Om Roar Atletik

Klub CVR: 34636893

Vi går til atletik fordi det er sjovt, og bliver ved for at blive bedre

Roar Atletik er Roskildes seje bane atletikklub, hvor børn, unge og voksne er meget velkomne.
Det er her, vi skaber resultaterne gennem hård og intensiv træning, men dette kan ikke gøres uden et ligeså stærkt sammenhold blandt såvel atleter som trænere.
Roar Atletik har rammerne i orden. Træningen foregår på Hyrdehøj Stadion og er fokuseret og målrettet træning, der rummer alle baneatletikkens finurlige discipliner inden for løb, spring og kast.
Trænerteamet består af trænere med kvaliteterne i orden og som med garanti kan få løbet, kastet eller sprunget den atletikkarriere i gang, som du ikke selv anede, at du havde.

Har du prøvet sportsgrene, hvor træningen hurtigt bliver individuel, og sammenholdet ikke fungerer optimalt grundet den store seriøsitet?
I Roar Atletik er sammenholdet vægtet lige så højt som den seriøse træning. Her er sammenholdet en af grundpillerne for, at en træning er vellykket, og at motivationen er i top, for det føles altså knapt så akavet at kunne stå med armene i vejret efter en sejr, når der er nogle, der lægger mærke til det og ikke vender ryggen til.

Har du før læst eller hørt om nogen atleter fra Roskilde, som har stået øverst på skamlen og fået hængt noget guld halsen? Den er go’ nok – de er her! Så hvorfor ikke komme forbi og smække fødderne i startblokken på en af de seks baner, løb en 10-12 sekunder og se, om du kommer først over stregen?
Eller prøv kræfter med kugle eller diskos og få Christian Cantwell eller Robert Harting til at begynde at se sig over skulderen.
Hvis du er mere til spring, så har vi både til dig, der vil springe langt eller højt, få sand i skoene eller lande blødt.
Har du siddet og set OL, WM eller Diamond League og tænkt, at baneatletik slet ikke ser så tosset ud?
Så spænd skoene og se at komme ud af startblokken og meld dig ind i Roar Atletik, så er du godt på vej - vi ved, at du kan!

Roar Atletik har træninger i følgende byer:

Klubben er en del af Roskilde kommune