremragende kombination af friluftsliv og leg, samtidig med at det giver gode sociale kompetencer, som kan bruges resten af livet. 

Hvis man er mere til at mærke pulsen helt oppe under ørene, så kan du eller dit barn komme til det i Lyngby Kickboxing. I Kickboxing kombineres puls, styrke, koordination, balance og smidighed, hvilket gør det til en eminent træningsform for børn såvel som voksne. Hos Lyngby Kickboxing, eller bare LKB, er teknikken i højsædet hvorfor du kan se frem til at lære en masse om hvordan tingene udføres korrekt. Til at starte med kommer du dog ikke til at slå eller sparke nogen, da sparring (kamptræning) først begynder på de øvede hold.
En anden mulighed for at få pulsen op, finder du i Lyngby Floorball Forening. Floorball er en del af hockeyfamillien hvor der spilles med 5 markspillere og en målmand. Du har måske stiftet bekendtskab med hockey til idræt i skolen, men hos LFF får du muligheden for at lære fra nogle af de bedste.
Er du blevet bidt af OL feberen og de vilde atleter fra hele verden som gav den gas i Japan, så kan du selv prøvekræfter med atletikdelen i Trongårdens IF. Du kan forvente en blanding af leg, konkurrence og teknik når du melder dig til en prøvetræning. I klubben kan du prøve alt fra løb til kast til spring, kort sagt; alt hvad hjertet kan begære.

Foreningerne i Lyngby-Taarbæk Kommune glæder sig til at tage imod nye som gamle medlemmer, der leder efter et aktivt fællesskab. Både børn, unge, voksne og seniorer er velkomne i foreningerne til en gratis prøvetræning, og der tages højde for myndighedernes retningslinjer. Her på siden har vi samlet alle aktuelle ”åbne træninger”, så du kan se hvilke muligheder for idræt, der er for dig. 

Sådan finder du hold som passer til dig
Du kan nøjes med at indtaste din (eller dit barns) alder, så vises alle de aktiviteter som matcher det ønskede alderstrin. Du kan også indtaste din adresse, hvorved du vil kunne se hvor langt der er til de respektive træninger. Vil du gerne nøjes med at se specifikke idrætsgrene, så kan du tilføje sportsgrene som kriterier. Endeligt har du også muligheden for at vælge specifikke ugedage eller tidsrum, hvor det passer bedst ind i din kalender. Hvis du eksempelvis har et barn på 4 år, så kan du hurtigt få et overblik over relevante træninger til en 4-årig indenfor 5 km. radius, som ligger på mandag og onsdag eftermiddage, som passer ind i din kalender.
Læs mere Luk