Om Aarhus Beachvolley Club

Klub alias: ABC

Klub CVR: 29941335

Spil, hygge, solnedgang over Vestereng Skov, musik fra højtaleren og gas på grillen. Det er beachvolley, når det er bedst . Om vinteren har vi Beachdomen

Aarhus Beachvolley Club blev kåret som årets forening 2021 af DGI Østjylland.

Vi byder på Danmarks bedste beachpark – 19 baner med blødt sand og gode net og bolde. Træninger på alle niveauer, ligaturneringer hver uge, spil.

Vores udendørssæson løber fra maj til august, men vores medlemmer tager ud i beachparken og spiller hele året, når solen er fremme. Fra efteråret i 2022 har vi fået 4 indendørsbaner i vores Beachdomen, der betyder vi som noget nyt kan tilbyde helårstræning og spil-muligheder om vinteren også.

På mange af vores hold har vi en drop-in-kultur, der betyder, at du ikke forventes at komme til hver træning gennem hele sæsonen, men kan komme til dem der passer dig. Og du kan også komme med i nogle spilgrupper, hvor der ikke er træninger, men blot organiseret spil med andre på nogenlunde samme niveau. Eller du kan selv tage op og spille, når det passer dig sammen med andre medlemmer.

På mange af holdene - både for nye og nogle af dem, der har nogle sæsoner i klubben er en træning delt op i teknik og egentlig spil.

Er du mere seriøs med dine træninger, vil du hurtigt stige til nogle hold på højere niveau, og så forventes det også her, at deltagerne komme mere regelmæssigt og spiller med den Danske Beachvolley Tour. Fra maj til september er der et stævne i hver weekend rundt om i Danmark og Danmarksmesterskab i august. Normalt kommer touren to gange til Aarhus i løbet af sommeren.

Mange deltager også i vores ligaer, der afholdes hver uge - herreliga, dameliga og mixliga på tre forskellige aftener. Det er vores eget turneringssystem, der betyder, at du efter nogle ugers spil kan forvente at møde hold på nogenlunde samme niveau som dig selv. Man ryger op og ned i rækkerne alt efter, hvor godt man klarer sig fra uge til uge. Man kan spille bare én gang eller alle ligaaftener gennem hele sommeren og skifte makker hver uge eller spille med den samme makker hele sæsonen. Det er fleksibelt. Og en stor del af ligaerne er også den hyggelige stemning før, under og efter, når deltagerne sidder på tribunen/terrassen med en øl og slapper.

Derudover har vi også typisk organiseret noget hygge mixspil om fredagene, og det er også her vores senior mixhold mødes for at spille. Som spiller i klubben er der altså med andre ord rigtig mange ting, du kan deltage i - sportslige ting. Derudover skal du bare finde 3 andre medlemmer for at kunne tage op og spille, når det lige passer dig. Gode måder at finde andre spillere på er ved at møde op til træningerne og her snakke med andre, spørge i de facebookgrupper, der er lavet til de forskellige hold eller i den fælles store facebook-gruppe ABC - Medlemsgruppe hvor medlemmer på tværs af hold kan spørge og skrive om alt muligt, f.eks. at finde nogle til at spille med, hvis man mangler en makker.

I løbet af hver sæson har vi også nogle sociale events, hvor noget sportsligt kombineres med sjov og fest. Det er f.eks. King and Queen of the Beach, hvor man hele tiden skiffer makker. Eller det er Beach Games hvor man dyster i en masse forskellige discipliner i sandet udover blot beachvolley. Vi har også Full Moon Beachvolley med nat-spil.

Klubbens primære kommunikationskanel er Facebook. Vi lægger opslag op, der vedrører mange på vores side, og så er der en række undergrupper målrettet forskellige grupper - f.eks. en til vores frivillige, trænere og hvert enkelt hold. Vores begivenheder lægges op som events på Facebook.

Vores instagramside viser typisk stemningen fra beachparken.

På hjemmesiden kan du få overblikket over holdene og så en masse information om klubben og det at være nyt medlem.

Og så er du naturligvis også blot velkommen til at skrive til os med dine spørgsmål.

Aarhus Beachvolley Club har træninger i følgende byer:

Klubben er en del af Aarhus kommune