Default cover
ITF Taekwon-do København logo

ITF Taekwon-do København

Book en gratis prøvetræning

Om klubben

København ITF Taekwon-Do klub blev stiftet i 2014. Vi har fået et fantastisk lokale på Frederiksberg igennem FIU. Klubben har stor fokus på at have et socialt og hyggeligt træningsmiljø, hvor vi kan have det sjovt, men samtidig lære mentalt og fysisk. Klubben består af en god blanding af nybegyndere og erfarne udøvere. Der er plads til alle og et godt undervisningsmiljø.

Klubben består både børne- og voksenhold. På børneholdet er især fokus på udvikling, leg og motoriske øvelser der er med til at styrke motorik, krop og selvværd.

Vi har et rigtigt godt samarbejde med resten af ITF Denmark. Her er ofte gode arrangementer og fællestræning på tværs af klubberne.

Klubbens sportsgren

Taekwondo

Taekwondo er kendt som både en kampsport og olympisk sport og er en af de mest populære og praktiserede stilarter, der har banet sig vej ind i popkulturen med ærefrygtindgydende komplekse sparkkombinationer. Du har måske set Jackie Chan kæmpe mod udøvere af denne kampsport i filmen Drunken Masters 2 (1994)
 
Den koreanske kampsport fik sit indtog i Danmark i 1968, dog fra et andet land end Korea, faktisk noget meget tættere på nemlig Holland. To instruktører fra Holland tog det med til Danmark, her opdagede Gunnar Sørensen kampsporten som oprettede den første officielle danske taekwondo klub. 
 
Hvad er taekwondo? 
 
Taekwondo er en koreansk kampsport med mere end 2000 års historie bag sig. Taekwondo er kendt for ben teknikker og spark som sport i dag, det er også en kampsport med stor fokus på teori og udvikling. Træningen giver udøveren både større smidighed, styrke og hurtighed.
 
Noget der kendetegner taekwondo, er de bælter man som udøver kan opnå, dette sker igennem en graduering, hvor man beviser sin dygtighed og evne til at få det næste bælte. Hvad end du starter som hvid bælte eller sort, er der træning at finde til netop dig eller dit barn her på motivu.dk 
 

Taekwondo er for mange mere end “bare” træning. 
 
Teakwondo er delt op i tre ord, de to første henviser til selve kampen og teknikker: Tae betyder foden der knuser, Kwon betyder hånden der knuser. Den sidste del af ordet er Do og henviser til en højere mental tilstand, en måde at leve, en kultur, en vej. Taekwondo er træning af psyken med stor fokus på disciplin, dedikation, selvtillid og respekt både over for sig selv og sine klubkammerater. For mange udøvere er disciplinen også en livsstil, et sæt værdier, man kan leve efter for at være den bedste udgave af en selv. 
 
Hvordan kommer jeg i gang med Taekwondo?
Det kræver ikke det store for hverken dig, eller dit barn at komme i gang med taekwondo. Faktisk kræver det ikke andet end at møde op i løstsiddende tøj og intet fodtøj, den specielle dragt Dobok er ikke et krav. For de små er der også meget leg og samvær blandet ind i træningen. 
 
På motivu.dk har vi i skrivende stund 21 prøvetræninger, man kan melde sig til inden for Taekwondo. Der er hold for alle aldre og niveauer, og det mener vi bogstaveligt, da vi har prøvetræninger til både dem, på 4 år og til dem plus de 70 år, hvad end man er begynder eller øvede indenfor kampsporten. Alle taekwondo klubberne her på motivu er en del af Dansk Taekwondo Forbund (DTaF). 
 
Kom nemt og godt i gang med taekwondo.
 
Hvis du efter at have læst dette, har mod på at starte til taekwondo, så er motivu.dk det helt rette sted for dig. Vi har sørget for at sætte det hele i system for dig, så du nemt og hurtigt kan få et overblik over dine muligheder, og vælge den træning som passer bedst til din eller dit barns situation. Vi tilbyder altid en gratis prøvetræning, så du kvit og frit kan, prøve om lige præcis taekwondo er det rette valg for dig eller dit barn.
For at gøre det nemmere, foregår alt online. Slut med at skulle finde telefonnumre eller mailadresser, nu kan du melde dig til via hjemmesiden. Alt du skal gøre, er at vælge det tidspunkt og den dato som passer dig bedst, og derefter udfylde kontakt information:

  • Navn
  • Efternavn
  • E-mail
  • Telefonnummer
  • Eventuelt dit barns fulde navn samt fødselsår
Kampen begynder først når du kommer til din prøvetime. Sagt på en anden måde, så er Motivu: Nemt, hurtigt og overskueligt. På alle træninger kan du se hvor mange ledige pladser der er tilbage. Skulle du have spørgsmål om træningen eller om foreningen generelt, så kontakt den respektive forening. Har du spørgsmål til hvordan du booker din første prøvetræning, så tøv ikke med at kontakte os på: kontakt@motivu.dk
 

God fornøjelse!
 

