Om Brønshøj Dragons

Hos Brønshøj Basketball vægtes basketballspillet og de sociale relationer i klubben lige højt, idet vi mener at det ene er en forudsætning for det andet.

Brønshøj Dragons er mere end basketball Vi arbejder aktivt på at kunne gøre en forskel, og bidrage til, at alle klubbens medlemmer kan tage noget med sig i deres dagligdag gennem deres engagement i klubben.

Vi har hold for både piger og drenge fra 1-årsalderen til seniorhold. Alle vores spillere er fulde af energi. På vores børne- og ungdomshold har vi dygtige og engagerede trænere, som bringer kvalitet og god energi til træningen. Dette sker i en god dynamik med opmuntrende forældre, der bakker op om holdene og hjælper til i det omfang, de har kræfter til. Fælles bidrages der til en god stemning, der gør Brønshøj Dragons til et sjovt sted at være for alle!

I Dragons er man god nok som man er. Der er plads til alle, og alle respekterer hinanden. Vi arbejder på at være stærke til at støtte hinanden, og forsøger at være eksperter i at inddrage nye holdkammerater i fællesskabet. Basketball er en holdsport, og sammenholdet er ideelt for udvikling og trivsel.

I Dragons er individet i centrum. Gennem den indre ild og glæden for spillet, opmuntrer vi til at alle vores basketballspillere opbygger stærke personlige kompetencer, så de med tiden bliver selvstændige, selvdrevne og ansvarsbevidste mennesker, der udvikler deres evner både på og uden for banen.

Seniorafdelingen spænder over mange niveauer, som alle samles om glæden ved basketball. På vores børne- og ungdomshold har vi dygtige og engagerede trænere, som bringer kvalitet til træningen, og opmuntrende forældre der bakker op om holdene. Trænerne har individet i centrum og skaber massere af energi og glæde hos børnene.

Her er omdrejningspunktet fællesskab, energi og spilleglæde. Vi tilrettelægger træningen, så den tilgodeser den langsigtede udvikling på en sjov måde. Vi har erfaret, at børn og unge synes det er sjovt at være selvstændige, og de er vilde med de lige muligheder, de får til at udvikle sig under vores principper.

Vores træningsprincipper er skabt ud fra et forskningsbaseret grundlag, der skal sikre udvikling af alsidige kompetencer. Vi arbejder med at kompetenceudvikle indenfor følgende områder:
Det motoriske område (kropsbevidsthed, sanser og rumforståelse)
Det sociale og relationelle område (samarbejde og sociale kompetencer)
Det tekniske område (færdigheder og evner)
Det kognitive område (selvstændighed, ansvarlighed og bevidsthed)

I træningen skabes en sund balance mellem selvstændighed og samarbejde. Spillerne kan derigennem føle, at de får nogle værktøjer med hjem og samtidig selv kan tage aktiv del i egen udvikling, som en del af et større hele.

I basketball spiller alle både angreb og forsvar. Samtidig er der ikke behov for målvogtere. Det betyder, at alle spillere må bevæge sig frit rundt og ikke er begrænset til bestemte områder på banen. Det betyder også, at alle spillere kommer i position til at score points og/eller bidrage til at andre scorer. Udover sportens frie positionsstruktur arbejder vi i Dragons efter en alsidig spillerudvikling. Derfor har vi som udgangspunkt heller ingen positionsopdeling. Dette skaber frihed, lige muligheder for alle og tilgodeser spillernes udvikling på den lange bane.

Brønshøj Dragons er i store træk drevet af frivillige, og vi har altid brug for flere gode kræfter. Som forælder kan man fx både være passivt medlem eller være holdleder i klubben. Hør evt. holdets træner eller forældrerepræsentant for mere info omkring dette.

Medlemmer i Brønshøj Dragons skal betale kontingent. Gennem den månedlige betaling er man med til at sikre, at klubben kan blive ved med skabe gode oplevelser og basketballglæde for alle spillere. Bolde, træningsudstyr, haltider, turneringskampe, dommere og de engagerede trænere er alt sammen også noget, som kontingentkronerne betaler.

Det er nemt at melde sig ind i klubben og blive en del af Dragons:
1. Find vores hjemmeside
www.dragonsbasketball.club
2. Find hold og tilmelding
3. Udfyld informationer
(Spillerens navn, fødselsår)
(Forældres kontaktoplysninger)

Hvis der opstår nogle problemer ift. indmeldelse, så kontakt klubbens kasserer Claus Hjort: kly@kly.dk

Basketball i København NV

Brønshøj Dragons har aktive basketball hold her: Grøndal Multicenter (Grøndalscenteret) (Hvidkildevej 64). Holdene træner tirsdage, onsdage, torsdage og lørdage og er for drenge/mænd piger/kvinder piger/kvinder i alderen 5 - 13 årige.

Brønshøj Dragons har følgende basketball hold i København NV.

