Om Herning speedway klub

Klub alias: HESK

Klub CVR: 19113639

VIl du have fart, spænding og dramtik, så se mere her

Hvorfor gå til Speedway?
Speedway er en sport for alle børn, unge og voksne og kan dyrkes både som hobby og konkurrencesport.
Du skal gå til speedway fordi du synes det er spændende med fart og at blive udfordret på en anden måde end ved andre klassiske sportsgrene.
Speedway er en social sport der involvere hele familien og giver nogle sjove, fantastiske og fede oplevelser hvor der ikke er langt fra dem der dyrker speedway på hobby plan til de der er elitekører.
Sporten er kendetegnet ved at der er et stort fællesskab på tværs af sporten og landet, hvor man hjælper og støtter hinanden for at få den bedste oplevelse som udøvende.

Hvad er Speedway?
Speedway køres på special-motorcykler på ovale baner. Banerne er 200-400 meter med belægning af slagger, knust tegl eller lignende materiale. Der køres i hele Danmark og i forskellige klasser afhængig af alder, erfaring og dygtighed samt maskinstørrelse.
DMU giver mulighed for at købe licens til at køre træning og løb. For at købe licens skal du først kontakte en speedwayklub i DMU og blive medlem i klubben. Nye medlemmer eller kørere uden licens i +3 år kan købe et billigere indslusningslicens.

Alle i alderen 3-11 år kan dyrke sporten i klassen micro-speedway på laveffektmaskiner. Speedway på 85cc-maskiner kan dyrkes af piger og drenge på 8-18 år

Hvem er Herning speedway klub?
Vi er en ungdoms-speedway klub der har fokus på talent-udvikling og et stærkt socialt sammenhold blandt vores medlemmer.
Vi arbejder primært med børn og unge i alderen 3 til 18 år der ønsker at gå til motorsport.
Herning speedway klub har alt i udstyr og vejledning for at man kan komme godt i gang med sporten. Det er vigtigt for os, at man bliver klædt godt og sikkert på, inden man bevæger sig ud på banen som kører og forældre.
Vi arbejder rigtig meget med, at man er en del af en stærk kultur hvor der både er plads til dem der ønsker at kører konkurrence speedway og de der ønsker at kører for udvikling og at have det sjovt.
Alle vores forældre og børn er engageret i klubben og vi hjælper hinanden med at vedligeholde klubben samt afvikle de løb vi har på hjemmebane. Forældrene er gode til at bakke op om deltagelse i løb og arrangementer og vi forsøger at værdsætte det på bedst mulig måde.

Herning speedway startede lige efter 2. verdens krig på en jordbane ved Sinding tæt på Herning. Her kunne man samle over 10000 mennesker på lægterne. de var vilde efter at se blandt anden Arne Panter og først i 60èrne kom den unge Ole Olsen til i Dansk speedway. Ole kørte også meget på banen i Sinding inden man i midt 60èrne fik tildelt et jordstykke ved Karup. Også kendt for Uhrebanen i dag. Her byggede man først speedway banen og i 1965 kørte man det første løb på Uhre. Siden er der kørt mange omgange på speedway banen i Karup. Et medlem, som var med til at bygge banen tilbage i 60èrne, er stadig medlem den dag i dag. Nemlig vores æres medlem Erik Jensen (kran-erik)

Herning speedway klub er en af DK`s største ungdomsklubber i dag og blev i 2022 kåret til årets klub i Herning kommune og årets klub i DMU.

Herning speedway klub har træninger i følgende byer:

Klubben er en del af Herning kommune