Om Lyngby Gentofte Udsprings Klub

Klub alias: LUK2002

Klub CVR: 33557353

LUK2002 er Danmarks største udspringsklub, hvor man kan lære at springe fra vippe og tårn i svømmehallen. Der fokuseres på stivsel og bredde men også elite

Velkommen i Lyngby Svømmehal & Kildeskovshallen i Gentofte.

Udspring er en sport der fokuserer på styrke, smidighed samt kropskontrol og sporten vænner børn, unge og voksne til at færdes i vand med en god portion mod, men først og fremmest skal det være sjovt. Selvom det er en individuel sport, så er klubben fuld af gode venner og støtter.

I Lyngby svømmehal og Kilkdeskovshallen i Gentofte, tilbydes hold i alle aldre og på alle niveau. Klubben har både fokus på begynder og breddehold, men der er også mulighed for at blive konkurrencespringer.

Man kan starte til udspring allerede, når man er 4-7 år, hvor der tilbydes hold i vandtilvænning, motorik og udspring. Mange svømmeklubber har lange ventelister til vandtilvænning og svømmetræning for de mindste. Disse dicipliner kan sagtens læres til udspring.

Der er ca. 25 forskellige hold at vælge mellem, så der er mulighed for at dyrke udspring i alle aldre og på alle niveauer. Fra 7-11 år er der hold til juniorer, fra 11-17 år er der hold til ungdom og fra 18-99 er der hold til voksne. De børn der vil lidt mere, kan komme på talenthold og konkurrencehold, som også tilbydes styrketræning i Lyngby Svømmehals styrketræningslokale under vejledning. På nogle hold er der træning 1 gang om ugen, hvor andre har op til 6 træninger per uge, så der er altid en måde at finde det aktivitetsniveau, der passer den enkelte.

Alle klubbens trænere brænder for at lære fra sig og sikre, at alle får så god en tid i klubben som muligt. Trænerne har alle selv gået til udspring og er blevet oplært af de mere erfarne trænere eller har været på trænerkurser, så de ved lige hvordan, de skal sikre den bedste træning, De mest erfarne trænere er også tilknyttet landsholdet. Klubben har hvert år også springere på landsholdet, der deltager ved de Nordiske Mesterskaber og andre internationale stævner i bl.a. Sverige, Norge, Østrig og Irland. Tidligere har klubben haft en Verdensmester i ungdomsrækkerne, der siden er blevet professionel i Italien, hvilket er meget stort for en lille udspringsnation som Danmark.

Klubben tager jævnligt til stævner, der passer til springernes niveau, så der både er til begyndere og øvede. De bedste tager også til stævner i udlandet, så der er mange gode oplevelser i vente. Flere af stævnerne bliver afholdt i Lyngby, hvor alle landets klubber samt udvalgte svenske klubber ofte deltager.

Klubben plejer også at afholde træningslejr i sommerferien, som nogle gang er i Danmark og andre gange i udlandet. Der har blandt andet været været træningslejr i Jönköbing og Lund i Sverige og Rijeka i Kroatien samt i Kina.

Lyngby Udsprings Klub er drevet frivilligt af børnenes forældre samt meget dedikerede trænere. De sørger for at hverdagen og diverse ekstra aktiviteter forløber så smidigt som muligt. Alle er velkomne til at give en hånd med - det giver kun et stærkere tilhørsforhold at indvolvere sig.

Vores erfarne springere siger:

"Det super skægge ved udspring er, at man flytter sine grænser fordi man hele tiden skal ud af sin komfortzone på den fede måde. Man bliver i godt humør når man laver et nyt spring." Rebecca Koerner.

"Jeg synes, at det er fedt at gå til udspring, hvis jeg har haft en dårlig dag i skolen tager jeg altid til træning, det hjælper mig med at tænke på noget andet". Anne Marie Derrett.

Bestyrelsen siger:

"Som forældre er det altid skønt at følge sine børns aktiviteter og udvikling. Ved at involvere sig i klublivet er man med til at påvirke og sikre, at der hele tiden er gode rammer at folde sig ud i. Samtidigt kommer man meget tættere på trænere, forældre og alle de andre børn, så man bliver en del af et positivt fællesskab". Jeespeer Dalggard.

Lyngby Udsprings Klub er landets førende udspringsklub, og på www.luk2002.dk kan du finde meget mere information om klubben. Vi håber, at du finder det, som du søger, og hvis du har yderligere spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte os på lyngby.udsprings.klub@gmail.com.

Lyngby Gentofte Udsprings Klub har træninger i følgende byer:

Klubben er en del af Lyngby-Taarbæk kommune