Grøndal Multicenter (Grøndalscenteret) (Hvidkildevej 64):
Basketball for 9-11 årige Drenge | Torsdage, kl. 15:45 - 17:15
Basketball for 5-7 årige | Lørdage, kl. 09:00 - 10:00
Basketball for 9-11 årige Piger | Onsdage, kl. 16:00 - 17:15
Basketball for drenge født årgang 2010 og 2011 | Tirsdage, kl. 15:45 - 17:00
Basketball for 11-13 årige Piger | Onsdage, kl. 17:15 - 18:30

Basketball i Brønshøj

Brønshøj Dragons har aktive basketball hold her: Bellahøj Skole (Svenskelejren 18) og Brønshøj Skole (Klintholmvej 5). Holdene træner tirsdage og søndage og er for piger/kvinder og drenge/mænd i alderen 1 - 9 årige.

Brønshøj Dragons har følgende basketball hold i Brønshøj.

Bellahøj Skole (Svenskelejren 18):
Basketball for 7-9 årige Drenge | Tirsdage, kl. 16:30 - 17:30
Basketball for 7-9 årige Piger (født 2014 og 2015) | Tirsdage, kl. 16:30 - 17:30

Brønshøj Skole (Klintholmvej 5):
Dragetræning 1-5 år | Søndage, kl. 10:00 - 10:55

Klubben er en del af

København kommune

Find din næste idræt i København! 
Klubberne i Københavns Kommune glæder sig til at tage imod nye medlemmer, der leder efter en mere aktiv hverdag og et nyt fællesskab. Både børn, unge, voksne og seniorer er velkomne i klubberne til en-to-tre gratis prøvetræning. Her på siden har vi samlet alle aktuelle ”prøvetræninger”, så du kan se hvilke muligheder for idræt, der er for dig eller dit barn.

Der er et hav af muligheder for, at være finde din næste prøvetræning i Københavns Kommune. Hvis du for eksempel har svært ved at stå stille og gerne vil frem i verden, så kan du melde dig ind i fægteklubben Trekanten. Fægteklubben Trekanten er en klub med stærke værdier, som brænder for at udvikle klubben og deres fægtere, både nye som gamle medlemmer. Det kan man blandt andet se igennem deres tilbud på Motivu, som blandt andet byder på: Fægtning for begyndere, Fægtning for øvede, Familiefægtning - Dyrk sport med dit barn, Fægtning for børn (7-12 år) og Fægtning for unge. Er man endnu ældre, men stadig frisk på en svingom og sved på panden, så kan man melde sig til Fægtning for seniorer. Dedikation er en af de vigtigste værdier og gennemsyrer, alt hvad de gør i klubben. De støtter alle deres fægtere i, at nå så langt som lysten rækker, og uddanner trænere, så de altid har den nyeste viden indenfor fægtesporten og de pædagogiske metoder.

Er du 60+ kan det være svært at komme i gang med en idræt, men sådan er det ikke i København. Her kan du melde dig ind i klubberne som Valby Badminton Club, Vanløse Floorball eller AFC Ørestaden Spartans, som tilbyder Badminton for børn, unge, voksne og seniorer, Floorball for damer, Amerikansk fodbold for seniorer. Fælles er det sociale samvær, men også det at være aktiv sammen med andre. Skulle man se mere frem til en kop kaffe eller øl/vand i tutten når strabadserne er overstået, betyder det næsten ligeså meget. Uagtet af hvilket humør du møder ind med, er du garanteret at gå fra en træning med sved på panden og et smil på læben, især hvis du har været til Karate for nybegyndere hos Østerbro Karate Skole.

Er det tid til at få styrket kondien, boldøjet og det sociale i tørrerammer? Tænker du at dine ben og arme godt kunne trænge til at komme i topform med en basketball i hænderne? I så fald kan det ske at du skal give dig i kast med basketball hos B3B Basket. Hos B3B Basket kan du melde dig til Herre 6 (Old Boys +40) på Bellahøj Skole. 

Udover de nævnte klubber og træninger kan du finde en masse andet godt som helt sikkert er noget for dig. Tag også et kig på Copenhagen Wolves RFC, Københavns Taido Dojo, Københavns Sport Stacking Klub, Amager Triatlon Klub, Ørestad IF eller Jokokan København Karateskole.

Sådan finder du hold som passer til dig
Du kan nøjes med at indtaste din (eller dit barns) alder, så vises alle de aktiviteter som matcher det ønskede alderstrin. Du kan også indtaste din adresse, hvorved du vil kunne se hvor langt der er til de respektive træninger. Vil du gerne nøjes med at se specifikke idrætsgrene, så kan du tilføje sportsgrene som kriterier. Endeligt har du også muligheden for at vælge specifikke ugedage eller tidsrum, hvor det passer bedst ind i din kalender. Hvis du eksempelvis har et barn på 4 år, så kan du hurtigt få et overblik over relevante træninger til en 4-årig indenfor 5 km. radius, som ligger på mandag og onsdag eftermiddage, som passer ind i din kalender.

Læs mere Luk