Om Ballerup Skytteforening
Klub alias: BS
Klub CVR: 29091722
Ballerup Skytteforening er en alsidig klub med kompetencer til at hjælpe individet og møde den enkelte, hvor vedkommende befinder sig.
Vi er en skytteforening med ca. 360 medlemmer, der dyrker skydning som sport, og vi tilbyder skydning med pistol, riffel og Biatlon.
Ballerup Skytteforening er, og har i en lang årrække været, en af landets førende skytteforeninger med ambitioner om at højne niveauet og faciliteterne for skydesporten i vores egen klub, men lige såvel skydesporten som en sport i sig selv.
Ballerup Skytteforening består af medlemmer i alle aldre og størrelser, mennesker med diverse kompetencer/jobs/uddannelser, som samlet favner om et nært fællesskab. Klubben favner om deres medlemmer, om det må være den nye skytte eller nogle af vores verdensmestre og World Cup vindere.
Ballerup Skytteforening har et kvalificeret og kompetent trænerteam, som med deres erfaring, hjælper den individuelle skytte videre med deres ambitioner og møder skytten, hvor den enkelte befinder sig; om dette værende i privatlivet, under uddannelsen eller på skydebanen. Vores trænerteam er som minimum uddannet under et trænerkoncept, der hedder ATK (Aldersrelateret Træningskoncept), hvilket betyder, at vi er parate og uddannede til at møde det enkelte individ, om de er barn, ung eller voksen.
Vi besidder derudover kompetencer, der tilgodeser diverse handicap og funktionsnedsættelser, om disse må værende kognitive eller fysiske.
Dette gør sig gældende, da vi har diverse uddannelser med i baggagen - fra social- & specialpædagog og studerende til elektriker og frisør.
Om sommeren (1. april til 30. september) skyder vi på 25 m pistol, samt 50, 100 og 200 m riffel på Råmosevej 40, 2750 Ballerup.
Om vinteren (1. oktober til 31. marts) skyder vi 10 og 15 m luft og kal. 22 riffel og pistol på TAPETEN, Magleparken 5, 2750 Ballerup.
Ballerup Skytteforening har træninger i følgende byer: