Tilmeld gratis prøvetræning - Der er 6 åbne hold i Holstebro Badmintonklub

Lokation

Sportsgren

Klub

Køn og alder

Tidspunkt

Nulstil filtre

Om Holstebro Badmintonklub

Klub alias: HBK

Klub CVR: 27926711

Vi elsker badminton og vi er vilde med fællesskabet

Tre teenagere, Henning Thomsen, Harald Sørensen og Martin Kjær Nielsen, startede klubben den 24. marts 1935.
Klubbens første navn var: Badminton- og bordtennisklubben “Smash”. Dette blev et år senere ændret til det nuværende navn, Holstebro Badminton Klub.
Ungdomsspillerne og seniorer deltager i hold turneringer og stævner, hvis man ønsker dette. Klubben afholder hvert år i marts et ungdomsstævne, hvor man kan deltage, hvis man ønsker det.

Hvordan kan man træne i Holstebro Badminton klub:

De yngste ungdomsspillere er 6-7 år og de starter på et hold hvor de gennem leg lærer at håndtere en ketcher. eksempelvis med en ballon i stedet for en fjerbold. Når spilleren er klar til næste step, så rykker denne videre til næste hold med lidt flere udfordringer. Klubben har et talenthold, som er et ekstra træningstilbud til den som ønsker yderligere træning og som har talentet til det.

Senior Spillerne spiller tirsdag og torsdag aften. Der er træner på holdet, og hvis man ønsker det, kan man deltage i holdturneringer.
Motionister: Klubben tilbyder motionister at leje en fast bane på et fast ugentligt tidspunkt. Dette er typisk om aftenen, når ungdomsspillerne er færdige. Dette er uden træner, her styrer spillerne selv hvordan man spiller. Det kan være single eller double.
Klubbens 60+ medlemmer spiller badminton mandag og onsdag formiddag - her spilles der på kryds og tværs, så man ikke spiller med den samme hver gang.

Om lørdagen har klubben et tilbud til forældre-barn træning, hvor man kan booke en bane og spille selv. Dette kræver kun at man medbringer egne ketcher og fjerbolde.

Klubben tilbyder Pay & Play baner, hvor man kan booke en bane i et ønsket tidsrum.

Hvad består træning af på hold:

En almindelig træning består af opvarmning, forskellige spilleøvelser eller feedning og derefter sluttes der som regel af med kamptræning. Spillerne medbringer selv ketcher og passende tøj og sko til træningen. Er man nybegynder har klubben naturligvis låne ketcher til rådighed. Nye spillere kan prøve træningen 3 gange før der er bindende tilmelding. Vi følger skolernes ferieplan.

Fællesskabet betyder alt:
I 2021 vandt Holstebro Badminton Klub prisen som Årets Klub i Vestjylland. Derefter gik klubben videre og blev ligeledes Årets klub i Midtjylland. Dette skyldes hovedsageligt, at klubben havde fastholdt ungdomsspillere under Corona, vores sociale aktiviteter som fredagsfræs, samt at klubben er for alle, uanset deres ambitioner.
Holstebro Badminton Klub er som nævnt en klub for alle, og der er stor fokus på det sociale i klubben. Derfor har vi stor succes med vores fredagsfræs hvor ungdomsspillere spiller på tværs at de forskellige hold, køn og alderstrin. De hygger både på badmintonbanerne og i kantinen, hvor de har Playstation og der er kage leveret af frivillige forældre. Klubbens ungdomsudvalg laver i løbet af sæsonen forskellige sociale aktiviteter, som julehyggeaften med æbleskiver, natminton og lignende arrangementer.

Klubbens fokusområder er at man skal glæde sig til at komme til træning, man skal være glad når man går hjem fra træningen og man skal have lært noget. Det er vigtigt at klubben er et rart sted at komme.


Badminton i Holstebro

Holstebro Badmintonklub har aktive badminton hold her: Holstebro Badmintonhal (Boldhusgade 2). Holdene træner mandage, tirsdage, onsdage, torsdage og fredage og er for piger/kvinder og drenge/mænd i alderen 10+ årige.

Holstebro Badmintonklub har følgende badminton hold i Holstebro.

Holstebro Badmintonhal (Boldhusgade 2):
Badminton for begynder og let øvede (10-15 år) | Onsdage, kl. 16:00-17:00
Badminton for begynder og let øvede (10-15 år) | Fredage, kl. 16:00-17:00
Badminton Seniortræning (18+ år) | Tirsdage, kl. 19:00-21:00
Seniortræning | Torsdage, kl. 19:00-21:00
60+ | Mandage, kl. 12:00-13:30
60+ | Onsdage, kl. 09:30-11:00

Holstebro Badmintonklub har træninger i følgende byer:

Klubben er en del af Holstebro kommune