Tilmeld gratis prøvetræning

Nulstil filtre

Der er 6 åbne hold i Jægerspris Underducks Floorball Club klub

Om Jægerspris Underducks Floorball Club

Klub CVR: 36328223

Floorball for hele familien - fællesskab, motion og ambition

Overordnet set er Underducks en breddeklub med vægten lagt på gode sociale fællesskaber og floorballmæssig udvikling - Vores seniorhold spiller i hhv. 2. division (herrer) og Floorball ligaen (kvinder). Alle vores ungdomshold deltager i Kidzliga og turnering under Floorball Danmark.

Vi har som målsætning at være en velorganiseret og velfungerende forening med hold inden for så mange aldersgrupper som muligt - og med spillere, der kæmper for og med hinanden.

Vi forsøger hele tiden at tænke 2-3 år frem i tiden, når vi former de kommende hold.

Personlig udvikling
I hverdagen arbejder JUFC for hver eneste medlems personlige og sportslige udvikling. Vi tager udgangspunkt i det enkelte medlems mentale styrke og personlige modenhed, idet vi ønsker at give alle passende udfordringer både på det personlige og på det sportslige plan.

Ungdomsafdelingen
Vi prioriterer ungdommen højt og vi arbejder ud fra en god og konstruktiv dialog imellem de frivillige kræfter i klubben og forældre til unge medlemmer.

Jægerspris Underducks FC blev grundlagt i 1993, hvor et herrehold så dagens lys. Det bestod af lokale unge gutter, som var blevet fascineret af den hurtige stavsport. Først slog holdet sine folder i Kignæshallen i Jægerspris, men flyttede siden hen til den nuværende hjemmebane Møllegårdhallen.

Jægerspris Floorball har markeret sig flere gange på Danmarkskortet, både med slutspilspladser, pokalfinaler samt adskillige Danmarksmesterskaber især i juniorrækkerne og damerækken. Også internationalt har Jægerspris gjort sig bemærket, idet 1. damehold fire gange har deltaget i Europacuppen, mens både herre- og dameholdet også har og har haft adskillige landsholdsspillere.

Jægerspris Underducks FC ønsker at være et attraktivt sted, hvor børn/unge og forældre samles om en interesse sammen med børnenes/de unges klassekammerater, venner og forældre.

Vi er en breddeklub
Floorball er en holdsport, og vi som klub vil ramme helheden og bredden. Dette gælder i alle henseender af vores sport, både til træning og til kampe/stævner. Sporten må aldrig blive en strid om prestige og kun gavne enkelte.

Information om klubben
Al generel information om klubben, såsom kontaktoplysninger om bestyrelse, udvalg og trænere/ holdledere, træningstider o.lign. findes på klubbens hjemmeside www.underducks.dk se under ”klub info”.

Indmeldelse og kontingent
Indmeldelse i klubben og betaling af kontingent sker online via Holdsport (trænerne står for oprettelse på Holdsport)

Gratis prøveperiode
Klubben tilbyder at man gratis kan prøve op til 4 gange, hvor man låner stav – derefter skal man betale kontingent og derefter forventes at man køber sit eget udstyr.
- Til børn, har klubben en opstartspakke, i samarbejdet med Copenhagen Floorball Center, bestående af stav, stavtaske, drikkedunk og svedbånd til 400,-

Forældrehenvendelser
Forældrehenvendelser skal ske til træneren/holdlederen. Træneren/holdlederen vil kontakte bestyrelsen ved større problemstillinger.

Holdindplacering
Man bliver placeret på holdet, der passer til ens årgang, ved tvivl kontakt træneren for det pågældende hold eller bestyrelsen.

Forældreindsats
Klubben har en forventning om, at de forældre, der ønsker at deres børn spiller floorball i Jægerspris Underducks FC, alle giver et bidrag til, at klubben kan fungere. Det er ikke ensbetydende med at vi forventer at alle skal være trænere, men en forventning om at de der ikke har tid, lyst eller evner som trænere, vil yde en indsats i anden sammenhæng, til gavn for klubbens og holdenes virke. Dette kan f.eks. være praktisk hjælp i forbindelse med enkeltarrangementer, stævner og eller i forbindelse med vedligehold af klubbens faciliteter.

Jægerspris Underducks FC´s ledere vil ved sæsonstarten være behjælpelige med at starte holdene op, samt at danne netværk mellem forældrene, således at arbejdet vedr. de enkelte årgange/hold bliver organiseret.

Kontingent og betaling
4 første træninger er prøvetræninger, herefter opkræves nedenstående (pr. sæson):
Seniorhold (dame- og herrehold) - 1200 kr.
Motionshold (senior) - 500 kr.
Tumlehold U5 - 500 kr.
Ungdomshold U7 - 650 kr.
Ungdomshold U9 - 750 kr.
Ungdomshold U11, U13 og U15 - 900 kr.

Rykkergebyr ved overskredet betalingsfrist - 100 kr. pr. påmindelse.
Klubben forbeholder sig retten til at spærre et medlem for deltagelse i træning, kamp & sociale aktiviteter ved fortsat manglende betaling.

Meldes du ind fra årsskiftet og frem til sæsonafslutning får du automatisk kun opkrævning for en halv sæson.

Der er mulighed for, i dialog med klubbens kasserer, at aftale flere betalingsterminer for sæson kontingent. Dette aftales individuelt ved sæsonstart.

Kontingentet opkræves automatisk pr. mail via spillerens profil på Holdsport.dk

Floorball i Jægerspris

Jægerspris Underducks Floorball Club har aktive floorball hold her: Møllegårdhallen (Jægerspris Skole) (Møllevej 90). Holdene træner mandage og onsdage og er for piger/kvinder og drenge/mænd i alderen 3+ årige.

Jægerspris Underducks Floorball Club har følgende floorball hold i Jægerspris.

Møllegårdhallen (Jægerspris Skole) (Møllevej 90):
Underducks U5 Tumlehold | Mandage, kl. 16:15-17:15
Underducks Ungdom U11/U13 | Onsdage, kl. 16:30-18:00
Underducks 2. divisions herrer | Mandage, kl. 19:00-21:00
Underducks Herre Motion | Onsdage, kl. 19:00-21:00
Underducks Kvinde Motion | Mandage, kl. 18:00-19:00
Underducks Ungdom U7 | Onsdage, kl. 16:15-17:30

Jægerspris Underducks Floorball Club har træninger i følgende byer:

Klubben er en del af Frederikssund kommune