Om klubben

Klub alias: VSK

Læring gennem leg

Klubbens motto er 'læring gennem leg'. I vores formålsparagraffer står der at vi vil lære børn og voksne at svømme. Klubbens største målgruppe er børn fra 0-12 år, men vi rummer ALLE!
Vi har særligt fokus på velvære for voksne, som udmønter sig hold som AquaFitness, Vandaerobic og Vandtilvænning for voksne. AquaFitness foregår i store bassin, de to andre hold i helsebadets 32 grader varme vand.
For de helt små har klubben babyhold (0-3 år) og leg&plask (3-5 år) og hold for små begyndere fra 6 år (startet i 0. kl.) Desuden et særligt hold for handicappede børn (5-15 år). Disse hold foregår i Helsebadet. I store bassin har vi hold for let øvede, store nybegyndere, øvede og konkurrencehold (K1 og K2). Familieholdet benytter begge bassiner, hvor der både leges og svømmes.

Klubbens sportsgrene

AquaFitness

Aquafitness:
Er du en vandhund, og elsker du at bruge din krop aktivt? Så kan det være, at aquafitness er lige noget for dig. Aquafitness eller vandgymnastik som det også kaldes, er en rigtig smart måde at træne og styrke sin krop på. Dette skyldes at man bruger vandet som et bærende element i sin træning. Aquafitness øvelser spænder meget bredt og nogle bruger aquafitness øvelser til at bearbejde en skade mens andre gør det for at opbygge større og stærkere muskler. 
 
En tur i baljen med fokus på detaljen.
Aquafitness er en meget populær idræt specielt hos folk med skader eller smerter. Dette skyldes at man kan opnå en større bevægelsesfrihed i vand, end man nogle gange kan ude for bassinet. Til aquafitness bruger man nemlig vandets modstand eller opløftningskraft til sin krops fordel. Derfor kan aquafitness være en mulighed for at aktivere nogle muskler i kroppen, som normalt ville gøre ondt. 
Når du træner aquafitness foregår det som en del af et hold, hvor der vil være en træner  tilknyttet.. Træneren har til opgave at instruere og illustrere de forskellige øvelser, så man som deltager får mest ud af sin træning.
Det er ikke unormalt, at en aquafitness træning har fokus på bestemte muskelgrupper. Det kunne for eksempel være ryg og ben. Men selvom der er fokus på nogle specifikke muskelgrupper, kan du godt regne med at blive øm i resten af kroppen. Da man til de fleste aquafitness øvelser bruger det meste af sin krop.
Det er ikke et krav at man er verdens bedste svømmer, men det er dog en god ide ikke at være decideret bange for vand. Aquafitness foregår steder i bassinet hvor man kan nå bunden. Men alligevel kan man godt risikere at få hovedet under vand.
Som udgangspunkt foregår aquafitness som oftest i svømmehaller, så når du er færdig med træningen kan du jo være heldig, at der er plads i saunaen efterfølgende 😉
 
Kom nemt og godt i gang med aquafitness.
Hvis du efter at have læst dette, har mod på at starte til aquafitness, så er motivu.dk det helt rette sted for dig. Vi har sørget for at sætte det hele i system for dig, så du nemt og hurtigt kan få et overblik over dine muligheder, og vælge den træning som passer bedst til din eller dit barns situation. Vi tilbyder altid en gratis prøvetræning, så du kvit og frit, kan prøve om lige præcis aquafitness er det rette valg for dig eller dit barn.
For at gøre det nemmere, foregår alt online. Slut med at skulle finde telefonnumre eller mailadresser, nu kan du tilmelde via hjemmesiden. Alt du skal gøre, er at vælge det tidspunkt og den dato som passer dig bedst, og derefter udfylde kontakt information:

  • Navn
  • Efternavn
  • E-mail
  • Telefonnummer
  • Eventuelt dit barns fulde navn samt fødselsår

Hos Motivu har vi gjort det nemt, hurtigt og overskueligt at melde sig til en prøvetræning i din lokale aquafitness-klub. På alle træninger kan du se hvor mange ledige pladser der er tilbage. Skulle du have spørgsmål om træningen eller om foreningen generelt, så kontakt den respektive forening. Har du spørgsmål til hvordan du booker din første prøvetræning, så tøv ikke med at kontakte os på: kontakt@motivu.dk

God fornøjelse

Svømning

Svømmetræning
Har du en vaskeægte vandhund gemt inde i maven, og er du typen, der elsker alt, hvad der dufter af svømning og vandsport? Har du et barn eller flere børn, der har brug for svømmeundervisning og måske bogstavelig talt trænger til at blive skubbet ud på dybt vand? Eller måske du selv har problemer med at få motioneret og trænet i hverdagen og derfor søger fast svømmetræning for begyndere såvel som øvede? Uanset hvilket svømmerelateret behov, interessefelt og ønske du måtte have, kan du uden tvivl finde en perfekt løsning lige her på Motivu.dk.

Vi har nemlig samlet et bredt udvalg af tilbud inden for svømning, svømmetræning, svømmeundervisning og vandsportsaktiviteter fordelt på en lang række svømmeklubber rundt omkring i Danmark. På den måde kan du hurtigt få et overblik over dine mange muligheder og nemt finde den svømmeklub, der ligger lige i nærheden af dig, samt det tilbud, der matcher dine eller dine børns interesser. Tjek det store udvalg ud her på siden, og book en gratis prøvetime allerede i dag.


Hvorfor skal du eller dit barn vælge svømmetræning og svømmeundervisning?
Men hvorfor skal du overhovedet bruge tid på ugentlig svømmetræning, svømmeundervisning eller andre vandsportsaktiviteter? Jo, det er der faktisk rigtig mange gode grunde til.

For det første er svømning en aktivitet, der forener sjov og leg på den ene side med motion og motorisk læring på den anden side. Du slår altså populært sagt to fluer med ét smæk, samtidig med at du får sikret fysisk aktivitet flere gange om ugen, hvilket anbefales af sundhedsstyrelsen.

For det andet er svømning en effektiv motionsform, der bidrager til betydelig kalorieforbrænding, og som samtidig er skånsom i forhold til muskel- og ledbelastning. Og med et skræddersyet svømmetræningsprogram, fast privatundervisning eller kollektiv holdtræning i en svømmeklub får du en god grund til rent faktisk at komme op af sofaen og få rørt dig i hverdagen.

For det tredje er det videnskabeligt bevist, at svømning for børn og voksne generelt er sundt for både krop og sjæl – uafhængig af hvilken form for svømning eller svømmetræning der er tale om.

Kort sagt: Svømmetræning er bogstavelig talt et sundt afbræk fra hverdagens stress og jag, hvor du får mulighed for at udfolde dig fysisk og opbygge fornyet energi til hverdagens øvrige gøremål.


Et væld af forskellige typer svømmeundervisning – for voksne, børn og vandhunde
Svømning er en ekstremt bred kategori, der under sig samler et væld af discipliner – herunder ikke mindst svømmetræning i forskellige afskygninger. Mulighederne er mangfoldige, og det kan derfor være helt uoverskueligt at finde hoved og hale i, hvilken form for svømning eller svømmeaktivitet der passer bedst til dine behov og interesser.

Netop derfor har vi hos Motivu.dk gjort det nemt og overskueligt for dig. Her på siden har vi samlet en bred vifte af svømmetræningstilbud fra idrætsforeninger og svømmeklubber landet over. Du kan vælge mellem alt lige fra de klassiske og mest udbredte former for svømmetræning til de mere særegne vandsportsaktiviteter eller tilpassede svømmeundervisning.

Blandt foreningernes og svømmeklubbernes mange muligheder finder du eksempelvis:

·      Svømmeundervisning for børn
·      Svømmeundervisning for voksne
·      Svømmetræning for begyndere, let øvede og øvede
·      Svømning med fokus på tilvænning til vand
·      Undervandsrugby
·      Vandpolo
·      Seniorsvømning (+50 år).

Og mange andre spændende kategorier. Her på siden kan du med andre ord finde udgaver af svømning for børn, voksne og alle typer vandhunde i alle tænkelige aldersgrupper. Tjek det brede udvalg ud, og book en gratis prøvetime online til netop den svømmeklub, der ligger tættest på dig.


En lokal svømmeklub gør din svømmetræning til et socialt fællesskab
Der er stor forskel på at svømme på egen hånd i en svømmehal i forhold til at møde op i en svømmeklub og dyrke svømmetræning, svømmeundervisning eller vandsport sammen med andre holddeltagere. Svømmeklubber repræsenterer nemlig et stærkt socialt fællesskab, der er spundet op omkring en fælles interesse for vand, fysisk udfoldelse, sjov, leg, læring og samvær – uafhængig af typen af svømmeundervisning. Voksne og børn møder op i svømmeklubben med et fælles mål og den samme gode indstilling, hvilket skaber et unikt sammenhold, som ligger ud over selve svømningen.

På Motivu.dk kan vi i samarbejde med DGI præsentere et bredt netværk af gode, lokale og kvalitetsstemplede svømmeklubber fra hele landet, hvilket er din personlige garanti for at kunne finde en svømmeklub i dit geografiske nærområde. Samtlige svømmeklubber er udstyret med veluddannede og professionelle trænere, der har dyb passion for deres fag og et stort fokus på både glæden og sikkerheden ved svømning. På den måde kan du trygt og roligt kaste dig ud på dybt vand og udfordre dig selv i din svømmetræning og på den måde opnå en stejl læringskurve.

Med en svømmeklub eller idrætsforening får du altså både socialt fællesskab og sikre rammer, der giver dig eller dine børn de optimale betingelser for at lære at svømme på den rigtige måde.


Find et skræddersyet svømmetræningsprogram – nøjagtig efter dine behov
Hos Motivu.dk går vi ind for, at svømning er for alle. Det betyder også, at du her på siden kan finde svømmeundervisning, svømmetræning og vandsport, der henvender sig til alle niveauer. Uanset om du eller dine børn ikke er vant til eller føler jer utrygge ved kontakt med vand, eller om du allerede er en haj til svømning, er der et svømmetræningsprogram eller en vandaktivitet, der matcher lige nøjagtig dine evner og ambitioner.

Foreningerne tilbyder alt lige fra svømmetræning for begyndere med fokus på læring til mere udfordrende og fysisk krævende træningsforløb. Skulle du være på udkig efter en specifik svømmedisciplin, eksempelvis crawl, er de også leveringsdygtige med specialiserede svømmetræningsprogrammer i lige netop den svømmestilart, du ønsker. Og derudover har mange af de svømmeklubber, som vi samarbejder med, en række særlige voksenkoncepter og -events med forskellige temaer og fokusser. 

Tag på opdagelse her på siden, og find det tilbud, der er som skræddersyet til dig og dine behov.


Book en gratis prøvetime her – og kom godt i gang med din svømmetræning
Har du eller dine børn lyst til at begynde til svømmeundervisning, men kan du ikke lige overskue at finde ud af, hvilken svømmeklub der ligger i nærheden? Og måske du også er lidt usikker på, om den specifikke type svømmetræning, du har udset dig, nu egentlig også er det rette valg? Bare rolig: Vi har løsningen til dig.

Hos Motivu.dk har vi nemlig sat alle dine valgmuligheder i system og gjort det nemt, hurtigt og simpelt at træffe den rigtige beslutning. Vi tilbyder altid en gratis prøvetræning, så du kvit og frit kan afprøve, hvorvidt svømning er noget for dig.

Det hele foregår online her på siden, hvor du kan vælge mellem alle idrætsforeningernes og svømmeklubbernes mange tilbud. Det eneste, du rent faktisk skal gøre, er at vælge den dato og det klokkeslæt, som passer ind i din og/eller dine børns kalender og derefter udfylde vores online kontaktformular med følgende kontaktinformationer:

·      Fornavn
·      Efternavn
·      E-mail
·      Telefonnummer
·      Eventuelt dit barns navn og efternavn samt fødselsår.

Og vupti – så er du tilmeldt dig til din gratis prøvetræning. Nemt, hurtigt og ubesværet.

På samtlige svømmetræningstilbud kan du i øvrigt orientere dig om, hvor mange ledige pladser de hver især har. Skulle du have nogle former for spørgsmål til en af svømmeydelserne eller, hvordan man booker en gratis prøvetræning, må du endelig ikke tøve med at kontakte os pr. e-mail kontakt@motivu.dk eller telefon +45 21832321.

Rigtig god fornøjelse og svømmelyst!






Klubben er en del af

Assens kommune

Find din næste idræt i Assens Kommune!
Det kan ikke være manglen på muligheder, der gør at man ikke dyrker sport i Assens Kommune. Her er der nemlig et væld af foreninger og muligheder, som blot venter på at du giver dig i kast med dem. Det kan være du har set Flying Superkids eller verdensholdet, og derfor ønsker selv at prøve kræfter med springgymnastik? Måske skal det ikke være helt så højt flyvende, så du nøjes bare med almindelig gymnastik? Det kan også ske at du er mere til ketchersport, og derfor hellere vil begive dig ud i badminton? Er du mere til en løbetur med andre, så har du muligheden for at melde dig ind i en løbeklub! Er du en vandhund der gerne vil dyrke fitness, så kan du kombinere dem og tag til aquafitness. Er dit mål med motion at opnå smidighed og en krop i balance, så kan du kaste dig over gotved som træningsform. Skal det være helt roligt og sundt for krop og sjæl, så er yoga også en mulighed. Hvis familien altid halser efter dig på jeres gåture, så kan du møde ligesindet til powerwalk. Er du mere til sving og gang, så kan du teste dig selv af på golfbanen. Her er et roligt sind din ven, når køllerne ikke gør som du ber’ dem om. Skal du lære ting du kan bruge resten af dine dage, og samtidig score duelighedsbeviser til de andre bliver misundelige, er spejder det oplagte valg for dig. Måske har du en drøm om at rejse til Japan, men du behøves ikke at rejse så langt for at opleve dele af japanske kultur. Du har nemlig mulighed for at give dig i kast med sværdtræning, aikido, judo, bueskydning og jodo i Assens Kommune. Hvis corona kiloen stadig sidder der, så kan du hoppe på spinningcyklen eller melde dig til plus kilo træning. Skal det være gymnastik, musik og mener du at rhythm is a dancer, så kan du melde dig til Rytmerne. Er du mere til kontrolleret vejrtrækning og skarpt sigte, kan du prøve kræfter med skydning med både gevær og pistol. Vil du hellere give den gas på madrassen og lære kampsport er Taekwondo måske sporten for dig? Har du en lille dansebille indeni dig, så kan du få den ud til dans med de andre dansebiller. Er du mere til sværd, fantasy og dedikation kan du prøve kræfter med rollespil. Skal der være smæk på battet og elsker du at søge efter kanterne, så er bordtennis den helt rigtige sport for dig. Er du derimod en af dem som bliver en af de kåde i det våde, kan du kombinere det med gymnastik og prøve dig selv af til vandgymnastik. Vil du være den næste Kasper Asgreen, eller kan du bare godt li’ at se Assens Kommune på en ny måde, så kan du hoppe på raceren og give dig i kast med cykling. Er du mere en sopran eller kan du bare godt li’ at synge, så kan du gå til gospel. Er du til det mere spirituelle, men hvor du samtidig får sved på panden, så anbefaler vi Qigong. Kan du bedre li’ at tag kegler så er der også mulighed for det til bowling. Er du mere til heftige crossovers og skarpe skytter, så kan du teste dig selv - og dine ankler - af til basketball. Vil du derimod hellere have en stav i hånden og vise dig frem på halgulvet kan du passende tag til floorball. Mulighederne er mange i Assens Kommune, men hvor kan jeg gå til alle disse fantastiske ting? 

Hvis du vil få testet din indre springgymnast af, så kan du melde dig til en prøvetræning hos Tommerup Idrætsforening. Foreningen går meget op i rummelighed, og er kendt for at lytte til hvad de kan gøre, for at gøre oplevelsen bedre for foreningens medlemmer. I Tommerup Idrætsforening kan du også samle badmintonketcheren op, eller bordtennisbattet, lære at skyde treere som Steph Curry, gå til dans eller gymnastik, du kan endda kombinere dem med vand og teste dig selv af til vandgymnastik og ikke mindst, kan du give den gas med staven til Floorball. Tommerup Idrætsforening har en masse fede ting at byde på, ikke mindst et væld af dygtige og hårdtarbejdende frivillige. Så hvorfor ikke udnyttet mulighederne? Hvis du er mere til udendørslivet kan du prøve kræfter med spejderlivet i Tommerup KFUM. Spejderlivet kan nemt beskrives med fine ord, men vi anbefaler at du i stedet for oplever det, hos Tommerup KFUM. Skal det derimod være hårdt men lærrigt, så kan du prøve kræfter med den koreanske kampsport Taekwondo i SOO-BAK Tommerup Taekwondo.

Små 7 km fra Tommerup finder vi Skalbjerg og Skalbjerg Boldklub. Foreningen tilbyder en masse gode muligheder såsom gymnastik, spinning hvis man vil svede og smide coronafedtet, pluskilo træning hvis man er til høj puls og endnu højere humør i godt selskab og ikke mindst blid Mindful Yoga. I Skalbjerg Boldklub er der plads til dem der vil det seriøse, dem der vil smide lidt kilo, begynderne og dem der bare ønsker kvalitetstid med børnene.

Lidt udenfor Assens finder vi Ebberup, som udover skøn natur, også har et væld af tilbud. Her kan du snøre skoene og løbe eller power-walk med de andre i Ebberup Løbeklub, give den gas til springgymnastik eller almindelig gymnastik i Ebberup Gymnastikforening.

Det er en velbevaret hemmelighed, men i Vissenbjerg kan man finde en lille del af Japan, i form af Vestfyn Aikikai. Her kan du træne: Aikido, Aiki-toho, Jodo, Kyudo, Judo og Seitei laido. Hos Vestfyn Aikikai fokuseres der på dannelsesaspektet af japansk budo, så det kræver seriøsitet og engagement at være med. Hvis du er knap så meget til kampsport og Japan, men mere til skydning med gevær og pistol, kan du melde dig ind i Vissenbjerg Skytteforening. Hvis du gerne vil skyde, men er tættere på Haarby end på Vissenbjerg, så kan du gå til skydning i Haarby skytteforening med hele famillien. Hvis du alligevel befinder dig i Haarby, så kan du meget passende prøve dig selv af til rollespil i Fantasiverden. Her kan du lærer en masse om rollespil, som er mere end live rollespil. Her møder du entusiastiske frivillige som brænder for alle aspekter af rollespil.
Ikke så langt fra Haarby finder vi Glamsbjerg, som blandt andet huser Vestfyns Golfklub. Her kan du prøve dig selv af på golfbanen, og få træning uanset hvilket niveau du spiller golf på. Hvis du vil have lidt mere fart over feltet, kan du både gå og løbe med Glamsbjerg Motion. Er du derimod mere end vandhund end landkrabbe, så kan du få pulsen op til AquaFitness i Vestfyns Svømmeklub som har til huse i Glamsbjerg.

Har du base i Assens, eller har du intet i mod en køretur for at komme til sport, kan du kaste dig over Multimotion Assens. Her kan du gå til Powerwalk, racercykling og løb. I Assens kan du derudover finde din indre Aretha Franklin frem og synge med resten af Assens Gospelkor. Vil du tag kegler på en anden måde, kan du teste dig selv af hos Assens Bowling Club.

Af andre spændende muligheder i Assens Kommune kan nævnes Gotved hos FOF, QiGong hos AOF Center Odense og Lyengar Yoga også hos AOF Center Odense. Der er altså rigeligt med muligheder for at dyrke motion eller sig selv i Assens Kommune, og fælles for alle foreningerne, er at de mangler lige netop dig.
Foreningerne i Assens Kommune glæder sig til at tage imod nye som gamle medlemmer, der leder efter et aktivt fællesskab. Både børn, unge, voksne og seniorer er velkomne i foreningerne til en gratis prøvetræning, og der tages højde for myndighedernes retningslinjer. Her på siden har vi samlet alle aktuelle ”åbne træninger”, så du kan se hvilke muligheder for idræt, der er for dig. 

Sådan finder du hold som passer til dig
Du kan nøjes med at indtaste din (eller dit barns) alder, så vises alle de aktiviteter som matcher det ønskede alderstrin. Du kan også indtaste din adresse, hvorved du vil kunne se hvor langt der er til de respektive træninger. Vil du gerne nøjes med at se specifikke idrætsgrene, så kan du tilføje sportsgrene som kriterier. Endeligt har du også muligheden for at vælge specifikke ugedage eller tidsrum, hvor det passer bedst ind i din kalender. Hvis du eksempelvis har et barn på 4 år, så kan du hurtigt få et overblik over relevante træninger til en 4-årig indenfor 5 km. radius, som ligger på mandag og onsdag eftermiddage, som passer ind i din kalender.

Læs mere Luk