Tilmeld gratis prøvetræning

Klubbens adresser og faciliteter

Om /tri club denmark

Klub alias: TCDK

Klub CVR: 35187235

En af Danmarks største triatlon klubber

Foreningen ”/tri club denmark” er stiftet den 16. juli 2013 af Brian Overkær og en håndfuld ildsjæle, der alle kom fra Fitness.dk TRI og har hjemsted i Københavns kommune. Klubben udsprang af Fitness.dk TRI hold, som Brian Overkær og Anders Rørbæk drev succesfuldt fra 2010-2013. Fokus var primært at få gjort folk til Ironman, så træningsprogrammer m.m., var alt sammen lagt op til dette, som et stort fællesmål. Men DTriF har aldrig godkendt Fitness.dk TRI, som værende en klub, men en kommerciel virksomhed. Og sammen med andre årsager om friere mulighed for at definere sig, dannede Brian Overkær i sommeren 2013 /tri club denmark.

I løbet af 2014-2015 sæsonen nåede klubben op på lige godt 800 medlemmer, og blev dermed Danmarks største triatlonklub i løbet af bare et år. Mange af disse var T1 (Basic medlemmer), som kunne nøjes med en licenslignende abonnementstype, hvis man havde egen træner. Dansk Triathlon Forbund (DTriF) oplevede også det højeste antal medlemmer i 2015 med godt 15.000 medlemmer. Klubbens hurtige og kraftige vækst var svært at håndter i praksis, da der også skal meget mere administration og styring til. Som resultat var der flere der brød ud af klubben i 2015, og dannede TRI-X14, og klubben mistede godt 1/4 af sine medlemmer. Derudover faldt medlemstallet generelt i Dansk Triathlon Forbund fra 16.000 i 2015, til i dag omkring 10.000. Den samme nedgang og konsolidering har /tri club denmark også oplevet. Vi er gået fra de godt 800 i 2015, til godt 400 medlemmer her ved udgangen af 2018. Hypen om triatlon er på et andet leje, og man ser de små klubber lukke, eller konsolidere sig med de større klubber.

Siden 2016 har klubben derfor været igennem en reboot, hvor der er i første omgang er blevet fokuseret på at en re-organisering af klubbens ledelse og struktur. Ambitionerne er fortsat høje, men klubbens mål er ikke nødvendigvis at være de største. Derimod har der været lagt øget fokus på administration af klubben, uddelegering af opgaver i forskellige udvalg, samt at hjælpe triatleterne med at nå deres mål.

Sportsligt har /tri club denmark ikke en eliteafdeling. i 2016 havde vi alligevel 11 med til VM i Kona. Og samme år blev vi også nr. 1 over de største klubber i Ironman Triclub programmet i Europa, samt nr. 4 i verden. Og det ser vi også ud til at blive i 2017.

Ved udgangen af 2021, er /tri club denmark fortsat Danmarks største triatlonklub med lige under 300 medlemmer samlet set. Vi bestræber os fortsat på, at være en klub for alle.

Foreningen er tilsluttet Dansk Triatlon Forbund under Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og er underlagt disses love og bestemmelser.

Medlem af
Dansk Idræts Forbund – DIF
Dansk Triatlon Forbund – DTRIF
Anti Doping Danmark – ADD
Dansk Gymnastik- og Idrætsforening – DGI
Ironman TriClub Program – IM TCP

Hop ind på vores hjemmeside www.tri-club.dk og læs mere om klubben. Vi har flere abonnementstyper der passer til forskellige træningsbehov, og al træning er niveauopdelt i fire niveauer, for at alle kan få lige meget ud af det, uanset om de træner for at komme til Kona IRONMAN VM, eller om man blot skal gennemføre sin første minisprint triatlon.

Du kan også finde os på Facebook, Instagram, eller se diverse optagelser på vores Youtubekanal. Har du spørgsmål til klubben, er du mere end velkommen til at skrive til vores fællespostkasse info@tri-club.dk Her vil du kunne få svar på samtlige spørgsmål vedr. hvad det vil sige at være triatlet i dag i vores klub.

Men aller helst vil vi blot inviterer jer til at prøve vores træninger, hvorfor vi benytter os af Motviu. Motivu er faktisk den største platform vi bruger for reklruttering, hvor vi 2-3 personer der har fundet vores træning. Erfaringen er, at størstedelen der har prøvet vores træning også går hen og bliver medlemmer.

Triatlon i København

/tri club denmark har aktive triatlon hold her: Hillerødgade Bad og Hal (Sandbjerggade 35), Frankrigsgade Svømmehal (Frankrigsgade 35), Sparta Hallen (Gunnar Nu Hansens Plads 11), Emdrup Bad (Bredelandsvej 20), Vesterbro Svømmehal (Angelgade 4) og Mosehuset (Mosesvinget 1). Holdene træner mandage, tirsdage, onsdage, torsdage og fredage og er for piger/kvinder og drenge/mænd i alderen 15+ årige.

/tri club denmark har følgende triatlon hold i København.

Hillerødgade Bad og Hal (Sandbjerggade 35):
Triatlon svømning for begyndere (+15 år) | Fredage, kl. 06:55 - 07:55

Frankrigsgade Svømmehal (Frankrigsgade 35):
Triatlon svømning relativ nybegynder-Øvet (15+ år) | Mandage, kl. 06:00 - 07:00
Triatlon svømning relativ nybegynder-Øvet (15+ år) | Mandage, kl. 07:00 - 08:00

Sparta Hallen (Gunnar Nu Hansens Plads 11):
Triathlon løb for begyndere og øvede (+15 år) | Torsdage, kl. 18:30 - 20:00

Emdrup Bad (Bredelandsvej 20):
Triatlon svømning relativ nybegynder-Øvet (15+ år) | Onsdage, kl. 06:15 - 07:15
Triatlon svømning relativ nybegynder-Øvet (15+ år) | Onsdage, kl. 07:05 - 08:00

Vesterbro Svømmehal (Angelgade 4):
Triatlon svømning relativ nybegynder-Øvet (15+ år) | Tirsdage, kl. 20:00 - 21:00
Triatlon svømning relativ nybegynder-Øvet (15+ år) | Tirsdage, kl. 21:00 - 22:00

Mosehuset (Mosesvinget 1):
Triatlon Cykling - for alle niveauer (+15 år) | Onsdage, kl. 17:30 - 19:30

/tri club denmark har træninger i følgende byer:

Klubben er en del af København kommune