Om Copenhagen Cheerleaders

Klub alias: CC

Klub CVR: 35766367

Vi er den største cheerleading klub i Danmark og er i en rivende vækst. Vi arbejder målrettet på, at kunne bidrage aktivt til udviklingen af sporten.

OM KLUBBEN

Vi er en klub der dyrker cheerleading på konkurrenceplan og vores hold deltager ved danske og internationale konkurrencer, men vi har selvfølgelig også begynderhold for dem der ikke har dyrket sporten så længe.

Foreningens formål er: at tilbyde undervisning i cheerleading for både begyndere, øvede og elite udøvere. Foreningen følger DAFFs alders- og konkurrenceregler som guidelines for alders- og niveaufordeling af udøvere. Foreningen ønsker at bidrage aktivt til kendskabet af sporten og fremme det gode samarbejde og sammenhold gennem foreningsliv og sport.

VISION
At være Danmarks førende cheerleading klub.

MISSION
At udbrede og udvikle cheerleading gennem et trygt og sjovt klubmiljø med fællesskab, højt fagligt niveau & talentudvikling i fokus.

VÆRDIER
Fællesskab & Inklusion: Vi tror på, at en god klubånd og samarbejde på tværs af alle hold, trænere og forældregruppen giver det bedste resultat for et godt klubmiljø. Vi favner bredt, og der skal være plads til alle fra begynder til elite via en gensidig respekt mellem alle parter i klubben.

Innovation: Vi vil gå i spidsen for udviklingen af cheerleading i Danmark. Det vil vi gøre ved at skabe et højt fagligt niveau gennem uddannelse, inspiration og sparring.

Personlig udvikling: Vi arbejder for at den enkelte udøver tager ansvar for egen udvikling og træner målrettet for at opnå resultater for sig selv og holdet.

HVAD ER CHEERLEADING PÅ KONKURRENCEPLAN
Når man dyrker konkurrence-/sportscheerleading, konkurrerer man med en ‘rutine’, der består af forskellige elementer: stunts/løft/akrobatik, basket tosses/kast, pyramider, tumbling/springgymnastik, og sportsdans.

Det er en udpræget holdsport, og som en cheerleader bliver du hurtigt en del af et fælleskab, hvor SAMARBEJDE, TEKNIK, UDHOLDENHED og POSITIV INDSTILLING er det, som hjælper med at nå helt til tops.

Copenhagen Cheerleaders er flergangs Danske Mestre på tværs af alders- og niveaukategorier.

Vi har det bedste og mest dedikerede trænerteam, der både formår at spotte og udvikle talenter, som avancerer til DK landshold, og samtidigt skaber en atmosfære, hvor alle - uanset niveau og alder - føler sig velkomne og værdsatte.

Copenhagen Cheerleaders består af 12 cheer hold dedikerede udøvere i alderen fra 4 år til 30+ år, helt fra begynderhold for alle aldre til elitehold. Udover det, har vi 18 tumbling (springgymnastik) hold for alle i alderen fra 3 år og op, fra begynderniveau og helt til avanceret niveau.

Vi tilbyder gratis prøvetræninger, se mere på

http://www.copenhagencheer.dk/

TRÆNINGSSTED
Alle hold træner fast på Skovgårdsskolen.
Skovgårdsvej 56, 2920 Charlottenlund

Copenhagen Cheerleaders har træninger i følgende byer:

Klubben er en del af Gentofte kommune