 

Klubben er en del af

Frederiksberg kommune

Find din næste idræt på Frederiksberg! 
Foreningerne i Frederiksberg Kommune glæder sig til at tage imod nye som gamle medlemmer, der leder efter et aktivt fællesskab. Både børn, unge, voksne og seniorer er velkomne i foreningerne til en gratis prøvetræning, og der tages højde for myndighedernes retningslinjer. Her på siden har vi samlet alle aktuelle ”åbne træninger”, så du kan se hvilke muligheder for idræt, der er for dig. 

Der er et væld af muligheder for, at være aktiv i Frederiksberg Kommune. Hvis du for eksempel har svært ved at stå stille når musikken spiller, så kan du melde dig ind i FRBdans. Danseforeningen blev oprettet i 2019 på baggrund af Bevæg dig for Livet Frederiksberg, som arbejder på at få flere borgere til at bevæge sig. FRBdans arbejder for, at der skal være dansetilbud af høj kvalitet for alle på Frederiksberg. Det kan man blandt andet se igennem deres tilbud på Motivu, som blandt andet byder på: Forældre-barn dans, dans for 0-3 klasse, 2-3 klasse og 4-7 klasse. Er man ældre end det, kan man melde sig til moderne dans eller Hip hop som er henholdsvis 18+ og 20+. Er man endnu ældre, men stadig frisk på en svingom og sved på panden, så kan man melde sig til hip hop 60+. Værdierne hos FRBdans er også på plads. Fællesskab, rummelighed med respekt for hinanden uanset evner, alder og baggrund. Det er bare med at kridte danseskoene og melde sig til en prøvetræning.

Er du 60+ kan det være svært at komme i gang med en idræt, men sådan er det ikke på Frederiksberg. Her kan du melde dig ind i foreningen BevægDig60+, som tilbyder Yoga, Rytmisk bevægelse, Balance og hensyntagende bevægelse, Cirkeltræning med puls og styrke og ikke mindst bordtennis. Her er det sociale samvær i højsædet, men også det at bevæge sig sammen med andre. Skulle man se mere frem til en kop kaffe når strabadserne er overstået, er der også plads til dig. Uagtet af hvilket humør du møder ind med, er du garanteret at gå fra en træning med BevægDig60+ med sved på panden og et smil på læben.
Er det tid til at få styrket kondien? Tænker du at dine lår godt kunne trænge til at komme i topform? I så fald kan det ske at du skal give dig i kast med stepbænk hos KGS Idræts Gymnastikafdeling. Hos KGS Idræts Gymnastikafdeling kan du melde dig til motion på stepbænk for kvinder 40+, 
Foreningerne i Frederiksberg Kommune glæder sig til at tage imod nye som gamle medlemmer, der leder efter et aktivt fællesskab. Både børn, unge, voksne og seniorer er velkomne i foreningerne til en gratis prøvetræning, og der tages højde for myndighedernes retningslinjer. Her på siden har vi samlet alle aktuelle ”åbne træninger”, så du kan se hvilke muligheder for idræt, der er for dig. 

Sådan finder du hold som passer til dig
Du kan nøjes med at indtaste din (eller dit barns) alder, så vises alle de aktiviteter som matcher det ønskede alderstrin. Du kan også indtaste din adresse, hvorved du vil kunne se hvor langt der er til de respektive træninger. Vil du gerne nøjes med at se specifikke idrætsgrene, så kan du tilføje sportsgrene som kriterier. Endeligt har du også muligheden for at vælge specifikke ugedage eller tidsrum, hvor det passer bedst ind i din kalender. Hvis du eksempelvis har et barn på 4 år, så kan du hurtigt få et overblik over relevante træninger til en 4-årig indenfor 5 km. radius, som ligger på mandag og onsdag eftermiddage, som passer ind i din kalender.

Læs mere Luk