Om Haneul Jeongwon Taekwondo Klub Copenhagen
Klub CVR: 34415439
Haneul Jeongwon Taekwondo Klub Copenhagen blev stiftet som selvstændig forening i maj 2012.
Vi har to børnehold (begyndere og øvede), et voksenhold samt fællestræninger for begge, da vi er en familieorienteret klub. Derudover har vi en del ad hoc træninger og aktiviteter.
Klubben er baseret på traditionel Taekwondo med alle de gode principper, der dertil hører og har solide trænere med mange års erfaring. Det er vigtigt for os at have instruktører af høj kvalitet og vi investerer i at have veluddannede instruktører, som trives med deres trænergerning. Samtidig inviterer vi også specialiserede instruktører udefra.
Det er vigtigt at vide, at vi går meget op i, at man lærer at anvende sine teknikker korrekt og ikke bare øver sig "ud i luften", der kan derfor være en del kontakt under træningerne. Decideret kamptræning med udstyr starter dog først ved gult bælte. Instruktøren tilpasser træningen, så man får en makker af passende køn/størrelse osv. ved gruppe-øvelser.
Vi har som udgangspunkt optag af nye medlemmer efter sommerferien og efter juleferien, resten af året står man på venteliste. Vi optager dog nye medlemmer på andre tidspunkter, hvis der er ressourcer og plads. Medlemsantallet svinger mellem 30-40 medlemmer og vi er opmærksomme på ikke at tage flere ind end vi kan administrere - det handler om kvalitet frem for kvantitet.
Vores værdimæssige fundament bygger først og fremmest på, at det skal være en hyggelig klub med god stemming, hvor der er åbenhed samt kort fra tanke til handling.
Vores træning er sjov, disciplineret og hård.
Haneul Jeongwon Taekwondo Klub Copenhagen har træninger i følgende byer: