Om HK 73 Rask Mølle

Klub alias: HK 73

Klub CVR: 26054141

Ingen kan alt – Alle kan noget – Sammen kan vi gøre det utroligste…

HK 73 Rask Mølle er en fantastisk klub at være en del af.

Vi har en rigtig god klub, med sammenhold og fællesskab. Vi oplever en fantastisk opbakning til både store og små events og det er en af de ting der gør HK 73 Rask Mølle til en unik klub.

Vi tilbyder håndbold lige fra de allermindste og til de allerældste eller som Morten Stig siger: "Fra vugge til grav - ung purk til gammel skurk"

Vores hjemmebane er i Rask Mølle hallerne, hvor vi har hele to haller til rådighed. Vi har gode faciliteter og fornyr løbende vores materialer. Ligeledes opfordrer vi vores trænere til at deltage på kurser, så de kan tilegne sig den nyeste viden og få mest muligt i deres trænerrygsæk, både for deres egen skyld men ikke mindst for at spillerne uanset alder kan udvikle sig.

Vi drømmer ikke om at udvikle 1000 landsholdsspillere, men vi ønsker i stedet at være et stærkt idrætstilbud for børn og voksne i og omkring Rask Mølle.

* Målet for børne og ungdomsarbejdet i HK 73 Rask Mølle er følgende:

- Alle børn skal spille kampe.
- Vi arbejder hen i mod at have hold i alle årgange.
- Plads til ALLE både sportsligt og socialt, uanset alder.
- Forældrene skal bakke op og inddrages omkring holdene og klubben.
- Krav til hvordan træner, spiller og forældre opfører sig i klubben både i kampsituationer men også omkring træningen
- Trænere, ledere, forældre skal være forbilleder
- Vi ønsker fair play over for ALLE!!! Modstandere og ikke mindst dommere.
- Trænerne skal have mulighed for at videre udvikle sig og blive bedre trænere.
- Ønsker at være fødekæde for Vores egne senior 1. hold.
- Skabe kontakt på tværs af hele klubben ( mellem ungdom og senior ) Klubånd..
- Vi ønsker at være synlige i lokal området og have ry som en god håndboldforening og som en god idrætsforening.
- Målet er at have voksne trænere på alle hold.
- Fødekæde trænere (uddanne og fastholde unge trænere)

HK 73 Rask Mølle har træninger i følgende byer:

Klubben er en del af Hedensted kommune