Om Frederiksberg Boldklub
Klub alias: FB
Klub CVR: 23299518
FB er en fodboldklub for alle og FB danner gode lokale rammer om fodbold og socialt samvær på alle niveauer. FB tilbyder klubbens medlemmer, unge som ældre, et fodboldfagligt fællesskab, gode oplevelser og stærke værdier. Hjørnestenene er ambitioner, trivsel, fællesskab, dannelse samt vores sociale ansvar. FB understøtter glade fællesskaber og sunde aktiviteter - på og udenfor banen, og agter at være hele bydelens fodboldklub fordi vi tager ansvar for mennesker, sporten og lokalsamfundet. Gennem spil, leg og sociale aktiviteter, bidrager FB til at udvikle børn og unges færdigheder og talenter - både som fodboldspiller og som menneske.
Hvordan arbejder vi?
Vores værdigrundlag er at være:
Forandringsparate
Relations skabende
Energiske
Dynamiske
Effektive
Robuste
Initiativrige
Kreative
Struktureret
Begejstrede
Engagerede
Rationelle
Gennemsigtige (transparente)
Beslutsomme
Organiseret
Løsningsorienteret
Dedikerede
Klare og tydelige
Lokale I vores udgangspunkt
Udadvendte
Behjælpelige
Slogan: ”Sejre kommer og går – FB-ånden består”
***
Pressemeddelelse Frederiksberg, den 11. januar 2024
KB, FB, FA 2000 og DGI Storkøbenhavn er gået sammen for at få flere piger til at spille fodbold på Frederiksberg. Projektet ’Flere piger til fodbold på Frederiksberg’ skal få flere piger i alderen 3-9 år ud
på fodboldbanerne. Det strækker sig over hele 2024 og 2025.
”Vi er gået sammen for at samle alle stærke kræfter i de tre klubber om vores fælles ambition. Den er, at mange flere piger skal opleve den glæde og det fællesskab, fodbolden rummer. Vi vil skabe en kultur for, at Frederiksberg-piger selvfølgelig spiller fodbold,” udtaler Keld Jørgensen, fodboldformand i KB.
De tre klubber etablerer en række events og tiltag over de næste to år. Der vil blive afholdt en lang række fællestræninger og events, fx ’Tag din veninde med til træning’.
”For at give pigerne det bedst mulige tilbud skal vi tænke i helheder. Vi skal blive rigtig dygtige til at se pigefodbold ud fra dels pigernes, dels forældrenes og dels trænernes perspektiv. Kvalitet i træningen, det sociale element og rollen som forældre-træner er grundsten i projektet,” siger Henrik Amdi Madsen, formand i FB.
Projektet har fire primære indsatsområder:
Organisering af fodboldtilbud til piger; herunder træningsmiljøer og matchning på niveau
Det gode klubmiljø samt pigers trivsel og fællesskaber
Rekrutteringsindsatser målrettet piger
Rekruttering og uddannelse af trænere og inddragelse af forældre
”Én ting er, at pigerne skal synes, det er sjovt, når de er til træning. Men for at det kan lade sig gøre, skal vi have opbygget en tilstrækkelig kvalificeret træner-gruppe. Det er vi meget bevidste om at tage ansvar for. Organisering er centralt for at lykkes,” påpeger Tommy Burmeister, formand i FA 2000.
Projektet er støttet af ’Bevæg dig for livet – Frederiksberg’, Kultur- og Fritidspuljen i Frederiksberg Kommune samt Frederiksbergfonden.
Hvis du er interesseret i at høre mere om projektet, så kontakt enten Martin Busk (FB) på mb@frederiksberg-boldklub.dk, Allan Hansen (FA 2000) på ah@fa2000.dk eller Kim Toft (KB) på kt@kb-boldklub.dk
***
I uge 10 var Nicolai Baldorf fra FA 2000, Kim Toft fra KB Fodbold og FB’s egen Martin Busk samlet nede i studiet hos Frederiksberg Lokal TV på Allégade, til et interview omhandlende det projektet “Flere piger til fodbold på Frederiksberg”, der er et nystartet og unikt samarbejde mellem de tre store fodboldklubber i kommunen.
Med DGI Storkøbenhavn som bindeled, har de tre klubber, med fornem støtte fra Bevæg Dig For Livet - Frederiksberg Kommune samt Frederiksbergfonden, kastet sig ud i en 2-årig projekt-indsats for at øge interessen for pigefodbold, især for de 3-9 årige piger.
Det kan man høre meget mere om i klippet her: https://youtu.be/NW5wZELNyqM
Fodbold i Frederiksberg
Frederiksberg Boldklub har aktive fodbold hold her:
FB's klubhus (Jens Jessens Vej 24A).
Holdene træner
tirsdage og
torsdage
og er for
piger/kvinder
i alderen 4 - 10 årige.
Frederiksberg Boldklub har følgende fodbold hold i Frederiksberg.
FB's klubhus (Jens Jessens Vej 24A):
Pigefodbold U5 / Årgang 2020 | Torsdage, kl. 17:00-18:00
Pigefodbold U6 / U7 / Årgang 2018-2019 | Tirsdage, kl. 17:00-18:00
Pigefodbold U8 / U9 / Årgang 2016-2017 | Tirsdage, kl. 16:30-17:30
Pigefodbold U10 / U11 / Årgang 2014-2015 | Tirsdage, kl. 17:30-19:00
Pigefodbold U10 / U11 / Årgang 2014-2015 | Torsdage, kl. 16:15-17:30
Frederiksberg Boldklub har træninger i følgende byer: