Svendborg Svømmeklub tryout image
Svendborg Svømmeklub logo

Svendborg Svømmeklub

Book en gratis prøvetræning

Om klubben

Klub alias: ssk

Svendborg Svømmeklub har udviklet mange talentfulde unge svømmere gennem tiden.
I svømmeskolen lærer det enkelte barn færdighederne i vandet, og alle hold er inddelt i forskellige niveauer. - Besidder du et svømmetalent er du måske en kommende konkurrencesvømmer.

Konkurrencesvømning er en stor del af Svendborg Svømmeklub og opdeles i tre hold: K1, K2 og K3, hvor K3 er for de yngste og begyndende konkurrencesvømmere, K2 for de mere øvede og K1 for de mest erfarende. Vores trænere og instruktører samarbejder bl.a. med Svendborg Talentcenter & Svendborg Sportsakademi.

I Motionsafdelingen har vi hold, der henvender sig til unge (+16) samt voksne, som ønsker at træne mere alsidigt, f.eks. som supplement til anden sport eller et alternativ til fitnesscenteret. Det kan også være at du har et ønske om at starte på Triathlon men skal forbedre din svømning - eller bare generelt blive mere sikker i vandet. Det kan også være at du er tidligere k-svømmere eller supermotionist.

Vi har også Familiesvømning er en unik mulighed for at svømme med hele familien. Her kan børn, forældre og bedsteforældre melde sig til, og så står vi klar svømmeundervisning på tværs af alle aldre og behov hver lørdag morgen. Som barn kan blandt andet få undervisning ligesom i den normale svømmeskole, som voksen kan du genopfriske din svømmeteknik eller starte helt fra bunden - kort sagt er der mulighed for lidt af hvert for hele familien - det kan kun blive godt! Man tilmelder sig pr person, og har derefter mulighed for at at skiftes lidt internt i familien, så hvis det egentlig er for eksempel kun moren og et barn, der er tilmeldt, kan man sagtens sende faren afsted i stedet for moren så meget, man vil.

Livredning er også en markant del af Svendborg Svømmeklub, og henvender sig til børn og unge. I sommerferien oprettes camps, hvor børn kan prøve at være "livredder" næsten som i den kendte amerikanske drama serie "Baywatch".

Alle vores trænere og instruktører er uddannede og bliver løbende inspireret via interne og eksterne kurser. Yderligt gennemfører de årligt Dansk Svømmeunions Bassinprøve.

Talentudvikling
Svømning er en prioriteret sportsgren i aftalen mellem Team Danmark og Svendborg Kommune, hvor Svendborg Svømmeklub deltager i talentudviklingen og har medvirket i stiftelsen af det nye Svendborg Sportsakademi.

Klubbens sportsgrene

Svømning

Svømmetræning
Har du en vaskeægte vandhund gemt inde i maven, og er du typen, der elsker alt, hvad der dufter af svømning og vandsport? Har du et barn eller flere børn, der har brug for svømmeundervisning og måske bogstavelig talt trænger til at blive skubbet ud på dybt vand? Eller måske du selv har problemer med at få motioneret og trænet i hverdagen og derfor søger fast svømmetræning for begyndere såvel som øvede? Uanset hvilket svømmerelateret behov, interessefelt og ønske du måtte have, kan du uden tvivl finde en perfekt løsning lige her på Motivu.dk.

Vi har nemlig samlet et bredt udvalg af tilbud inden for svømning, svømmetræning, svømmeundervisning og vandsportsaktiviteter fordelt på en lang række svømmeklubber rundt omkring i Danmark. På den måde kan du hurtigt få et overblik over dine mange muligheder og nemt finde den svømmeklub, der ligger lige i nærheden af dig, samt det tilbud, der matcher dine eller dine børns interesser. Tjek det store udvalg ud her på siden, og book en gratis prøvetime allerede i dag.


Hvorfor skal du eller dit barn vælge svømmetræning og svømmeundervisning?
Men hvorfor skal du overhovedet bruge tid på ugentlig svømmetræning, svømmeundervisning eller andre vandsportsaktiviteter? Jo, det er der faktisk rigtig mange gode grunde til.

For det første er svømning en aktivitet, der forener sjov og leg på den ene side med motion og motorisk læring på den anden side. Du slår altså populært sagt to fluer med ét smæk, samtidig med at du får sikret fysisk aktivitet flere gange om ugen, hvilket anbefales af sundhedsstyrelsen.

For det andet er svømning en effektiv motionsform, der bidrager til betydelig kalorieforbrænding, og som samtidig er skånsom i forhold til muskel- og ledbelastning. Og med et skræddersyet svømmetræningsprogram, fast privatundervisning eller kollektiv holdtræning i en svømmeklub får du en god grund til rent faktisk at komme op af sofaen og få rørt dig i hverdagen.

For det tredje er det videnskabeligt bevist, at svømning for børn og voksne generelt er sundt for både krop og sjæl – uafhængig af hvilken form for svømning eller svømmetræning der er tale om.

Kort sagt: Svømmetræning er bogstavelig talt et sundt afbræk fra hverdagens stress og jag, hvor du får mulighed for at udfolde dig fysisk og opbygge fornyet energi til hverdagens øvrige gøremål.


Et væld af forskellige typer svømmeundervisning – for voksne, børn og vandhunde
Svømning er en ekstremt bred kategori, der under sig samler et væld af discipliner – herunder ikke mindst svømmetræning i forskellige afskygninger. Mulighederne er mangfoldige, og det kan derfor være helt uoverskueligt at finde hoved og hale i, hvilken form for svømning eller svømmeaktivitet der passer bedst til dine behov og interesser.

Netop derfor har vi hos Motivu.dk gjort det nemt og overskueligt for dig. Her på siden har vi samlet en bred vifte af svømmetræningstilbud fra idrætsforeninger og svømmeklubber landet over. Du kan vælge mellem alt lige fra de klassiske og mest udbredte former for svømmetræning til de mere særegne vandsportsaktiviteter eller tilpassede svømmeundervisning.

Blandt foreningernes og svømmeklubbernes mange muligheder finder du eksempelvis:

·      Svømmeundervisning for børn
·      Svømmeundervisning for voksne
·      Svømmetræning for begyndere, let øvede og øvede
·      Svømning med fokus på tilvænning til vand
·      Undervandsrugby
·      Vandpolo
·      Seniorsvømning (+50 år).

Og mange andre spændende kategorier. Her på siden kan du med andre ord finde udgaver af svømning for børn, voksne og alle typer vandhunde i alle tænkelige aldersgrupper. Tjek det brede udvalg ud, og book en gratis prøvetime online til netop den svømmeklub, der ligger tættest på dig.


En lokal svømmeklub gør din svømmetræning til et socialt fællesskab
Der er stor forskel på at svømme på egen hånd i en svømmehal i forhold til at møde op i en svømmeklub og dyrke svømmetræning, svømmeundervisning eller vandsport sammen med andre holddeltagere. Svømmeklubber repræsenterer nemlig et stærkt socialt fællesskab, der er spundet op omkring en fælles interesse for vand, fysisk udfoldelse, sjov, leg, læring og samvær – uafhængig af typen af svømmeundervisning. Voksne og børn møder op i svømmeklubben med et fælles mål og den samme gode indstilling, hvilket skaber et unikt sammenhold, som ligger ud over selve svømningen.

På Motivu.dk kan vi i samarbejde med DGI præsentere et bredt netværk af gode, lokale og kvalitetsstemplede svømmeklubber fra hele landet, hvilket er din personlige garanti for at kunne finde en svømmeklub i dit geografiske nærområde. Samtlige svømmeklubber er udstyret med veluddannede og professionelle trænere, der har dyb passion for deres fag og et stort fokus på både glæden og sikkerheden ved svømning. På den måde kan du trygt og roligt kaste dig ud på dybt vand og udfordre dig selv i din svømmetræning og på den måde opnå en stejl læringskurve.

Med en svømmeklub eller idrætsforening får du altså både socialt fællesskab og sikre rammer, der giver dig eller dine børn de optimale betingelser for at lære at svømme på den rigtige måde.


Find et skræddersyet svømmetræningsprogram – nøjagtig efter dine behov
Hos Motivu.dk går vi ind for, at svømning er for alle. Det betyder også, at du her på siden kan finde svømmeundervisning, svømmetræning og vandsport, der henvender sig til alle niveauer. Uanset om du eller dine børn ikke er vant til eller føler jer utrygge ved kontakt med vand, eller om du allerede er en haj til svømning, er der et svømmetræningsprogram eller en vandaktivitet, der matcher lige nøjagtig dine evner og ambitioner.

Foreningerne tilbyder alt lige fra svømmetræning for begyndere med fokus på læring til mere udfordrende og fysisk krævende træningsforløb. Skulle du være på udkig efter en specifik svømmedisciplin, eksempelvis crawl, er de også leveringsdygtige med specialiserede svømmetræningsprogrammer i lige netop den svømmestilart, du ønsker. Og derudover har mange af de svømmeklubber, som vi samarbejder med, en række særlige voksenkoncepter og -events med forskellige temaer og fokusser. 

Tag på opdagelse her på siden, og find det tilbud, der er som skræddersyet til dig og dine behov.


Book en gratis prøvetime her – og kom godt i gang med din svømmetræning
Har du eller dine børn lyst til at begynde til svømmeundervisning, men kan du ikke lige overskue at finde ud af, hvilken svømmeklub der ligger i nærheden? Og måske du også er lidt usikker på, om den specifikke type svømmetræning, du har udset dig, nu egentlig også er det rette valg? Bare rolig: Vi har løsningen til dig.

Hos Motivu.dk har vi nemlig sat alle dine valgmuligheder i system og gjort det nemt, hurtigt og simpelt at træffe den rigtige beslutning. Vi tilbyder altid en gratis prøvetræning, så du kvit og frit kan afprøve, hvorvidt svømning er noget for dig.

Det hele foregår online her på siden, hvor du kan vælge mellem alle idrætsforeningernes og svømmeklubbernes mange tilbud. Det eneste, du rent faktisk skal gøre, er at vælge den dato og det klokkeslæt, som passer ind i din og/eller dine børns kalender og derefter udfylde vores online kontaktformular med følgende kontaktinformationer:

·      Fornavn
·      Efternavn
·      E-mail
·      Telefonnummer
·      Eventuelt dit barns navn og efternavn samt fødselsår.

Og vupti – så er du tilmeldt dig til din gratis prøvetræning. Nemt, hurtigt og ubesværet.

På samtlige svømmetræningstilbud kan du i øvrigt orientere dig om, hvor mange ledige pladser de hver især har. Skulle du have nogle former for spørgsmål til en af svømmeydelserne eller, hvordan man booker en gratis prøvetræning, må du endelig ikke tøve med at kontakte os pr. e-mail kontakt@motivu.dk eller telefon +45 21832321.

Rigtig god fornøjelse og svømmelyst!






Klubben er en del af

Svendborg kommune

Find din næste idræt i Svendborg Kommune!
Der er et væld af fede muligheder for at dyrke idræt i Svendborg Kommune. Er du til det højtflyvende og saltomortaler så kan kaste dig over springgymnastikken. Skal det være mere jordnært, men dog stadig med stor elegance kan du give dig i kast med gymnastik. Er du en vandhund som er tosset med hovedspring, leg i vandet eller træning i vandet, kan du crawle din vej til svømning, give den gas til aqua fitness eller blive en ung kombi af Hasselhoff til livredningskursus. Er du mere til præcision, kontrolleret vejrtrækning og noget der siger bang, kan du sigte efter at blive en god skytte til skydning med riffel og pistol. Om man er ung eller senior, kan man have et ønske om at være i god form. Det kan man sagtens komme i Svendborg, hvor der er alt fra grundtræning til OCR træning og crossfit. Manglen på muligheder kan i hvert fald ikke holde en tilbage. Er man mere til motion på cyklen, kan man både kaste sig over indendørs cykling og spinning. Er du mere til tunge vægte og fornemmelsen af at være Hulk, så har du mulighed for at opleve den fornemmelse til vægtløftning. For nogen kan det med vægte virke lidt for tungt, men så er det jo godt at man stadig kan give den gas med sin atletiske formåen til atletik. Skal det hellere være roligt, idyllisk og med højt humør, så kan du prøve dig selv af på golfbanen. Måske har du set viaplay serien røven af 4. division med Michael Sørensen, måske har du hørt den legendariske fortælling om Guldfuglen fra Tåsinge eller også har du stiftet bekendtskab med familien Troensegaard på fodboldbaner rundt omkring i landet. Fælles for alle, er at de er fodboldkoryfæer fra det sydfynske, og det kan du nu også blive.

I Svendborg Gymnastikforening har du mulighed for at give dig i kast med springgymnastik. Her er målet at have det sjovt, og lære nye tricks som udvikles på måtte og trampolin. Du kan både gå til tumling basis hvor du langsomt, men sikkert, bliver indført i magien som er springgymnastik samt springgymnastik for unge fra 10 år og opefter. Samme muligheder gør sig gældende i Oure Gudme Idrætsforening hvor de også tilbyder spring/rytme for piger. Er du en større vandhund end landkrabbe, så har du et væld af muligheder i Svendborg Kommune. Her kan du prøve de klassiske svømmediscipliner som brystsvømning og crawl, du kan give den en skalle til Aqua fitness, er dit barn mellem 4 og 6 år kan han/hun have det sjovt til Plaske/Legehold, er du voksen og bange for vandet kan du komme dig over det til Vandskræk Voksne hvor du selv vælger hvad målet med træningen er. Er du god i vandet, men har lyst til at prøve noget anderledes, så kan du give den gas som Hasselhoff til juniorlivredning. Her er målet at lære dig hvordan man kan redde menneskeliv i vandet. Du kan gå til svømning i Søløven Svømmeklub og Svendborg Svømmeklub. Har du set American Sniper en gang eller to for meget? Synes du at Jude Law er en halvdårlig skytte i Enemy at the Gates? Nu kan du teste dig selv til skydning med riffel og pistol hos både Lunde skytteforening og Ollerup skytteforening. Det kræver ingen forudgående kendskab til skydning, men du vil blive introduceret for sikkerhedsregler for håndtering af våben samt forskellige skydestillinger. En aktiv krop er en sund krop, men det at holde sig i form og dyrke motion hjælper også på det mentale. Er du seniorer i Svendborg Kommune har du rigelig med muligheder for både at holde dig fysisk aktiv, men også at have det sjovt med andre ligesindede. Du kan gå til frisk motion som er for dem der ønsker at få sig rørt på en god og sjov måde. Frisk motion foregår i Tåsinge Hallen, Svendborg Idrætshal, Skårup Hallen og Thurø Hallen. Skal der være mere fart over feltet kan du sætte kroppen i hare og melde dig til Turbo motion hvor intensiteten er højere end til frisk motion. Her er der fokus på balance, koordination og kreativitet samtidig med at man har det sjovt med de andre. Holder du mere af at være herrer i eget hus samtidig med at få svedt igennem, kan du melde dig til spinning på Johs. Jørgensenvej. Spinning instruktøren kommer til at styre intensiteten, men du styrer selv modstanden. Måske har du hørt om crossfit bølgen som har ramt kongeriget, men altid tænkt at det var noget være københavneri. Nu har du muligheden for selv at prøve kræfter med crossfit som er en times effektiv træning af kroppens store muskler. Du kan godt gøre dig klar til at få svedt igennem, men også at have det sjovt. Alle disse tilbud kan findes hos Svendborg Senior Idræt, som bygger på værdigrundlagene: Rummelighed, faglighed, kvalitet, ordentlighed, tillid, dialog og samarbejde. Der er ingen undskyldning for ikke at holde sig aktiv efter man runder de 60. 

Hos Svendborg Senior Idræt er der mulighed for at forældre eller bedsteforældre kan komme i form, men skulle du ikke helt have ramt de 60 år, har du også muligheder. Du kan blandt andet tag med til OCR træning hos Tåsinge Gymnastikforening, eller til crossgym i Ollerup Gymnastikforening. Både OCR træning og crossgym kræver at du ikke er bange for at bruge kroppen, eller have ondt i den dagen efter. Om du er ung eller… knap så ung, har du mulighed for at agere tempo monster i SG Atletik. Her kan du deltage i træning som konkurrenceløber både som junior og seniorer, give den gas med de andre veteran motionister eller give den gas med de andre børn og unge i de klassiske atletik discipliner såsom spring og sprint. SG Atletik danner rammer for Svendborgs løbe- og atletikudøvere. Alle aldre er repæsenteret i klubbens forskellige hold. Er du mere til indenfor end udenfor, og hjælper høj musik og dygtige trænere dig til lige at give den en skalle ekstra, så har Ollerup Gymnastikforening disciplinen for dig. Cykling indendørs eller Indoor Cycling er en høj intens motionsform som sætter gang i kredsløbet, men hvor du selv vælger hvor hårdt det skal være. Dette gør det til en eminent træningsform for alle aldre og baggrunde. Dette kombineret med uddannede Indoor Cycling instruktører skaber ganske simpelt en verdensklasse træningsform. Er du tosset med at løfte tungt, eller kunne du bare godt tænke dig at prøve kræfter med vægtløftning, har du mulighed for at gøre dette hos Svendborg Atlet Club. Her starter træningen med lidt gymnastik så man bliver varm i kroppen, før teknikken øves med lette vægtstænger. Derfra vil der løbende blive sat flere og flere kilo på. Alt det kræver af dig, er at du møder op i træningstøj, og så er du good to go. Efter træningen har du sågar mulighed for at komme i bad og sauna i klubben, så de ømme muskler kan få sig lidt ekstra varme. Ikke ulig vægtløftning og den konkurrence det er med en selv, kan du få samme oplevelse i Svendborg Golf Klub. Her er der prøvetræning for juniorer som kan prøve kræfter med det både fysiske og mentale spil som golf er. Du vil få træning så du kan blive endnu bedre og på sigt kan blive familiens overhovede på golfbanen. Svendborg Golf Klub har en stor og velfungerende juniorafdeling, som kombineret med ugentlige klubaftener gør golf til en meget social sport. Det er svært at sige Tåsinge uden at tilføje Forenede Boldklubber. Fodboldklubben som blev landskendt takket være Viaplay programmet Røven af 4. Division har skabt et væld af koryfæer i årenes løb. Nu har du mulighed for at blive en del af det fantastiske sammenhold som eksisterer i Tåsinge Forenede Boldklubber. Du kan nemlig melde dig til en prøvetræning hos deres Kvindesenior hold. Her er der fokus på at alle får noget ud af træningen, alt det kræver af dig, er at du møder op og giver den gas. Bagefter er der plads til det gode sociale som også er et kendetegn for Tåsinge Forenede Boldklubber. Der er således rigeligt med muligheder for at bevæge sig i Svendborg Kommune. Foreningerne i Svendborg Kommune glæder sig til at tage imod nye som gamle medlemmer, der leder efter et aktivt fællesskab. Både børn, unge, voksne og seniorer er velkomne i foreningerne til en gratis prøvetræning, og der tages højde for myndighedernes retningslinjer. Her på siden har vi samlet alle aktuelle ”åbne træninger”, så du kan se hvilke muligheder for idræt, der er for dig. 

Sådan finder du hold som passer til dig
Du kan nøjes med at indtaste din (eller dit barns) alder, så vises alle de aktiviteter som matcher det ønskede alderstrin. Du kan også indtaste din adresse, hvorved du vil kunne se hvor langt der er til de respektive træninger. Vil du gerne nøjes med at se specifikke idrætsgrene, så kan du tilføje sportsgrene som kriterier. Endeligt har du også muligheden for at vælge specifikke ugedage eller tidsrum, hvor det passer bedst ind i din kalender. Hvis du eksempelvis har et barn på 4 år, så kan du hurtigt få et overblik over relevante træninger til en 4-årig indenfor 5 km. radius, som ligger på mandag og onsdag eftermiddage, som passer ind i din kalender.

Læs mere Luk