Tilmeld gratis prøvetræning

Nulstil filtre

Der er 9 åbne hold i Gentofte Idræt Og Fritid klub

Om Gentofte Idræt Og Fritid

Klub CVR: 13493308

Om os
GIOF - Tidligere SKOVTROLDENE
GIOF er en idrætsforening, der siden sin etablering i 1990 har haft til huse i Gentofte.

Tidligere hed vi SKOVTROLDENE, men i 2010 valgte vi at skifte navn til GIOF, Gentofte Idræt Og Fritid, på grund af vores voksende ungdom- og voksenafdeling.
Foreningen er for hele familien med hold fra 2-årsalderen, og vi tilstræber til alle tider at tilbyde relevant træning for alle målgrupper.
Sammen kan I træne på vores voksen/barn hold, eller også kan børnene gå til spring og bevægelse, mens forældrene træner på vores voksenhold.

Foreningens formål
Vores formål er, at børn, unge og voksne skal kunne dyrke idræt/motion, hvor det ikke er konkurrencen, der er det vigtigste, men at der lægges vægt på en bred og sund bevægelsesudvikling.
Vi ved, at det er motiverende at træne sammen med andre og for os handler det om, at vores medlemmer føler sig trygge og motiveret, mens de træner og har det sjovt.

Vi prøver at holde fingrene på pulsen! Det betyder bl.a., at vi konstant udvider sortimentet, når behov og muligheder byder sig til.
Vi er altid på jagt efter gode ideer. Har du ønsker eller forslag til nye hold, er du velkommen til at kontakte os.

Har du lyst til at undervise et hold?
Ja, så hører vi også meget gerne fra dig. Der er mange børn og voksne i Gentofte kommune og omegn, som trænger til sjov og ballade i fritiden.
Via vores gode samarbejde med kommunen og skolen, har vi mulighed for at formidle en god del af mulighederne, og kun fantasien sætter grænser.

Fritidspas
Gentofte Kommune tilbyder tilskud til foreningskontingenter til børn og unge under 25 år i familier, hvor en eller begge forældre modtager overførelsesindkomst. Ordningen kaldes Fritidspas og I kan læse mere om den på www.gentofte.dk/fritidspas

Mad og drikke til børnene
Børnene kan sagtens have en drikkedunk med ind til undervisningen – de får jo varmen og dermed også tørsten under træningen. Men der må IKKE medbringes madpakker og snacks til undervisningen.
Vi beder forældre og børn respektere ønsker og regler fra instruktørernes side, hvad angår drikke- og madvarer samt mobiltelefoner i gymnastiksalene.

Hvad skal børnene have på til træningen
Godt gymnastiktøj til børn er tøj, de kan bevæge sig frit i. Flæser, bånd, snore og for stort eller for småt tøj kan hæmme udfoldelsen. Vi anbefaler bare tæer eller bløde gymnastiksko. Strømpesokker eller kondisko frarådes. For piger med langt hår er vigtigt, at håret sættes op med en elastik under træningen, så det ikke generer.

Hvornår starter/slutter holdene
Datoer for start, slut og ferier findes i menuen under vigtige datoer.

Hvad betyder det, at vi er kommet på venteliste?
Det betyder, at jeres tilmelding er blevet registreret i vores system. Hvis der kommer en ledig plads på det hold, som I står på venteliste til, får i automatisk besked. Vi prioriterer altid ventelisten højest, uanset om der allerede går en søskende eller ven/veninde på holdet.

Hvad hvis vi først tilmelder os midt i sæsonen?
Der betales fuld pris frem til jul, og derefter er det halv pris resten af sæsonen.

Hvordan kan vi være sikre på, at vi er blevet tilmeldt et hold?
Man er registreret hos GIOF, når man modtager en email med en kvittering for tilmelding. Der er tilladt at starte på holdet, selvom man endnu ikke har betalt.

Hvor lægger vi smykker, ure mm.?
Vi fraråder værdigenstande i gymnastiksalene, da GIOF ikke påtager sig noget ansvar herfor.

Må forældrene kigge på i løbet af børnenes undervisninge?
Forældre har kigge-på-dag den sidste gang inden sæsonen slutter (se datoer for ferier under ”vigtige datoer”). Det er vigtigt, at forældre respekterer dette, da det skaber de bedste rammer for undervisningen.

Må forældrene kigge på, hvis børnen ikke tør være alene i salen?
Det er tilladt for forældre at være tilstede i gymnastiksalen den første gang ved opstart.

Hvor kan forældrene så sidde?
Skovgaardsskolen: i omklædningsrummet

Gymnastik i Gentofte

Gentofte Idræt Og Fritid har aktive gymnastik hold her: Skovgårdsskolen (Skovgårdsvej 59). Holdene træner tirsdage, onsdage og lørdage og er for piger/kvinder og drenge/mænd i alderen 0+ årige.

Gentofte Idræt Og Fritid har følgende gymnastik hold i Gentofte.

Skovgårdsskolen (Skovgårdsvej 59):
Motorik og bevægelse m. voksen (3 - 5 år) | Tirsdage, kl. 16:30-17:25
Gymnastik, Motorik og Puls - Skovtroldene 5-8 år | Tirsdage, kl. 17:30-18:25
Springgymnastik og bevægelse - 8-11 år | Tirsdage, kl. 18:30-19:25
Gymnastik for spædbørn - 2-3 måneder | Onsdage, kl. 16:30-17:25
Led og kropsgymnastik for Unge & Voksne | Onsdage, kl. 17:30-18:25
Voksen med barn - 2-3 år (lørdage) | Lørdage, kl. 09:30-10:25
Voksen med barn - 3-4 år (lørdage) | Lørdage, kl. 10:30-11:25

Styrketræning i Gentofte

Gentofte Idræt Og Fritid har aktive styrketræning hold her: Skovgårdsskolen (Skovgårdsvej 59). Holdene træner onsdage og er for piger/kvinder og drenge/mænd i alderen 18+ årige.

Gentofte Idræt Og Fritid har følgende styrketræning hold i Gentofte.

Skovgårdsskolen (Skovgårdsvej 59):
Stram op Unge & Voksne - over 18 år | Onsdage, kl. 18:30-19:25

Blandet Boldspil i Gentofte

Gentofte Idræt Og Fritid har aktive blandet boldspil hold her: Skovgårdsskolen (Skovgårdsvej 59). Holdene træner mandage og er for drenge/mænd i alderen 18+ årige.

Gentofte Idræt Og Fritid har følgende blandet boldspil hold i Gentofte.

Skovgårdsskolen (Skovgårdsvej 59):
Mandehørm Unge & Voksne - over 18 år | Mandage, kl. 19:30-20:55

Gentofte Idræt Og Fritid har træninger i følgende byer:

Klubben er en del af Gentofte kommune