Hellerup Fægte-Klub tryout image
Tilmeld gratis prøvetræning

Super god fægteklub

Martin Wiuff

I felt immediately welcomed from the first day at the club. Great people to train with!

Thale Hille-Dahl

Total fun sport and
Professional coaches.

Rosalie Ripiccini

Tilmeld gratis prøvetræning

Nulstil filtre

Der er 10 åbne hold i Hellerup Fægte-Klub klub

Om Hellerup Fægte-Klub

Klub alias: HFK

Klub CVR: 23494116

Fægteklub for alle aldre og niveauer - fægtning, fornøjelse og fællesskab

Hellerup Fægte-Klub (HFK) har eksisteret siden 1944 og har i alle årene haft som mål at udbrede fægtesporten til alle interesserede. HFK er derfor en åben klub, som ønsker at favne alle fægtere og frivillige fra 5 år til 99(+) år.

Vi har derfor også plads til dig, og vi ønsker at lære dig at fægte, at du får gode sportsoplevelser og bliver en del af klubfællesskabet.

HFK har medlemmer, som fægter for underholdningens og motionens skyld, og fægtere, som træner på eliteplan. Vi tilbyder struktureret træning fra børnehold og voksne motionister til verdensklasse med fokus på gode oplevelser, læring og resultater.

I HFK lægger vi vægt på fægtetræning og konkurrencedeltagelse for alle, der vil. Derudover lægger vi vægt på et godt socialt miljø blandt medlemmerne, medlemmernes engagement i klubbens arbejde, fysisk udfoldelse, gode sportslige oplevelser og gode sportslige resultater.

Udover at være et godt sted at begynde som barn eller voksen er vi også en klub, hvor du fortsat kan udvikle dig som motionist hele livet i gennem eller udleve din drøm som elitefægter. Vi har i mange år været hjemmebanen for herrekårdelandsholdet, og medlemmer af klubben har sikret Danmarks eneste internationale medaljer i nyere tid i voksenrækkerne: VM-bronze individuelt (2015) og EM sølv på hold (2019).

Vi er en typisk dansk forening, men samtidigt har vi et internationalt miljø med medlemmer fra hele verdenen på såvel børne- som voksenhold og blandt både bredde- og elitefægterne. Træningen foregår på både dansk og engelsk - på børneholdene er der altid mindst 1 dansktalende træner.

HFK er en af de få klubber i Danmark, som har en fuldtidsansat fægtemester (cheftræner) samt en fægtesal, der udelukkende benyttes til fægtning og af klubben alle ugens dage. Vores nuværende cheftræner, Calin Harbu, er fra Rumænien og har arbejdet 10 år som klubtræner i Sverige.

Klubbens fægtesal er et atmosfærefyldt loftsrum med et specielt idrætsgulv på ca. 500 m2, som er ideelt til dyrkning af fægtesporten. Der er fem fægtebaner, som kan udvides til ti, således at 20 fægtere kan fægte med elektrisk markering på samme tid, når forholdene tillader det. På store træningsaftner kan pladsen godt synes trang, men hellere en fyldt sal end en tom klub. Fægtesalen er helt enestående i Danmark og samtidig den smukkeste - synes vi.

På fægtesalen findes endvidere omklædningsrum til begge køn, hyggekrog med bordfodbold, køkken og sodavandsmaskine, skabe til medlemstøj, arbejdsbord til reparation af våben og en ribbevæg til at hænge ud i.

Om nogle år vil klubbens lokaler blive udvidet med en tilstødende fægtesal, som bygges af Gentofte Kommune.

I fællesskab med de andre klubber i Hellerup Havn kan medlemmerne benytte et styrketræningsrum, som ligger i bygningen, hvor klubben holder til.

Hertil kommer en gymnastiksal, som kan benyttes i klubbens tildelte træningstider. Der er badminton- og volleynet samt basketballmål i gymnastiksalen, som også kan benyttes til floorball ved lån af klubbens floorballudstyr.

Klubben ligger lige ud til Hellerup Strand og Strandpark, hvorfor en tur i havet eller en picnic på plænen ligger lige for.

Kontingent pr. 2024:
Miniløver - børn 4-8 år - 1 ugentlig træning - 1225,- pr. halvår
Børnehold - 8-13 år -børn og unge - 4 ugentlige træninger - 1950,- pr. halvår
Ungdomshold - unge fra 12-17 år - 4 ugentlige træninger - 1950,- pr. halvår.
Voksenhold - fra 16 år - 4 ugentlige træninger - 2100,- pr. halvår.
Studerende - kræver studiekort - 2 ugentlige træninger - 1225,- pr. halvår.
Pensionist - 2 ugentlige træninger - 1225,- pr. halvår.

Der er mulighed for familierabat.

Kontingentet dækker bl.a.:
- at du kan træne flere gange pr. uge, hvis du vil.
- at du har veluddannede trænere, som hjælper din fægteudvikling på vej.
- at du kan låne alt udstyr i din begynderperiode.
- at du kan stille op for klubben til stævner, hvis du vil.

Vi glæder os til at se dig i klubben!


Fægtning i Gentofte

Hellerup Fægte-Klub har aktive fægtning hold her: Hellerup Fægteklub (Strandparksvej 46). Holdene træner mandage, tirsdage, onsdage og torsdage og er for piger/kvinder og drenge/mænd i alderen 5+ årige.

Hellerup Fægte-Klub har følgende fægtning hold i Gentofte.

Hellerup Fægteklub (Strandparksvej 46):
Fægtning for voksne - Voksenhold for begyndere | Mandage, kl. 19:00-21:00
Fægtning for voksne - Voksenhold for begyndere | Onsdage, kl. 19:00-21:00
Fægtning fra 8 til 13 år - Børnehold | Mandage, kl. 16:00-17:30
Fægtning fra 5 til 8 år - Miniløverne | Tirsdage, kl. 16:30-17:30
Fægtning fra 8 til 13 år - Børnehold | Torsdage, kl. 16:00-17:30
Fægtning fra 12 til 17 år - Ungdomshold | Mandage, kl. 17:30-19:00
Fægtning fra 12 til 17 år - Ungdomshold | Tirsdage, kl. 17:30-19:00
Fægtning fra 12 til 17 år - Ungdomshold | Onsdage, kl. 17:30-19:00
Fægtning fra 12 til 17 år - Ungdomshold | Torsdage, kl. 17:30-19:00
Fægtning fra 8 til 13 år - Børnehold | Onsdage, kl. 16:00-17:30

Hellerup Fægte-Klub har træninger i følgende byer:

Klubben er en del af Gentofte kommune