Tilmeld gratis prøvetræning - Der er 10 åbne hold i Klarup Fitness

Lokation

Sportsgren

Klub

Køn og alder

Tidspunkt

Nulstil filtre

Om Klarup Fitness

Klub alias: KF

Klub CVR: 35978534

Klarup Fitness er et foreningsbaseret moderne Fitness center på 400 m2 med plads til alle uanset alder eller niveau

Centeret består af stort spinding rum med udsugning, en stor sal til holdtræning, moderne maskiner til styrketræning og konditionstræning samt uddannede instruktører som kan skræddersy et personligt træningsprogram til dig.

Alle centerets lokaler er i lyse og hyggelige omgivelser med god plads til træning. Der er indrettet et møderum til fælles hygge og afslapning.

Der er opført nye omklædningsrum og baderum til herrer og damer samt nøgleskabe til opbevaring af personlige genstande.

Klarup Fitness henvender sig til alle motionister, ung som gammel, med et bredt udvalg af holdtræningsmuligheder til alle. Har du særlige ønsker til holdtræning, så lytter vi gerne og opretter nye hold hvis der er opbakning til det.

Dagligt ledet af Isabella
Styret af en bestyrelse hvis arbejde er af ikke-kommerciel karakter.
Alle indtægter går til den daglige drift og det fremtidige overskud vil blive sat til side til indkøb af nyt motionsudstyr samt med tiden projekt ny bygning i samarbejde med Aalborg kommune.
Er et center hvor træningen skal være effektiv, men på samme tid skal være sjovt. Det sociale er det vigtigste for os.

Vi tilbyder:

Programlægning – hjælp til at komme i gang
Ca. 30 spændende holdaktiviteter om ugen
Online afmelding/booking system hvor du kan se hvem du er på hold med.
Maskiner til individuel styrke-/konditionstræning
Events i løbet af året
Bade- og omklædningsrum
Uddannede instruktører

Holdmuligheder
Bodyfit
Bodyfit er styrketræning med vægtstang i holdsalen. Det vil sige at til bodyfit tages der udgangspunkt i den klassiske styrketræning med tunge vægte og få gentagelser. Timerne er tilrettelagt således, at alle de store muskelgrupper bliver trænet og giver dig den mest effektive træning.

Boksetræning
Boksetræning byder på det sjoveste, mest effektive og bedste fra den traditionelle bokseverden. Timen vil bestå af en kombination af tekniske, styrke og konditionsmæssige bokseøvelser. Du vil hele tiden være i bevægelse enten ved slagkombinationer eller konditions-/styrke øvelser på stedet, i løb, hop eller spring, hvilket er med til at sikre en høj intensiv træning.

Cirkeltræning
Cirkeltræning er for dig som ønsker en let overskuelig men effektiv træningsform. Et cirkeltræningshold består af typisk 12 stationer, som alle gentages 2-3 gang i løbet at de 45 min. Det passer godt til dig der gerne vil have det maksimale ud af din træning og ønsker at kombinere styrketræningen med konditionstræningen. Alle kan deltage, da intensiteten styres af den enkelte deltager.

Cross
Cross er en forkortelse af crossfit, som er en populær træning form der kombinerer øvelser fra styrkløft, vægtløftning og flere andre sportsgrene. Holdene gør dig både stærkere, hurtigere, mere eksplosiv og mere udholdende. Dette sker gennem en varieret og intensiv funktionel træning, der sørger for at du får trænet hele kroppen igennem samt får sved på panden.

HIIT
HIIT er for dig som vil udfordres og ønsker at forbedre din styrke og kondition. HIIT er en forkortelse for High Intensity Interval Training, som har til formål at pres dig 100 % fra start til slut. På et HIIT-hold vil der blive arbejdet i blokke af 5-7 minutters varighed, hvor der skiftevis vil være fokus konditions- og styrketræning. Træning vil forgå med høj intensitet og tunge vægte for at maximere din forbrænding, forbedre din kondition og øge muskelmassen.

Hverdagsstyrke
Hverdagsstyrke er for dig som ønsker træning af hele kroppen hver gang. På holdet vil der være fokus på styrke og formning af kroppen. Hverdagsstyrke holder sig ikke til et fast koncept, men lader sig inspirere af de velkendte træningskoncepter (fx cirkeltræning, HIIT, kettlebells, bodyfit osv.). Derfor vil træningen også kunne variere meget fra gang til gang, så du får den mest alsidige og udfordrende træningen hver gang.

Spinning
Til spinning bliver du udfordret på en hård cykeltime, som måde indeholder længere intervaller, men som også vil have enkelte høj intense intervaller undervejs. Timen er for dig, som ønsker at forbedre din iltoptagelse og dermed din kondition. Intensiteten er moderat til høj.

Stram op
Stram op er en blanding af alt godt. Der vil være træning med den store bold, den lille bold, elastikker, diverse vægte/stænger og egen kropsvægt. Vi vil have særligt fokus på flad mave, tonede arme, stramme balder og lår.

Yoga
Holdet er for dig der ønsker at forbedre din smidighed, styrke, balance og kropsbevidsthed. Målet med timen er at strække og styrke kroppen samt at løsne spændinger. Denne form for yoga er til dig, som ønsker at komme dybere ind i stillingerne.

Zumba
Zumba fitness er en latinamerikansk inspireret danseform, der lade sig inspirere af klassiske dansetrin og fitness inspireret trin. Igennem dansen vil du opleve at få trænet ben, baller, mave og arme. Zumba fitness giver dig sved på panden og øget forbrænding, og alt sammen med et smil på læben.

Dansene til zumba fitness er opbygget af grundtrin, som igennem time vil blive gentaget flere gange. Frygt ikke du skal nok lære det med tiden, og husk på at zumba ikke kan gøres forkert.

Programlægning og tekniktræning
Styrketræning handler om at udføre øvelserne korrekt og skabe et solidt fundament, så du får fuld udbytte af træningen.
Ved korrekt træning forbedres stofskiftet og forbrændingen øges under og efter træning.

Effektiv fitness
1) forbedrer stofskiftet og øger forbrændingen både under træning og i hvile, 2) forebygger skader og 3) forbedrer præstationen i hverdag og idræt.

Teknisk krævende øvelser
Øvelser som er teknisk svære at udføre, kræver stor koncentration. Det er vigtigt, du er mentalt og fysisk frisk til disse for at sikre dig, at du indlærer øvelsen korrekt og potentielt undgå dumme skader. Det er her de vigtigste øvelser i dit træningsprogram, skal ligge.

CrossFit i Klarup

Klarup Fitness har aktive crossfit hold her: Klarup Fitness (Nørremarksvej 59). Holdene træner tirsdage og torsdage og er for piger/kvinder og drenge/mænd i alderen 15+ årige.

Klarup Fitness har følgende crossfit hold i Klarup.

Klarup Fitness (Nørremarksvej 59):
Cross Ude | Tirsdage, kl. 17:00-18:00
Cross Ude | Torsdage, kl. 17:00-18:00

Cykling - indendørs i Klarup

Klarup Fitness har aktive cykling - indendørs hold her: Klarup Fitness (Nørremarksvej 59). Holdene træner mandage, onsdage og fredage og er for piger/kvinder og drenge/mænd i alderen 15+ årige.

Klarup Fitness har følgende cykling - indendørs hold i Klarup.

Klarup Fitness (Nørremarksvej 59):
Spinning | Mandage, kl. 17:00-18:00
Spinning | Onsdage, kl. 17:00-18:00
Spinning | Fredage, kl. 16:30-17:30

Styrketræning i Klarup

Klarup Fitness har aktive styrketræning hold her: Klarup Fitness (Nørremarksvej 59). Holdene træner tirsdage og torsdage og er for piger/kvinder og drenge/mænd i alderen 15+ årige.

Klarup Fitness har følgende styrketræning hold i Klarup.

Klarup Fitness (Nørremarksvej 59):
Prøve træning i styrketræning | Tirsdage, kl. 16:00-18:00
Prøve træning i styrketræning | Torsdage, kl. 16:00-18:00

Zumba i Klarup

Klarup Fitness har aktive zumba hold her: Klarup Fitness (Nørremarksvej 59). Holdene træner tirsdage og lørdage og er for piger/kvinder og drenge/mænd i alderen 15+ årige.

Klarup Fitness har følgende zumba hold i Klarup.

Klarup Fitness (Nørremarksvej 59):
Zumba lørdag | Lørdage, kl. 10:00-11:00
Zumba | Tirsdage, kl. 18:00-18:45
Zumba | Tirsdage, kl. 18:00-18:45

Klarup Fitness har træninger i følgende byer:

Klubben er en del af Aalborg kommune