Skelskør Roklub - Roning og Kajak i Slagelse
Skelskør Roklub logo

Skelskør Roklub

Skelskør Roklubs hold & aktiviteter

Skelskør Roklubs hold & aktiviteter

Om Skelskør Roklub

Klub alias: SR

Klub CVR: 30339525

Bliv en del af Skelskør Roklub - motion, natur og fællesskab.

Drømmer du om frisk luft, smuk natur og motion, der både styrker krop og fællesskab? Så er Skelskør Roklub måske noget for dig.

Vi er en aktiv og imødekommende klub med rødder helt tilbage til 1917 – og med blikket rettet mod fremtiden. I dag samler vi omkring 120 medlemmer i alderen 13 til 80+, som deler glæden ved at være på vandet og være sammen om et stærkt socialt fællesskab.

Hos os behøver du hverken at være elitesportsudøver eller have erfaring fra start. Skelskør Roklub er ikke en kaproningsklub – vi har fokus på:

God og alsidig motion
Unikke naturoplevelser på vandet
Et uformelt og hyggeligt fællesskab

Du kan ro i robåd eller kajak – og du bestemmer selv tempo og ambitionsniveau.

Roning giver dig god motion i frisk luft. Roning aktiverer mere end 70% af kroppens muskler, især ben, ryg, mave og skuldre. Roning er skånsom for led, og roning forbedrer din kondition.

Når du er ude i en robåd på fjorden og langs kysten er der altid flotte naturoplevelser uanset vejret. Vi kan især følge fuglelivet på og ved fjorden. 

Vi har moderne faciliteter og masser af udstyr.
Vi råder over et stort og varieret udvalg af både og kajakker, herunder moderne coastalbåde, inriggere, scullere samt mange typer kajakker.

Vores klubhus er lyst og tidssvarende med:

Moderne bade- og omklædningsrum
Dejligt klublokale til socialt samvær
Motionsrum med romaskiner.

Alt sammen i skønne omgivelser ved vandet.

Fællesskabet er en helt central del af livet i Skelskør Roklub. Hos os lærer du hurtigt nye mennesker at kende – både på vandet og i klubhuset.

Vi har faste ro-tider flere gange om ugen, morgenroning med kaffe, gåture om vinteren og adgang til både kondirum og svømmehal. Derudover arrangerer vi fælles roture i nærområdet og længere ture – også til udlandet.

Uanset om du er ny i området, ønsker mere motion i hverdagen eller savner et aktivt fællesskab, bliver du taget godt imod hos os.

Vil du opleve glæden ved at være på vandet i trygge rammer og i godt selskab?
Meld dig til en prøvetime eller kontakt os og kig forbi – vi glæder os til at byde dig velkommen i Skelskør Roklub.

Det bedste rotøj er almindeligt fritidstøj efter årstiden og temperaturen. Ikke for stramt, og gerne lag-på-lag, så du kan tage af og på undervejs på turen. Fritidssko, der ikke er for brede.

Vi ror med klubbens redningsveste.

For at være med i Skelskør Roklub skal du kunne svømme 300 m. Vi har gratis adgang til Korsør svømmehal en gang om ugen, hvor vi kan holde vores svømning vedlige.    

Skelskør Roklub ligger ved siden af sejlklubben.
Der er parkeringspladser tæt på klubben. 
Nærmeste busstoppested er på Skovvej. Fra stoppestedet er der 600 m. at gå ned til klubben. 

Roning i Skælskør

Skelskør Roklub har aktive hold & aktiviteter her: Skelskør Roklub (Gammelgade 25, 4230 Skælskør). Holdene er på tirsdage og er for piger/kvinder og drenge/mænd i alderen 18 - 70 årige.

Skelskør Roklub har følgende hold & aktiviteter i Skælskør.

Skelskør Roklub (Gammelgade 25, 4230 Skælskør):
Kom med ud at ro | Tirsdage, kl. 19:00-20:00

Kajak i Skælskør

Skelskør Roklub har aktive hold & aktiviteter her: Skelskør Roklub (Gammelgade 25, 4230 Skælskør). Holdene er på tirsdage og er for piger/kvinder og drenge/mænd i alderen 15 - 70 årige.

Skelskør Roklub har følgende hold & aktiviteter i Skælskør.

Skelskør Roklub (Gammelgade 25, 4230 Skælskør):
Prøv at ro i kajak | Tirsdage, kl. 17:00-18:00

Skelskør Roklub har træninger i følgende byer:

Klubben er en del af Slagelse kommune